Hertug Hans' Hospital
.

Hertug Hans' Hospital ligger på Sønderbro 3-5 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Haderslev var et af arnestederne for reformationen i Danmark, for allerede i 1526 indførte Christian som hertug af Slesvig-Holsten (den senere Christian III) reformationen i Haderslev. Herefter blev den katolske kirkes midler forvaltet af hertugen, der siden 1544 hed Hans den Ældre (Christian III´s bror). En del af midlerne kom til at danne grundlaget for Hertug Hans Hospitalet. Hospitalet eller rettere fattighuset blev opført lige uden for byens Sønderport, da Haderslev inden for broerne var tæt bebygget.

Det nyopførte hospital ydede bolig og forplejning til et antal af byens trængende gamle og fattige. Af hospitalets fundats fremgår det, at dets økonomiske grundlag var landgilden (fæstebøndernes årlige ydelse) fra 41 gårde, som tidligere hørte under hertugen, spedalskhedshospitalet eller andre kirker i Haderslevs omegn. Hospitalet blev fra begyndelsen indrettet med kirke. Den ældste bygning var et 22 fag langt længehus, der rummede kirke i de 14 fag mod øst og hospital i de 8 fag i vestgavlen ud mod Sønderbro. Indgangen til hospitalet fandtes sandsynligvis i vestgavlen, hvor den store inskriptionstavle kan have indgået i en portal omkring indgangsdøren. I 1637-38 blev længehuset udvidet med en grundmuret, enetages sidefløj mod nord, ud mod Møllestrømmen. I 1726 gennemgik anlægget en større istandsættelse og udvidelse. Længehuset blev udvidet med en sydfløj i to etager, og nordfløjen blev forhøjet tilsvarende, således at hospitalet nu mod Sønderbro fremtrådte som et langhus med den nytilkomne, svungne frontonafsluttede gavl i midten. I 1771 blev kirkens østgavl omsat.

I 1787 blev der opført en fritliggende anneksbygning, lige syd for hospitalet, med Jacob Hoepfner som bygmester. Beboerne fik udover ophold også forplejning, der bestod af øl og brød. I 1600-tallet var der plads til 18 personer, i 1756 blev der oprettet seks nye pladser, og med anneksbygningen kom der yderligere seks pladser. I 1804 kom det samlede antal fattige op på 48, som var fordelt med fire-seks personer i hver af de små stuer. Størstedelen af beboerne var kvinder. Forholdene har med nutidens øjne ikke været gode, men var dog bedre end at skulle tigge på gaden. I 1840'erne blev anlægget atter istandsat og ombygget. Kirken blev udvidet med fem af hospitalets otte fag, og i selve kirken blev der foretaget omfattende, indvendige ændringer. En ny indgang til hospitalet blev etableret fra gården i hjørnet ved kirkefløjen. I 1846 blev beboernes forhold forbedret ved en større ombygning, og i 1857 kunne beboerne sidde i gaslampens skær. Først i begyndelsen af 1900-tallet blev der indrettet køkken og i 1922 indendørs toiletter. I 1928 ændredes fundatsen til at kun 25 personer, fortrinsvis kvinder, kunne nyde fribolig, brændsel, belysning, vask og nødvendig pleje. Antallet af beboere blev yderligere reduceret til 20 kvinder i 1950, med fuldt ophold og forplejning mod indbetaling af deres folkepension.

I november 1940 blev der opsat en obelisk i hospitalets gård til minde om fire faldne danske soldater, der blev dræbt foran Hertug Hans' Hospital ved tyskernes besættelse af Danmark d. 9. april 1940. Efter i 414 år at have fungeret som fattig- og alderdomshjem flyttede de sidste beboere ud i 1983. I årene 1988-90 blev bygningerne gennemrestaureret, og der blev indrettet menighedslokaler og en tid turistbureau i hovedbygningen samt tre lejligheder i anneksbygningen. I den forbindelse skal det nævnes, at flere af sandstenstavlerne i hospitalets facader blev nyhuggede på grund af deres dårlige stand. I 2005 blev der etableret grøfter rundt omkring kirken, der skulle afhjælpe at det omgivende terræn efterhånden lå højere end kirkemurenes fugtstandsende syldsten, og dermed forårsagede en del vand- og fugtproblemer. I 2011 påbegyndtes restaureringen af Kong Hans Hospital, hvor blandt andet anneksbygningens nyere, ukurante vinduer, der muligvis var blevet isat i begyndelsen af 1900-tallet, udskiftet med nye, traditionelt udførte vinduer. Tillige blev alle facader renoveret, herunder flytning af mindetavlen og rustbeskyttelse af murankre; kloaksystemet blev separeret og et pumpesystem etableret, der skulle hindre oversvømmelser fra den nærliggende Møllestrømmen, og endelig blev gårdrummet omdisponeret og belægningen omlagt. Hospitalet rummer i dag almindelige lejere, domsognets menighedsaktiviteter samt den velfungerende kirke, der i århundreder har været annekskirke til Domkirken, med gudstjenester hver søndag og andre kirkelige handlinger.

