Hallisgård

Hallisgård ligger i Kornerup by og blev opført i 1700-tallet som fæstegård under godset Ledreborg. I perioden frem til 1984 havde gården været i to forskellige slægtes besiddelse. I 1917 blev gården købt fri fra Ledreborg. Oprindeligt hørte der 44 tdr. l. til gården samt et udlod ved Gevninge. Udloddet blev på et tidspunkt solgt, og i 1937 blev der købt 10 tdr.l. fra nabogården mod syd og året efter 12 tdr. l. fra en anden nabo. Siden blev der også tilkøbt et par moselodder. Der er tale om et firelænget sammenbygget gårdanlæg. Derudover har der gennem tiden været forskellige fritliggende bygninger bl.a. et fodermesterhus, der blev opført i 1957, men frasolgt i 1970. Stuehuset ligger i sydlængen og stammer fra 1847. Sydlængen havde tidligere været benyttet som stald, og på dette tidspunkt lå stuehuset mod nord. Vestlængen er sandsynligvis den ældste og har i tidens løb gennemgået en del forandringer i takt med ændringerne i landbrugsproduktionen. Tofteporten stammer fra 1931, hvor en ny fritliggende lade blev bygget. I den sydligste del af længen var der tidligere tærskelo og i den nordligste del opstillet en kværn, som malede svine- og kvægfoder. I hjørnet mellem den vestlige og nordlige længe lå indtil 1928 en aftægtslejlighed. Nordlængen er den nyeste del af gården. Den er opført i 1896. Længen var indrettet til kostald. Da der var flest kreaturer på gården, var der 28 malkekøer med opdræt. I slutningen af 1930'erne blev der isat en stor dobbeltdør ud til møddingsstedet. I begyndelsen af 1930'erne var der blevet indrettet karlekammer i østlængen, hvor to karle boede. Østlængen fungerede endvidere som hestestald indtil slutningen af 1950'erne, hvor man opgav hestehold på gården. Herefter blev længen indrettet til kostald. Længens mur mod gården blev i slutningen af 1950'erne sat op i grundmur. Den brolagte gårdsplads blev anlagt i 1920'erne med hjælp fra en brolægger. Ved samme lejlighed blev fortovet langs stuehuset anlagt. I 1931 fik gården elektricitet.

Hallisgård ligger i den sydlige del af Kornerup, omgivet af nyere avlslænger, træer og marker. Hallisgård er en firelænget, sammenbygget bindingsværksgård med enkelte grundmurede partier og stråtag med mønning, hvor der i stuehusets findes to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladerne sidder flere mindre stråtagskviste og en læssekvist. Alle fire længer står på en sortmalet kampestenssokkel og har hvidkalkede tavl med rødt opstrøget bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder og enkelte knægte under de lodrette bræddebeklædninger i gavltrekanterne. Dørene varierer mellem ældre og nyere revledøre, hvoraf hoveddøren til stuehuset har et smalt overvindue og en granittrappe med smedejernsgelænder foran. Dertil kommer flere revleporte, samt en gennemkørsel i øst- og vestlængen. Vinduerne i stuehuset og i den sydlige del af øst og vestlængen er ældre traditionelle og grønmalede torammede vinduer med forsatsrammer i beboelsesdelen, mens den øvrige del af staldlængerne har ældre, rødmalede støbejernsvinduer. Alle døre og porte er ligeledes grønmalede og flere har ældre beslag. Den fredede gårdsplads er brolagt. I det indre er i avlslængerne med nord, øst og vest bevaret et traditionelt interiør med støbt gulv, bokse og båse samt bræddelofter med fritliggende bjælker og bindingsværksvægge. Enkelte steder ses et ældre, brolagt gulv. I stuehuset er bevaret en ældre planløsning, med stuerne mod haven. Overfladerne er dels nyere i form af klinke- og bræddegulve, dels ældre i form af revledøre, brystningspaneler, panellerede vægge med kanellerede dørindfatninger og bræddelofter med synlige bjælker.

Hallisgårds miljømæssige værdier relaterer sig til det velbevarede, firelængede anlæg med tilhørende gårdsplads og sydvendt have, som sammen med ydersidernes bånd af pigsten, stensætningen ved indkørslen og de to flankerende træer, skaber et yderst helstøbt og historisk domineret kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Hallisgård ligger i det ydre i de fire over tid sammenbyggede længers traditionelle byggeskik og materialeholdning med kampestenssokkel, bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder og stråtage. Hertil kommer den stadig tydelige opdeling i avlslænger og stuehus, som skorstenes placering og vinduessætningen, med flere åbninger i stuehuset, og mindre i avlslængerne stadig vidner om. Tillige vidner læssekvisten i den nordlige længe og flere lemme i gavlene om loftets tidligere funktion til opbevaring. I bygningernes indre ligger de kulturhistoriske værdier i stuehusets ældre, bevarede planløsning, samt i de bevarede, ældre bygningsdele, herunder gulve, fyldings- og revledøre, gerichter, paneleringer og bræddelofter med synlige bjælker samt ældre vinduer med lodposter. Særligt skal fremhæves den velbevarede spisestue, der har et næsten intakt interiør med mørkegrønne helpaneler, der mod loftet afsluttes af en enkel frise. Værdien i avlslængerne knytter sig tillige til disses traditionelle materialeholdning med bjælkeloft, støbte gulve og enkelte med pigsten og bindingsværksvægge med lerklinede tegn, hvilket afspejler bygningens alder og opretholder en høj autensititet. Kulturhistorisk er Hallisgård således et særdeles velbevaret eksempel på et traditionelt gårdmiljø med en lang udviklingshistorie bag sig.

Arkitektonisk fremtræder Hallisgård som et homogent og helstøbt anlæg, med en levende, uregelmæssig vinduessætning og formfuldendte, næsten ubrudte stråtage. Det rødtopstrøgne bindingsværk giver i samspil med de mørkegrønne og rødmalede vinduer og døre en let og frisk fremtræden. Dette understreget af bindingsværkets enkle takt, der endvidere er med til at give et overordnede horisontalt formsprog sammen med de lange, enkle tagflader.

Læs videre om

• Dellinge Vandmølle, Allerslev
• Frihedsstøtten, Kirke Såby
• Trudsholm, Kirke Sonnerup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen