Hatting Præstegård, Hatting

Hatting Præstegård blev opført i 1790 af Hans Rosendahl og Gjedske Kirstine Thorup. En tidligere staldlænge fra slutningen af 1800-tallet blev nedrevet og erstattet med den nuværende grundmurede garage i 1988.

Det oprindelige vinduesformat er ændret til et smallere og højere vinduesformat ved en tidligere udskiftning af vinduerne.

Stuehuset blev moderniseret i 1956. Stuehuset blev atter restaureret i det indre i 1990-2000 ved Per Kristensens Tegnestue, hvor beboelsen i tagetagen blev udvidet og den nyere trappe mod nord blev etableret.

Centralt i landsbyen Hatting, vest for Horsens, ligger Hatting Præstegård med Hatting Kirke som nærmeste nabo mod vest. Foran stuehuset er en stor, grusbelagt gårdsplads med en cirkulær hæk og en flagstang i midten. Bygningen ligger forhøjet i forhold til gårdspladsens niveau, hvorved der foran huset er plads til en lav, formklippet hæk. Nord for gårdspladsen ligger en grundmuret garagebygning, der ikke er omfattet af fredningen. Bagved stuehuset er en have, der mod kirken afgrænses af et smalt skovstykke, hvorigennem der løber en sti, der forbinder præstegård og kirke.

Stuehuset er en elleve fag lang, enetages længe opført i gul, blank mur. Bygningen er fritliggende og hviler på en muret sokkel med afrundede formsten øverst. Taget er let opskalket, halvvalmet og hængt med røde vingetegl. I rygningen sidder fire skorstenspiber med sokkel og krave, og i begge tagflader ses i alt seks nyere tagvinduer samt to gavlkviste mod haven. Mod gårdspladsen er en trefags midtrisalit. Gårdfacaden har talrige pudsede og hvidkalkede murdetaljer, herunder hovedgesims og pilastre omkring sidefag og midtrisalit, hvis frontispice ligeledes er fremhævet med pudsede og hvidkalkede gesimser. Et glatpudset bånd i bjælkelagshøjde bærer teksten: Hans Rosendahl, MDCCLXXXX og Gjedske Kirstine Thorup. Vinduerne i midter- og sidefag samt døråbningerne på hver side af midtrisalitten har pudsede indfatninger. Vinduernes indfatninger har øreknæk og stueetagens vinduer har tillige konsoller. Dørene er nyere, traditionelt udførte, tofløjede døre med bosserede fyldinger, der begge har opsprossede overvinduer. Foran begge døre er høje, støbte trapper med metalværn. Gavlene og havesiden er uden væsentlig dekoration, dog er der en muret hovedgesims og murede savsnitfriser under og over gavlkvistenes vinduer. Gavlkvistene prydes øverst af oculi med stjerneopsrossede støbejernsvinduer. På denne side er tillige to nyere, tofløjede havedøre med tre ruder og et fast stykke med en fræset fylding nederst. Stuehusets vinduer er enten nyere, traditionelt udførte korspostvinduer med opdelte underrammer eller torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Der er også bevaret ældre karme fra 1700-tallet, der senere er forsynet med traditionelt udførte rammer.

Det indre er præget af en traditionel planløsning med to forstuer, der giver adgang til henholdsvis præstens private bolig og til præstegårdens udadvendte faciliteter, herunder præstens studereværelse, konfirmandsal, tekøkken og toiletfaciliteter. Forstuerne er endvidere forbundet med to bagvedliggende baggange mos haven. Planløsningen har endvidere et stort set bevaret langsgående midterskillerum, der opdeler bygningen i stuer mod gården og i gavlen, mens køkkener, bryggers og toiletter vender mod haven. Den nordre ende af stueetagen optages af konfirmandstuen, der er et gennemlyst rum. I begge forstuer er trapper til tagetagen, hvoraf den søndre er en ældre kvartsvingstrappe med udgangstrin og drejet mægler, mens den nordre er en nyere, traditionelt udført ligeløbstrappe. Tagetagen er indrettet med reposer og fordelingsgange, der giver adgang til soveværelser og badeværelser. Den nordre del af tagetagen er uudnyttet og anvendes til opbevaring, Der er bræddegulve og den ældre og delvis forstærkede tagkonstruktion med langstole er bevaret. Taget har fast undertag. Materialeholdningen i det indre er primært traditionel med nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter, bræddelofter med ældre bjælkelag samt ældre fyldingsdøre med greb og gerichter. I den søndre forstue er der tillige høje paneler. De fleste vinduer er forsynet med forsatsruder. Dog er der også nyere klinke- og vinylgulve og enkelte nedsænkede systempladelofter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til præstegårdens beliggenhed centralt i Hatting, hvor stuehuset ligger let forhøjet over den store gårdsplads. Den cirkulære hæk og flagstangen er med til at understrege den statelige ankomst til præstegården. Hertil kommer den træomkransede have med stien op til kirken, der danner en stemningsfuld forbindelse mellem kirke og præstegård.

Hatting Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig til den intakte relation til kirken og landsbyen samt til stuehuset, der er en fornem repræsentant for en grundmuret præstegård fra 1700-tallet.

Stuehuset i Hatting Præstegård signalerer tydeligt beboelse med de mange opsprossede vinduer og den rigt dekorerede gårdfacade samt de mange skorstenspiber i tagrygningen. Endvidere er de oprindeligt to indgange et karakteristisk træk for præstegårde, der traditionelt set altid har haft både en privat og en offentlig funktion. Hertil kommer det glatte bånd på midtrisalitten med Hans Rosendahl, MDCCLXXXX og Gjedske Kirstine Thorup, der således bevidner bygningens opførelsesår samt navnene på bygherren og hans hustru.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle, ældre grundplan med to forstuer, hvoraf den nordre leder til konfirmandstuen og præstens kontor, og den søndre fører til de private stuer. Den søndre indgang giver adgang til boligens repræsentative rum mod gården og til de funktionelle rum som køkken og bryggers. Trapperne i forstuerne leder på traditionel vis til de private værelser i tagetagen. Hertil kommer den uudnyttede del af tagrummet med synlige konstruktioner. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til stuehusets ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med ældre beslagværk og greb, profilerede gerichter samt panelering. Den gennemførte traditionelle materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt synlige bjælkelag og loftsbrædder er sammen med ældre bygningsdele med til at understøtte fortællingen om bygningens anselige alder.

Den arkitektoniske værdi ved Hatting Præstegård knytter sig til den fritliggende bygnings sluttede form. Hertil kommer den strengt symmetriske facade, der centrerer sig omkring den fremhævede midtrisalit. Kompositionen samles af de pilasterindrammede sidefag og den store, næsten ubrudte, røde tagflade. De talrige, hvidkalkede murdetaljer i form af gesimser, indfatninger og pilastre fremhæver facadens fornemme komposition, der således giver Hatting Præstegård et udpræget helstøbt og elegant udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til interiørets og lette og smagfulde udtryk, der fremkommer i kraft af den lyse farveholdning og kombinationen af de ældre bygningsdele, den høje håndværksmæssige standard og den overordnede, traditionelle materialeholdning.

Læs videre om

• Hatting Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Hatting Præstegård
• Mattrup, Tyrsting
• Søndergade 32, Horsens
• Åboulevarden 85 A, Horsens

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen