Hans Caspersens Gård, Ovenganden oven Vandet 50, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Mellem 1765 og 1769 opførte ankersmed Hans Caspersen det nuværende forhus med mansardtag og sidehus i Overgaden oven Vandet 50. Ud over at der oprindelig var en hejsekvist til gården, og kvistene til gaden var halvrunde, står bebyggelsen i store træk uændret.

Overgaden oven Vandet 50 har grundmuret forhus og sidehus. Forhuset er i syv fag, fire etager med kælder og rødt, teglhængt mansardtag. Facaden er glatpudset og gulmalet, og soklen er pudset og malet i lys rødbrun. De tre midterste fag springer frem i en risalit. Under første sals vinduer løber et sålbænksbånd med mindre bånd løbende herunder, over vinduerne i de to ydre fag på første og anden sal er fordakninger, og der er hvidmalet, profileret hovedgesims. I de to sydvestlige fag er en grønmalet, dobbeltfløjet fyldningsport med radialvindue med muslingeskal over. Porten er markeret med vederlags- og slutsten, sidstnævnte med bygherres bomærke i form af et anker, og der er på døren skrevet: HANS CASPERSENS GAARD 1769. I kælderen er nyere, enrammede vinduer, mens facadens resterende vinduer er ældre korspostvinduer. I mansarden er fire kviste med hvidmalet, lav trekantfronton og torammede vinduer. Samtlige af bygningens vinduer er hvidmalede, undtagen tagetagens adskillige skråvinduer, som er mørkegrå. I rygningen er en skorstenspibe med sokkel og bånd. Forhusets gårdside er ligesom smigfaget og sidehuset pudset og gulmalet. Begge tage er røde, teglhænge mansardtage, på sidehuset dog som halvtag. Under mansarden er en gennemgående, hvidmalet, profileret hovedgesims. Forhusets gårdside har fire fag, hvor de to fag mod smigfaget er forskudt i forhold til de resterende. I forhuset og smigfaget er ældre korspostvinduer, mens der i sidehuset er ældre, firerammede, småtopsprossede krydspostvinduer. Mansarden har kviste med hvidmalet, lav trekantfronton og trerammede vinduer, en kvist i forhuset, to i sidehuset og en under den brede skotrende. Kældernedgangen i smigfaget har hvidmalet, tofløjet revlelem. Sidehuset har glat skorstenspibe i rygningen. Porten i gårdsiden har en glat halvbuet åbning. Portrummet har pulverasfalt omkring bordursten, lav, grå sokkel og lysegrå, kvadremønstret pladeudsmykning i brystningshøjde med mørkere gråmalet tandsnitgesims. Herover er pudsede og hvidmalede murflader med konkav afslutning mod loftet, som i midten har en simpel rosette. Midt på den nordøstlige mur er en kældernedgang, mens hoveddøren er mod gården. Overgaden oven Vandet 50 bliver brugt til beboelse, med undtagelse af kælderen under forhuset, som bruges til erhverv. Tredje og fjerde sal stod ved besigtigelsen tomme, da der var igangværende bygningsarbejde. Hoveddøren er tofløjet og har nederst tre fyldinger, ovenover glas. Dør og gerichter er malet lysegrå. Indenfor er en toløbstrappe med ovale gennembrydninger i brystningen med forgyldt attisk båndslyng, og dette motiv gentages i brystningen på væggene. Håndlisten ender nederst i en volutrullet vangesnirkel. Hovedtrappens trin og reposer er beklædt med mørkebrun linoleum, mens væggene er hvidmalede. Den oprindelige planløsning på etagerne er genkendelig, da de repræsentative stuer er holdt mod gaden i to, tre og to fag, mens de sekundære funktioner er mod gården. Fra en repos på hovedtrappen er der adgang til en entre, i stuen til højre, på fjerde lige for og på de andre til venstre. Entreen giver adgang til stuerne mod gaden samt til soveværelse mod gården. I stueetagen er soveværelse i smigfaget, hvor de øvrige etager har spisestue. Sidehuset rummer i stueetagen og på første og anden sal fra smigfaget bad og toilet på hver side af en lille gang, herefter køkken. Mod bagtrappen er der en lille gang samt pigeværelse. Pigeværelset er på første sal lagt sammen med køkkenet. Tredje sal har i forhuset samme plan, mens sidehuset er konverteret til køkken med badeværelse i det tidligere pigeværelse. Fjerde sal har samme plan som tredje sal bortset fra, at entreen ligger lige for hovedtrappen. På fjerde sal går det sydvestlige værelse mod gården derfor helt ind til midtskillevæggen. Stueetagen har i den centrale stue oprindeligt plankegulv, hel- og brystningspaneler, skodder