Handbjerg Hovgård - Holstebro Kommune

Handbjerg Hovgård
.
Handbjerg Hovgård
.
Handbjerg Hovgård
.
Handbjerg Hovgård
.
Handbjerg Hovgård
.
Handbjerg Hovgård
.
Handbjerg Hovgård
.

Handbjerg Hovgård ligger på Handbjerg Hovgårdvej 5 i Holstebro Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Herregården Handbjerg Hovgårds ejere kendes tilbage til 1438, hvor Niels Qvies enke ejer gården. Hovedbygningen er opført af Justitsråd Jens de Linde i 1775, oldebarn af handelsmand og godsejer Christen de Linde (1626-1707), kendt som Vesterlandets konge. I 1800-tallet var Handbjerg Hovedgård hovedgård for i alt 12 store gårde, som var ejet af de Linde slægten. Derfor står der stadig 11 lindetræer på gårdspladsen, ét for hver af de øvrige gårde. Derudover hørte der 34 fæstegårde under samme ejerskab. Bøndergodset var efterhånden blevet solgt fra og indtægtskilderne svigtede, så i 1846 overgår Handbjerg Hovgård til en ny ejer, derved er Henrik de Linde, femte og sidste de Linde generation på godset. Det står hen i det uvisse, hvornår og hvorfor navnet er ændret fra Handbjerg Hovedgård til Handbjerg Hovgård, men på kort fra midten af 1800-tallet er gården opført som Handbjerg Hovedgård. I 1994 blev bygningen istandsat indvendigt og der blev lagt nyt tegltag på den nordlige halvdel af taget.

Beskrivelse

Handbjerg Hovgård er en trefløjet hovedgård, der ligger i et fladt landbrugslandskab lige syd for Limfjorden. Hovedbygningen er mod vest omgivet af avlsbygninger og mod øst af en have, som er omkranset af en smal voldgrav.

Hovedbygningen er en grundmuret bygning i én etage med halvvalmet tegltag og seks skorstene. Hovedfløjen har en frontkvist mod haven og en midtrisalit med kvartvalm mod gården. En lav granittrappe med murede sider fører op til midtrisalittens flammerede hoveddør, som har buet overvindue og flankeres af indmurede søjler og smalle vinduer. Over hoveddøren sidder en sandstensplade med våbenskjold, og herover et stort og et mindre halvmåneformet vindue. Soklen er gråmalet, facaden hvidkalket, murdetaljer og gesims er gulkalket. De klassicistiske vinduer, som er en blanding af ældre vinduer med og uden forsatsrammer samt termoruder, har røde karme og hvide rammer. Hoveddørene er rødmalede og havedørene er hvidmalede. Søndre sidefløj har tilmurede vinduesåbninger mod syd og vest, kun nordsiden brydes af to portåbninger med udvendige skydeporte samt af et vindue og en nyere dør. I nordre sidefløj fremhæves den nyere indgangsdør af et trekantet felt samt indmurede søjler lig hovedbygningens. Vinduerne er torammede med tre ruder i hver. Mod haven sidder en nyere dør med termovindue og i tagfladen ses fire taskekviste. Mod nord, i forlængelse af hovedlængen, ligger er en lavere, grundmuret bygning med helvalmet tegltag uden vindues- eller døråbninger.

Indvendigt er en del af den ældre ruminddeling bevaret i hovedlængens nordlige del med skiftevis gennemgående sale og mindre stuer. Dette gælder også for nordre længes fordelingsgang langs gården med værelser mod haven. Bygningen står med enkelte ældre bygningsdetaljer og overflader, men er gennemgående præget af nyere overflader. Tagetagen over nordre sidefløj er indrettet med værelser og har undertag af banevarer. Den øvrige del af tagetagen er uudnyttet med understrøget tag.

Miljømæssig værdi

Handbjerg Hovgårds miljømæssige værdi relaterer sig til det samlede anlægs velbevarede, symmetriske og aksiale opbygning, hvor gårdrummet indrammes af avlsbygningerne, der spejler den trefløjede hovedbygning. Hertil kommer den østvendte have, som indrammes af voldgrave på tre sider, og gårdrummets elleve lindetræer, der bidrager til opretholdelsen af et særegent og helstøbt herregårdsmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Handbjerg Hovgård knytter sig især til våbenskoldet over hoveddøren, der sammen med lindetræerne foran facaderne fortæller om en epoke i bygningens historie som hovedgård for den store godsbesidderslægt de Linde i 1700 og 1800-tallet.

Tilbygningen mod nord har tillige kulturhistorisk værdi i det den oprindeligt har været anvendt som et køligt kælderrum til opbevaring af mælk, kartofler og lignende.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Handbjerg Hovgård som et symmetrisk og gedigent trelænget bygningsanlæg med klart afgrænsede former og en nedtonet, men særdeles virkningsfuld detaljering, som kulminerer i gårdsidens midtrisalit med våbenskjold samt i de søjleindrammede hoveddøre. Hovedlængens anseelige længde understreges af den taktfaste vinduesrytme, som udvendigt accentueres af lindetræerne. I forening med det repræsentative indgangsparti underbygger de hovedgårdens udstråling af magt og rigdom. Den ens materiale- og farveholdning binder det trelængede anlæg sammen, hvor længernes indbyrdes hierarki lader sig aflæse i arkitekturen, idet sidelængerne har en lavere udsmykningsgrad og mindre, mere enkle vinduer. Hertil kommer kartoffelkælderen, der med sit funktionelt betingede udseende med lave, ubrudte facader underlægger sig den monumentale hovedbygning og skaber en interessant kontrast.

Vinduernes bemaling med en mørk farve på karmene og en lys på rammerne er et typisk klassicistisk træk, der synsmæssigt gør vinduerne spinkle og elegante. I Handbjerg Hovgårds indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede del af en ældre rumstruktur med hovedlængens gennemgående sale og fløjdøre en filade, og den store rumhøjde som understreger hovedlængens grandiose virkning. Tillige er der arkitektonisk værdi i de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder tofløjede fyldingsdøre, ældre stuk, ovnnicher med stukdekorationer samt en ældre kakkelovn i spisestuen, der tilsammen underbygger oplevelsen af en historisk bygning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links