Beskrivelse

Hertug Hans Hospital ligger på hjørnet af Sønderbro og Sydhavnsvej, lige syd for Møllestrømmen og Haderslevs gamle bykerne. Hertug Hans Hospital omfatter en gavlvendt bygning med to sidefløje samt et syd herfor beliggende anneks, herefter benævnt hospitalet og annekset. Hospitalet er grundmuret og hvidkalket med røde, teglhængte heltage, hvoraf hovedlængen har et kobberdækket spir i rygningen og sidefløjene har hver sin hvidkalkede skorsten med sokkel og krave. Hovedlængens gavl mod vest har en svunget, kobberafdækket kam, som afsluttes af en trekantfronton. Sidefløjenes gavle afsluttes af en kobberdækket kam med fodtakker og langsiderne afsluttes under taget af en flad sparrenkopgesims. Gavlens og sidefløjenes underetage har småsprossede korspostvinduer, mens sidefløjenes overetage har småsprossede, trerammede vinduer. Mellem vinduerne i vestgavlens overetage er et sandstensrelief med Hertug Hans den Ældres våben og en sandstenstavle med inskription. Under trekantfrontonen er en mindre sandstenstavle med Frederik IV's kronede spejlmonogram. Gavlen prydes desuden af murankre, hvoraf murankrene i bjælkelaget danner årstallet 1726. I søndre sidefløjs gavltrekant er desuden en sandstenstavle med et kronet monogram med bogstaverne CDGR. I sydfløjens gårdside er hospitalets hoveddør placeret. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med to etrammede sidevinduer. Hovedlængens bagerste del afsluttes under taget af en formstensgesims, mens østgavlen afsluttes af en lav murkam med kobberafdækning, overstrømskifter og en toptak, der bærer en lille sandstensopsats. Her danner bjælkelagets murankre årstallet 1771 og herover ses initialerne "JC", "ACN" og "FvK". Øverst i gavltrekanterne ses Christian VII's kronede monogram. I begge langsider er der fladbuede, dobbeltfalsede vindueshuller med småsprossede korspostvinduer.

Fra begge langsider udgår lavere, enetages bygninger, der ligeledes er grundmurede, hvidkalkede og teglhængte. I den søndre sidebygning, der fungerer som våbenhus, er der en flammeret dør med et halvrundt, diagonaltopsprosset overvindue i et dobbeltfalset dørhul. I den nordre sidebygning er der to fyldingsdøre, den ene er tofløjet, mens den anden er enfløjet. Endvidere er der et torammet, småsprosset vindue. Samtlige vinduer og døre er nyere, men traditionelt udførte, og gråmalede.

Hospitalet er indrettet med en kirke i størstedelen af hovedlængen, mens sidelængerne anvendes til kontorer, mødelokaler, køkken og toiletfaciliteter. Kirken fungerer som annekskirke til Haderslev Domkirke og bliver brugt som sognekirke. Kirken fremtræder med tofarvede teglklinker og under stolestaderne er der bræddegulve. Væggene er pudsede og kalkede, og i loftet ses de synlige, meget profilerede bjælker med loftbrædder over. Mod øst er der knæfald, alter og altertavle samt en skriftestol, mens der mod vest er et fritstående orgel. Kirkens inventar er generelt af ældre dato, herunder altertavle, stolestader med svungne gavle og nummertavler. En tofløjet fyldingsdør med overvindue fører ud til våbenhuset mod syd, mens en portalindrammet fyldingsdør med portalopsats fører ind til præsteværelset med ældre, tofarvede teglklinker, pudsede vægge og synligt bjælkelag med loftsbrædder. Hertil kommer nyere fyldingsdøre og et skab med ældre hængsler, beslag og greb. I kirkerummets vestre hjørne står en nyere spindeltrappe i træ, som fører ind til et konfirmationslokale. Rummene mod gaden fremtræder generelt med nyere ølandsfliser og bræddegulve, pudsede vægge og malede bræddelofter, og der er nyere fyldingsdøre med synlige dørkarme og døroverliggere samt en traditionelt udført revledør med en ældre låsekasse. I et af mødelokalerne i stuetagen er der et opmuret ildsted. Tagrummet over kirken er uudnyttet, og tagstenene er understrøgne. Over den resterende del af hospitalet er der undertag. Annekset er et grundmuret, hvidkalket, nifags længehus i én etage med teglhængt, rødt, opskalket heltag med halvvalm over gavlene. Facaderne er symmetriske, og der er en trefags gavlkvist mod gaden og en tofags gavlkvist mod gården, begge med murede helgavle. I tagryggen sidder to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. I facadens trefags midterparti er der udsparrede, flade højblændinger mellem glatte øreliséner, og på hver side er der enetages blændinger mellem tilsvarende liséner. Hjørnerne markeres af brede kvaderliséner og facaderne afsluttes af en formstensgesims. I gavltrekanten findes et ovalt vindue med muret indfatning. Underetagen har småsprossede korspostvinduer, mens gavlkviste og overgavle har småsprossede, torammede vinduer. I facaden sidder en tofløjet fyldingsdør med glasruder og overvindue med svungne sprosser. Herover ses en sandstenstavle med inskription. I gårdsiden er en tofløjet fyldingsdør med overvindue. En granittrappe, afskærmet af et kobberdækket halvtag, fører op til døren, og en anden granittrappe fører ned til en rundbuet revledør, som giver adgang til kælderen. Samtlige vinduer og døre er nyere, men traditionelt udførte og gråmalede. Annekset er indrettet med to lejligheder i stueetagen, en på hver side af den gennemgående diele, hvori en ældre hovedtrappe fører op til en lejlighed i tagetagen. Lejlighederne er indrettet omkring de centralt placerede ildsteder. Mod gården er der et værelse og et køkken med ildsted, mod gaden er der en stue med ildsted, og mod gavlen er der placeret et lille badeværelse. Lejligheden i tagetagen har en stor stue i gavlkvisten mod gaden, køkken og bad i sydgavlen og to værelser i nordgavlen. Generelt fremtræder bygningen med en traditionel materialeholdning, der er nyere ølandsfliser i dielen, nyere og ældre bræddegulve, pudsede vægge, synligt ældre bjælkelag med ældre loftbrædder og lister, og i tagetagen er skillevæggene udført som bræddevægge. Der er både ældre og traditionelt udførte døre, hvoraf flere har ældre bukkehornsbeslag. Samtlige vinduer er forsynet med forsatsruder. Under den nordlige del af annekset er der to kælderrum. Gulvene er støbte, væggene er hvidkalkede ligesom de pudsede loftfelter mellem det synlige bjælkelag.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Hertug Hans Hospital knytter sig til hospitalets placering langs Haderslevs søndre indfaldsvej, umiddelbart syd for Møllestrømmen, hvor de markante bygningsvolumener er med til at definere indkørslen til Haderslevs historiske bymidte. Hertil kommer gårdrummet bag bygningerne, der mod øst afgrænses af et nyere baghus. Gårdens brostensbelagte del fungerer som forplads for kirken og den lille have bag annekset danner ramme om mindestøtten, og herved opstår et stemningsfuldt gårdmiljø med ro og fordybelse i kontrast til det trafikale knudepunkt på den anden side af bygningerne.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Hertug Hans Hospital knytter sig til dets beliggenhed lige uden for byens søndre byport, der vidner om, at middelalderbyen i midten af 1500-tallet var så tæt bebygget, at større nybyggerier måtte henlægges uden for bymuren. Hertug Hans Hospital blev således katalysator for Haderslevs udvikling uden for bymuren.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hospitalslængens vestgavl, mod Sønderbro, der med sin svungne, frontonafsluttede gavlkam og murankrene vidner om, at gavlen i 1726 blev omsat efter tidens barokke idealer, hvor symmetri og klare inddelinger var i højsædet. Hertil kommer gavlens sandstensrelief med Hertug Hans den Ældres våben og sandstenstavlen, hvis inskription minder om Hertug Hans' indstiftelse af hospitalet i 1569. Endvidere vidner murankrene i kirkens østgavl udformet som årstallet 1771, om året hvor gavlen blev omsat, og de tre initialer "JC", "ACN" og "FvK" repræsenterer de tre konservatorer, der bestyrede hospitalet: Joachim Chretschmer, provst 1763-97, Arnold Christian Neuhoeffel, borgmester 1768-96 og Friedrich von Klingenberg, amtmand 1753-83. Sandstenstavlens kronede monogram i sydfløjens gavltrekant med bogstaverne "CDGR" kan identificeres som forbogstaverne for Christian Detlev Greve Reventlow, som var amtmand i Haderslev 1708-25 og en af de tre konservatorer, der bestyrede hospitalet.

Hospitalslængens kobberdækkede spir indikerer sammen med det lille våbenhus på sydsiden, der krones af et lille kors, at Hertug Hans' Hospital rummer en ganske stor kirke. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med kirkerum i størstedelen af hovedlængen samt det ældre kirkeinventar, herunder knæfald, alter, altertavle, skriftestol, stolestader, nummertavler og orgel, samt ved at kirkerummet ikke er udstyret med et kor, idet kirken er en luthersk evangelisk kirke, der er kendetegnet ved ikke at have noget kor. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder kirkerummets portalindrammede fyldingsdør med portalopsats og de ældre mønsterlagte teglfliser, der er med til at understrege bygningens alder, betydningsfulde fremtoning og atmosfære.

I det ydre knytter anneksets kulturhistoriske værdi sig til bygningens fremtoning som en klassicistisk bygning, der kendetegnes ved de halvvalmede gavle, de brede gavlkviste med murede helgavle, formstensgesimserne og hjørnernes brede kvaderliséner. Dog er der arkitektoniske detaljer, der giver mindelser om rokokoen, herunder facadens udsparrede, flade højblændinger mellem glatte øreliséner samt de tofløjede hoveddøre med svungne glaspartier som afsluttes af svungne volutgesimser og den pilasterudformede slagliste samt overvinduet med svungne ornamentsprosser. Hertil kommer sandstenstavlen over hoveddøren, hvor initialerne "CL.vSt." , "J.C." og "ACN" indgår. Christian Ludvig v. Stemann, amtmand 1784-89, provst Joachim Chretschmer og borgmester Arnold Christian Neuhoeffel, der var hospitalsforstandere da annekset blev opført. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til anneksets i store træk ældre planløsning med en tværdiele, der gav adgang til stueetagens fire boenheder, hvor de svage og fattige boede mange sammen. At stueetagen oprindeligt var opdelt i fire boenheder kan aflæses i de bevarede fire ildsteder, der er samlet to og to om skorstenene.

Arkitektonisk værdi

Hospitalet med de mange side- og småbygninger og det tilhørende anneks opleves som et samlet hele på grund af den homogene farve- og materialeholdning med hvide murflader, rødt tegltag og lysegrå døre og vinduer. Hospitalsbygningen fremstår i kraft af sin størrelse og sin T-form med store ubrudte tagflader, der krones af et markant, kobberdækket spir iøjnefaldende i bybilledet. Den svungne, frontonafsluttede gavlkam med pyntelige murankre, sandstensrelief og sandstenstavle sikrer, at opmærksomheden samler sig om vestgavlen. De øvrige gavle fremtræder lidt mindre pyntelige, selvom de også er forfinede med deres kobberdækkede kamme og fodtakker. Facadernes symmetri og enkle fremtoning, hvor kun sidelængerne er udsmykket med en flad sparrenkopgesims, giver bygningen et harmonisk og raffineret udtryk. De småsprossede, lysegrå vinduer står sprøde i de djærve og forholdsvist store murflader, hvis berapning og kalkning giver dem et levende spil i strejflyset. Anneksets arkitektoniske værdi knytter sig til det fritliggende volumen med halvvalmet heltag med ubrudte tagflader og skorstenspiber i rygningen samt brede gavlkviste. Bygningen og facaderne fremstår fuldstændig symmetrisk, og gadesiden indrammes af kvadrede hjørneliséner og opdeles i vertikale felter af udsparrede, flade højblændinger mellem glatte øreliséner, hvilket giver bygningen et roligt og afdæmpet udtryk. De småsprossede, lysegrå vinduer og den lysegrå rokokodør med filigranagtigt overvindue står sprøde i de djærve og hvidkalkede murflader, og tildeler annekset en enkel og elegant fremtoning. I det indre knytter hospitalets arkitektoniske værdi sig til det lange og højloftede kirkerum med synligt, svært, profileret bjælkelag og loftbrædder, hvis detaljerede kontur sammen med de mønsterlagte teglklinker på gulvet giver en markant kontrast til de kalkede hvide vægge. Kirkeinventarets farveholdning og rige udskæringer og detaljer, spiller på bedste vis op til det forholdsvist enkle kirkerum.

For både hospitalet og annekset gælder, at den arkitektoniske værdi knytter sig til interiørerne, hvor det traditionelle materialevalg med ølandsfliser, bræddegulve, pudsede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag indgår i et veltilpasset samspil med de ældre bygningsdele. De tæller fyldingsdøre med bukkehornshængsler, gerichter samt anneksets elegante og markante hovedtrappe med udsmykkede værn, der alle bibringer rummene en stemningsfuld og historisk atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links