udformet som lysningspaneler med forgyldning, lærredsbeklædte vægge med malede landskaber og rigt ornamenteret stuk. Den anden stue har ældre plankegulve og ældre stuk samt oprindelige paneler og skodder med forgyldning. Entre og gang har ældre, høje brystningspaneler, og dørene på denne etage har generelt overvinduer, som er forskelligt udformet. Soveværelset i smigfaget har nyere rosetter, og der er herfra adgang til badeværelset i sidehuset. Døre og gerichter er ældre, ligesom vinduerne, der dog har nyere detaljer og flere steder oprindelige poster. Førstesalen har oprindelige plankegulve i stuerne mod gaden, og i den centrale stue er hel-, lysnings- og brystningspaneler, lærredsbeklædte vægge og rigt ornamenteret stuk. De andre stuer har samme paneler og ældre stuk. Mellem stuerne er oprindelige, dobbeltfløjede døre med fyldinger og malet ornamentik. Over dørene i den nordøstlige stue er ældre fordakninger, mens der er dørstykke med grisaillemaleri over døren fra spisestue til køkken. Spisestuen har ældre stuk, døre og gerichter. Vinduerne er overvejende nyere, men traditionelt udførte, og flere steder er der oprindelige lod- og tværposte. Den sydvestlige entre og værelset mod gården er af ældre indretning med dertilhørende detaljer. Anden sal har i stuerne mod yderfagene ældre stuk i overgangen mellem væg og loft samt oprindelig stuk i loftet. Den centrale stue har oprindeligt berainornament, mens spisestuen har oprindelig rosette samt stuk i ovalt bånd omkring denne. I spisestuen er mod sidehuset en oprindelig ovnniche med ornamentik og nyere, men traditionelt udført, marmorering. Der er i forhuset oprindelige lysningspaneler, og sine steder brystnings- og helpaneler. Vinduerne er overvejende nyere, flere steder med ældre detaljer, og enkelte steder er posterne originale. I forhuset er ældre plankegulve med undtagelse af den centrale stue og spisestuen, hvor der er nyere parketgulve, og i sidehuset, hvor der er linoleum. Tredje og fjerde sal er under ombygning, men har i lofterne ældre, simple stukrosetter, mens der på fjerde sal er ældre stuk i rosetter og ornamentik i simple geometriske mønstre. Her er generelt lysningspaneler og nogle steder helpaneler, nyere og ældre døre samt overvejende oprindelige gerichter. På tredje sal er oprindelige plankegulve og nyere parket- og bræddegulve, mens der overvejende er ældre parketgulve i sildebensmønster på fjerde sal. Tagetagen er uudnyttet hanebåndsloft med oprindelig konstruktion med nogle udskiftede elementer og nyere efterisolering. Kælderen under forhuset er nyindrettet til erhverv, mens der under smigfaget og sidehuset er henholdsvis cykelkælder og opbevaring. I cykelkælderen er bindingsværk, hvidmalet over stok og sten.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets beliggenhed i Overgaden oven Vandet. Med sin volumen og facade står ejendommen som et særligt iøjnefaldende og helstøbt indslag grundet sit klassiske udtryk og materialeholdning. Forhuset udgør her et integreret led i husrækkens blandede, ældre bebyggelse og er med til at fastholde det historiske og yderst stemningsfulde miljø langs Christianshavns Kanal, et særegent havnemiljø i international klasse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus i fire etager med teglhængt mansardtag og kviste, der til sammen udgør et repræsentativt eksempel på en stort formet københavnsk gårdbebyggelse fra den florissante handelsperiode i slutningen af 1700-tallet. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets meget helstøbte og elegant udformede facade med alle dele og detaljer, herunder risalit, gesimser, bånd, fordakninger, porten med bomærke, påskrift og radialvindue og alle ældre to- og firerammede vinduer. Især hovedetagernes firerammede korspostvinduer med todelte underrammer er et bærende træk i tidens byggerier. Tilsammen udgør facaden således et fint og meget komplet stilkatalog over den herskabelige, men borgerlige arkitektur, der især karakteriserede Christianshavn med mange driftige handelshuse med velstående købmænd og fabrikanter. Ankersmed Hans Caspersen med gården i Overgaden oven Vandet 50 er et sådant klassisk eksempel på den eksklusive, men harmoniske, tidlige klassicisme i København, der stod på skuldrene af de kongelige og adelige byggerier med arkitekter som Jardin i spidsen. Nærheden til flådens og den øvrige søfart ved havnen gav rig mulighed for at tjene penge og bygge storladent, men med sans for placeringen og bygherrens status. Forskellen mellem den yderst repræsentative facade og den mere nøgterne gårdside med sidehus er fastholdt med gårdsidens mere prunkløse udformning med en enkel, profileret hovedgesims og den ensartede vinduessætning, med bevarede firerammede, småtopsprossede krydspostvinduer i sidehuset. I slutningen af 1700-tallet prioriterede man et ubrudt lysindfald i de repræsentative rum, mens de mere funktionsorienterede rum til gården af økonomiske hensyn blev udstyret med ældre vinduer med mindre ruder. Hans Caspersens gård i nummer 50 står som et typisk og velbevaret eksempel på tidens arkitektur med dens afbalancerede monumentalitet og sirlige linjeføringer i det ydre. I det indre afspejles endnu den ydre generøsitet og det helstøbte udtryk. Her knytter den kulturhistoriske værdi sig særligt til de i forhuset velbevarede planløsninger på hovedetagerne med gadevendte repræsentative stuer. Lejlighederne har generelt en rig udstyring og mange ældre detaljer og overflader, herunder udbredt oprindelige plankegulve, stuk, paneler og skodder, lærredsbeklædte vægge, ældre vinduer og vinduesdetaljer, fyldingsdøre og gerichter. Paneleringen og stuk viser et særligt fokus på værelser mod gaden og kanalen, hvilket fremhæver disse rums forrang på etagerne som repræsentative, modsat de mere funktionsbestemte rum mod gården og i sidehuset, hvilket her understeges af de småtopsprossede vinduer. Derudover knytter der sig særlig kulturhistorisk værdi til de i stueetagen delvis forgyldte skodder og de lærredsbeklædte vægge (i stueetagen med malede naturscener). Hertil kommer de ældre stukkaturarbejder med kantlister og rosetter, særligt i stueetagen og på første og anden sal, hvor stukkaturen er i høj kvalitet med storslåede og dekorative kompositioner. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til den velbevarede hovedtrappe og trappeløbet med alle detaljer. Hovedtrappen viser her den historiske trappes betydning som et særligt rum med dets offentlige, repræsentative og herskabelige udformning, da brystningen, håndlisten og mægleren er fint forarbejdet og udsmykket. Man skal imponeres ved ankomsten og ved passagen mellem etagerne som optakt til ankomsten i lejlighederne. Hertil kommer den bevarede, men mere beskedne bagtrappe i sidehuset, hvis udformning klart definerer den som sekundær, og derfor er enkel af udtryk.

Den arkitektoniske værdi ved Overgaden oven Vandet 50 knytter sig i det ydre til den elegante og velafbalancerede facade. Her modsvares de horisontale bånd, fordakninger og taglinjer af specielt midtrisalitten som fremtrædende vertikalt element. Dertil kommer etageløsningen med de tre vigtigste etagers recesser i stuen mod øst og den øvre mezzaninetages underordning under det opskalkede heltag. Horisontalt er forhusets facade udformet med en lige så sikker hånd, herunder de i alt syv fags underdeling ved hjælp af pilastre og etagernes ved brug af gesimser. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig dels til den helstøbte og konsekvente udformning med ensartet vinduessætning, dels til den centralt placerede hejsekvist og dels til sidehusets underordning i materialer og statur. Tilsammen skaber disse elementer en oplevelse af god sammenhæng i anlægget og afspejler, at det er tænkt som en helhed. I det indre knytter de arkitektoniske kvaliteter sig primært til det elegante trapperum med hovedtrappen, der repræsenterer en helstøbt og indbydende formidling af passagen mellem etagerne. Snedkerarbejdet understøtter her bygningens rige, men beherskede udtryk, ligesom den afbalancerede disponering af rumstørrelser og proportioneringen og anvendelsen af udsmykning i forhold til placering af det enkelte rum i ejendommen. Samlet set giver oplevelsen af lejlighederne en klart defineret og samlet oplevelse af husets indre, der står mål med det gennemførte eksteriør.

Læs videre om

• Admiralgade 21, København
• Fiolstræde 30-32, København
• Kompagnistræde 7-7 A, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen