Helligkorsgade 18 ligger på Helligkorsgade 018 i Kolding Kommune. Bygningen er fredet.
Helligkorsgade 18, Kolding
Bygningshistorie
Helligkorsgade 18 er Koldings ældste hus og er sandsynligvis bygget i 1589, kort efter den store brand i 1583. Bygningen blev gennemgribende restaureret omkring 1915 og igen i 1930'erne. Bygningen har været offentligt ejet siden 1937 og anvendes aktuelt til diverse offentlige formål.
Beskrivelse
Helligkorsgade 18 er et fritliggende gavlhus i bindingsværk fra 1589, der ligger midt i Kolding. På begge sider af bygningen findes smalle slipper, og bag bygningen et langstrakt haveanlæg. Gavlhuset, der står på en sokkel af store syldsten, er to stokværk højt, fem fag bredt mod gaden og ni fag dybt. Bindingsværket er sort mens tavlene er kalket røde. Taget er et teglhængt heltag lagt med rødt sten og valmet mod gården. I rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. Bygningens vinduer er traditionelt udførte torammede vinduer med blysprosser. Bindingsværket er kendetegnet ved udkragede stokværk i gavlene og højstolper i langsiderne. Gavlen mod gaden er desuden kendetegnet ved mønstermurede tavl, kraftige dokker og skråbånd, affasede knægte, en profileret rem samt en husbrand. Hoveddøren er en todelt revledør med en egetræsoverligger der bærer inskriptionen; "Oh herre vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare 1589" samt initialerne "H.I." og "D.H.", der sandsynligvis refererer til de første ejere. Bygningen har tillige en ældre, todelt revledør i den ene langside, samt en lav, ældre revledør på gårdsidens gavl. I gårdsidens gavl sidder ydermere en kanonkugle fra kampene om Kolding under Treårskrigen den 23. april 1849.
I det indre har bygningen på begge stokværk en traditionel planløsning med en forstue, tværgående skillevægge, et centralt placeret ildsted samt en større sal mod gårdens gavl. Ildstedets hammertræ er udskåret og rummer årstallet 1763. Interiøret er generelt domineret af traditionelle plankegulve, kalkede bindingsværksvægge og bræddelofter med synligt bjælkelag. Hertil kommer traditionelle brystningspaneler bag hvilke væggene er efterisolerede, ældre kopbånd og enfyldingsdøre med bukkehornsbeslag samt bemalinger på vægge og bindingsværk, som kan dateres til 1600-tallet. Bagerst i bygningen findes et mindre, nyere køkken samt toilet. Trapperne er traditionelt udførte trætrapper. Tagetagen er indrettet med nyere bræddevægge og taget, som er fornyet, er understrøget.Der er kælder under hele bygningen. Kælderen fungerede tidligere som stald, og der er adgang fra det fri til kælderen, som har pigstensbelagt gulv, vægge af syld- og munkesten samt kraftige stolper og skråstivere, der understøtter bjælkerne. En stor del af tømmeret er oprindeligt.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens centrale beliggenhed midt i Kolding, hvor selve bygningen og den langstrakte, sydvendte have er med til at opretholde den historiske bystruktur og gadeforløb. Sammen med de to andre bevarede renæssancegårde Helligkorsgade 20 og Borchs Gård på Akseltorv, udgør bygningen tillige et vigtigt vidnesbyrd om, hvordan Koldings bymiljø så ud i begyndelsen af 1600-tallet, da byen blomstrede som følge af gode konjunkturer og en omfattende handelsvirksomhed.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som et af de fornemmeste eksempler på de meget få bevarede bindingsværksgavlhuse fra renæssancen, der findes i Danmark, og bygningen er derfor en væsentlig kilde til forståelse af datidens byggeskik. Gavlhuset var en bygningstype, der gav flere grundejere direkte adgang til gaden, og som i løbet af middelalderen bredte sig fra de nordtyske til de danske handelsbyer. Samtidig vidner bygningen om den interesse for lokal byggeskik – den såkaldte hjemstavnsbevægelse – som opstod i årene efter år 1900, og som blandt andet virkede for bevaring og restaurering af bygninger, og oprettelse af lokale museer. Derfor ligger den kulturhistoriske værdi både i det ydre og i det indre også i samtlige oprindelige og ældre bygnings- og bindingsværksdetaljer. Af disse kan følgende nævnes: Den kraftige sokkel, de udkragede stokværk, højstolperne, de blysprossede vinduer, mønstermurede tavl, knægte, dørhammer med inskription, dokker, profileret rem og husbrand samt det teglhængte tag med skorstenspibe. Fra bygningens interiør kan eksempelvis nævnes: Den traditionelle planløsning, de traditionelle gulve, paneler og døre med bukkehornsbeslag samt væg- og bindingsværksbemalinger, bjælker, kopbånd og ildsted, foruden tagværket og den velbevarede kælder, hvor dele af den oprindelige konstruktion er bevaret.
Kanonkuglen i gårdsidens gavl har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet den vidner om kampene ved Kolding i april 1849 under Treårskrigen.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det kraftige bindingsværk og stærkt udkragede og opskalkede tagværk med den stejle hældning, der giver bygningen et særdeles solidt og meget karakterfuldt udtryk. Bindingsværkets klare, konstruktive princip giver endvidere bygningen en ærlig og enkel fremtræden, som understreges af den markante farvesætning.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
