Hamborggården, Aalborg

Hamborggården udgøres af tre bygninger: Forhuset mod Østerågade (sidste halvdel af 1600-tallet), den østre sydlænge langs ejendommens søndre skel (ca. 1600 og sidste halvdel af 1600-tallet), og den vestre sydlænge langs ejendommens søndre skel, som også indeholder portbygningen mod Maren Turisgade (ca. 1580-90, facaden mod Maren Turisgade er dog grundmuret i 1800-tallet).

Den østre sydlænge er opført af to omgange. De 17 vestlige fag er bygget først, formentligt omkring år 1600. Herefter er de forreste fem fag mod Østerå opført med gavlafslutning mod åen, formentligt 1600-tallets sidste halvdel. Samtidig er forhuset mod Østerågade opført. Senere er sydlængens gavlafslutning fjernet og ombygget til en del af forhuset mod Østerå. I den østre sydlænges hjørne mod Østerågade, findes der stadig spor af en svalegang på gårdsiden ud for 2. etage. Samme længe har også bevaret en hejsekvist, som blev brugt til at løfte vare op til loftet. Den vestre sydlænge og porthuset mod Maren Turisgade er med udgangspunkt i stiltræk tilskrevet Hamborggårdens ældste dele, formentlig fra tiden omkring 1580-90, primært i lyset af sydfacadens knægtes drypnæseagtige afskæring forneden. Den vestre sydlænge og porthuset er eventuelt opført som en selvstændig ejendom. Ved opførelsen har den vestre sydlænge udgjort et gavlhus mod Maren Turisgade, hvor facaden i 1800-tallet blev ændret, således at den i dag fremstår i grundmur.

Hamborggården ligger på vestsiden af Østerågade i Aalborg. Det fredede anlæg omfatter forhuset mod Østerågade, to sidehuse i forlængelse af hinanden langs det søndre skel og en portbygning mod Maren Turisgade, som løber parallelt med Østerågade.

Forhuset er opført i rødt opstreget bindingsværk i tre stokværk over en pudset sokkel. Facaden er 11 fag lang og tavlene pudset og kalket gule. De øvre stokværk er udkraget og båret af knægte. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl. I rygningen ses to skorstenspiber. Vinduerne er hvidmalede og torammede. I stueetagen findes to butikker over tre fag med to vinduesfag og et dørparti. Hertil kommer en portåbning over to fag og hertil tre fag vinduer i midten. Den østre sidefløj er tilsvarende opført i bindingsværk med to udkragede stokværk over stueplanet. Den vestre sidefløj og porthuset mod Maren Turisgade er ligeledes i bindingsværk, mens stueetagen i gården og hele facaden mod Maren Turisgade omsat i grundmur. Sidstnævnte facade har butik i stueplanet og i de to øvre etager ses franske altaner med nyere altandøre med termoruder og rødmalede skodder. Muren er gulkalket. Taget er et heltag belagt med røde tegl og mod Maren Turisgade er en hejsekvist. Tagfoden udgøres af en muret gesims.

I det indre gælder det generelt for hele bygningen, at der er en blanding af nyere og ældre bygningsdele. I sidefløjene er flere nyere trappeløb. Planløsningerne er delvist bevarede med de synlige, ældre trækonstruktioner.

Den miljømæssige værdi er knyttet til forhusets beliggenhed mod Østerågade, hvor bygningen har en markant rumdannende virkning. Langs det søndre skel er en smal gyde hvor den langstrakte sidefløj ses. Mod Maren Turisgade har porthuset ligeledes en rumdannende effekt, hvor huset sammen med en række murede portaler afgrænser et brolagt gårdrum med åben forbindelse til gaden. Portbygningen danner således ryg mod såvel gaden som gårdrummet. Endvidere findes et mindre brolagt gårdrum bag forhusets, som rummer hejsekviste, bagdøre og kældernedgange med mere. På denne side er bygningerne ikke udkragede, hvilket forstærker den opadstræbende virkning. I gården findes flere konstruktive elementer i bindingsværket som giver en rumlig virkning, eksempel i sammenbygningen mellem forhus og sidefløj, hvor en diagonal forbindelsesgang sammen med en søjlebåret overdækning til et indgangsparti giver en fortættet historisk stemning.

Hamborggården er opført i renæssancen, hvor Aalborg var en blomstrende handelsby, der i kraft af ikke mindst sit privilegerede handelsopland i hele Limfjordslandet i en periode voksede til landets næststørste by. Positionen som Limfjordens dronning markeres stadig ved forekomsten af enkelte bevarede, store købmandsgårde, hvoraf Jens Bangs Stenhus og Hamborggården hører til de absolut mest prominente.

Hamborggården ligger ud til Østeråen, der i dag er overdækket, men som i renæssancen var byens havn og handelscentrum med en række købmandsgårde for byens største købmænd. Arealerne langs åen var værdifulde, og man sørgede for at bygge tæt, højt og uden meget spildplads. Det gjorde sig også gældende med den bebyggelse, vi i dag kalder Hamborggården, der på trods af sin nuværende fremtræden som et længehus mod Østerå oprindeligt blev opført som et gavlhus. Hamborggårdens ældste bygninger stammer fra tiden hen mod 1600, hvor gården sammen med naboejendommen mod nord nu det lidt yngre Jørgen Olufsens Gavlhus udgjorde en købmandsgård ejet af Jørgen Olufsen, der var Jens Bangs halvbror, en af Aalborgs største købmænd og gift med den tidligere borgmester Poul Popps datter, Maren Popp. Jørgen Olufsen udnævntes selv til borgmester i 1618 og bestred posten til 1625, hvor han blev frataget embedet og derefter atter kunne hellige sig købmandsforretningen. Mens Jørgen Olufsen selv tog bolig i stenhuset mod nord, den såkaldte Jørgen Olufsens Gård, tjente Hamborggården til opbevaring og handel.

For Hamborggården er den arkitektoniske værdi knyttet til de knægtbårne og udkragede bindingsværkskonstruktioner og heltaget i tegl, der giver bygningerne en rytmisk fremtræden med stor stoflighed. De udkragede stokværk forstærker bygningens markante størrelse, idet bygningen læner sig ud over fortovet og gyden langs det søndre skel. Endvidere giver det rødt opstrøgede bindingsværk tydelig fornemmelse for det serielle princip bag konstruktionen, samtidig med at det understreger de rige muligheder for variation inden for selvsamme princip. Det varierede udtryk i facaderne afbalanceres af de ubrudte tagflader af kulbrændte røde teglsten, som giver bygningen et helstøbt og harmonisk udseende.

Læs videre om

• Hamborggården, Trap Danmark
• Enighedslund
• Jens Bangs Stenhus
• Ryesgade Skole

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen