Harald Giersing

Faktaboks

Harald Giersing
Nationalitet
Dansk
Født
24. april 1881, København
Død
15. januar 1927, København
Titel
Maler
Virkested
Danmark

Artikelstart

Biografi

Harald Giersing skal tidligt have besluttet sig for at blive maler, efter at have opgivet at blive musiker. Da han havde opfyldt faderens krav om en uddannelse, blev han i år 1900 optaget på Kunstakademiet, som han efter 4 konfliktfyldte år forlod uden at tage afgang. G.s selvbevidste kritik af institutionen modsvaredes dog ikke af hans nærmest biedermeiersk, stilfærdige, kunstneriske resultater i samme periode. Motiverne var det nære og trygge. I tegningerne fortrinsvis portrætter af familien og i maleriet landskaber i traditionel naturalistisk stil: Små nette ofte temmelig tørre studier, hvori især lys og vejrlig optog ham. Elevtiden hos Kristian Zahrtmann gav ham mod og inspiration til friere malerisk udfoldelse. Samtidig læsning af bl.a. tysk klassisk og æsteticistisk orienteret kunsthistorisk og teoretisk litteratur (Heinrich Wölfflin og Adolf Hildebrandt) og en veritabel dyrkelse af Paul Gauguin i foråret 1906 satte et kunstnerisk skred i gang. Det umiddelbare resultat heraf var nogle særprægede, farvestærke Gauguin-inspirerede fantasier og et skriftligt formuleret opgør med den forrige generations kunstsyn i en upubliceret artikel: Om Billedværdi. Det centrale begreb var nu det dekorative og målet "at få billedet til at synge". G. var således godt forberedt, da han i oktober 1906 kom til Paris for der at orientere sig i kunstmetropolen. Han så straks en stor minde-udstilling af Gauguin, som han hyldede i en anmeldelse, der forgæves blev søgt publiceret (optrykt i Cras, XVIII, 1978). Han tegnede ivrigt croquis, men malede kun lidt før han først i 1907, inspireret af aktuelle udstillinger af Signac og fauvisterne, der havde vakt uhørt skandale to år før, begyndte at male med "punkter", som han kaldte det. Straks efter hjemkomsten udførte G. i 1907 en række, efter dansk målestok, hypermoderne portrætter og figurbilleder med brede strøg af tynd farve over den karakteristiske grove grundering, som han havde anvendt fra 1905. I 1908, da han undtagelsesvis havde råd til at holde model, udførte han en række modelbilleder kulminerende i det store nærmest programmatiske Paris' Dom med den tænksomme maler og hans 3 modeller. Her som i G.s teoretiske overvejelser i den vigtige manifestagtige anmeldelse af KE 1909 fornemmes slægtskabet med Matisse, men med den forskel, at hvor Matisse talte om "udtryk", talte G. om "komposition". Det egentlige forbillede var nemlig Cézanne. Det følgende par år kunne G. ikke holde model, og det var følgelig portrætter og selvportrætter, der dominerede hans produktion. Disse billeder af selvberoende og gerne tillukkede personer var imidlertid ikke tænkt som portrætter i traditionel forstand. Portrætter og figurbilleder glider over i hinanden, og undertiden har de karakter af rene stiløvelser. I årene 1908-10 malede G. kun sjældent i naturen, og da han igen tog fat på Christiansø i 1911, i Gribskov i 1912 og i Norge i 1913 var udbyttet ringe. Motivopfattelsen og billedideerne var de samme som før, men den flydende, til tider nærmest flygtige form, voldte problemer. Han var særdeles utilfreds med resultaterne indtil sommeren 1914, da det endelig lykkedes ham at få den længe savnede struktur og karakter ind i enkelte skovinteriører og landevejsbilleder fra Mogenstrup ved at springe fortoningerne over og ved at vælge paletkniven frem for penslen. Han videreudviklede denne sin særegne forening af traditionelt landskabsmaleri og modernisme i Sorø i 1915 og 1916. Allerede omkring 1910-11, havde G. manifesteret sig som fører for de unge kunstnere, ikke mindst i forbindelse med de kaotiske forhold omkring sammenslutningen Ung Dansk Kunst (1910-12). Hans ry som radikal gav ham vanskeligheder med at blive medlem af Den frie Udstilling. Det skete først i 1914. Året efter var han en af hovedmændene bag den sprængning af Den frie Udstilling, der førte til Grønningens dannelse. Ved siden af sin rolle som radikal eksperimentator optrådte G. i det oppiskede kunstliv under verdenskrigen som agiterende og opmuntrende skribent, bl.a. i tidsskriftet Klingen (1917-20), hvor han publicerede sine berømte aforismer, og andre manifestagtige tekster til støtte for de unge kunstnere. I de samme år havde hans private malerskole, som han primært drev af økonomiske grunde, også størst tilslutning. I tiden omkring 1917-20 udførte G. en serie farvestærke billeder med fodbold og dans som motiv, som han i samtiden blev stærkt kritiseret for, kulminerende i 1919 med den voldsomme reaktion på Aladdins henrykkelse i vidunderhulen. G. malede sit første fodboldbillede allerede i maj 1911, ikke fordi han ville være futurist, som man kunne tro futuristernes billeder, som han så i Berlin i 1912, brød han sig i øvrigt ikke om. G. var fodboldentusiast og balletinteresseret, men snarere end at se fodbold og balletbillederne i et biografisk perspektiv er det relevant at sammenligne med de billeder, han på samme tid malede efter gengivelser af billeder af Tizian og El Greco. For ligesom disse "studier" efter sort-hvide reproduktioner er kunst på kunst, er motiverne fodbold og dans "kunstige" motiver, og det i øvrigt i mere end en forstand, idet de alle er malet efter fotografier i samtidige aviser og ugeblade. I 1919 tilbragte G. første gang sommeren i Svanninge, hvor han og hustruen havde fået et hus i bryllupsgave af Fritz Syberg. Efter i 1917 og 1918 at have arbejdet med landskabet ved Furesøen og Bistrup, fandt G. i de følgende år hver sommer nye vinkler på landevejs- og kirkegårdsmotiver i Svanninge og dens omgivelser. Det er nærliggende at se en afspejling af G.s melankolske natur i disse motiver og i hans samtidige store sortladne figurbilleder. Det mest karakteristiske træk i hans maleri i almindelighed er imidlertid en påfaldende kølighed også i de farvestærke billeder, som kan fortolkes i et psykologisk perspektiv, men som snarere hænger sammen med hans kunstneriske mål og kompromisløshed, altså med noget villet. I 1925 flyttede familien G. fra Gl. Kongevej 136, hvor G. havde boet siden 1917, til villaen Valdal i Valby, der leverede motiver til G.s sidste billeder, før han ganske pludseligt døde under influenzaepidemien i januar 1927.

Genealogi

Giersing, Harald, 1881-1927, maler. *24.4.1881 i Kbh., ?15.1.1927 smst., begr. på Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Gross. Niels Peder Gjersing og Ida Sophie Margrethe Wilde. ~16.11.1917 i Kbh. med maleren Johanne Marie Birgitte (Besse) Syberg (se Giersing, Besse), *11.9.1896 i Svanninge, ?28.6.1944 i Århus, datter af maleren Chr. Friedrich (Fritz) Wilh. Heinrich S. og maleren Anna Hansen.

Uddannelse

Stud. 1899; Tekn. Sk. 1899-1900; cand.phil. 1900; Kunstakad. Kbh. 1900-04; Zahrtmanns Sk. 1904-06.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links