Ultanggård, Halk

Bygherren, Christian Carsten Christiansen, der var forretningsmand fra Flensborg, var gift med datteren (Mette Louise) til ejeren af Ultang, Asmus Fromm. De overtog i 1880'erne den ca. 300 ha. store gård og erstattede det tidligere stuehus med den nuværende imponerende bygning. Den nye, succesfulde arkitekt A.W. Prale fra Flensborg fik opgaven. Få år efter blev der opført tre nye avlslænger syd for stuehuset.

Ejendommen er opført i den periode, hvor Nordslesvig var en del af Tyskland. Alle tyske arkitekter var dengang uddannet i Berlin eller Hannover. Prale er uddannet i Hannover.

Hovedbygningen er opført i den for arkitekten typiske nygotik stil, som prægede Hannoverskolen. Den kendetegnes ved de høje tage, udskåret træværk og glasmosaik i vinduespartierne. Byggestilen er gennemført såvel ude som inde i alle primære rum.

Der er siden opførelsen kun foretaget små ændringer i form af nyt køkken og bad. Der er foretaget mindre reparationer på nogle vinduer og udhæng.

De møbler i historicistisk stil, som er fremstillet til huset, er – efter mange år at have befundet sig hos en anden gren af familien i Flensborg – testamentarisk kommet tilbage til huset til de nuværende ejere.

Ultanggård ligger frit i landskabet med en allé fra Ultangvej og op til gården. Stuehuset ligger højt på en borgbanke med avlslængerne mod syd. Stuehuset er mod nord, øst og vest omgivet af voldgrave og mod syd af en bæk.

Hovedbygningen er opført som en vinkelbygning i en etage med kælder under hovedparten og med værelser i loftetagens nord- og sydlige del.

Ydermurene er opført i tegl i gule sten med vandrette bånd og ornamentik i røde sten, ligesom der er brugt formsten omkring vinduer, døre m.m. Husets sokkel er i røde teglsten og afsluttes af et rulleskifte i formsten med afskåret hjørne. Alt murværk er opført i kopskifte, og mellem de gule teglsten er mørtlen indfarvet med rød kulør.

Mod taget afsluttes murværket af et gesimsbånd af forskellige kunstneriske formsten, der danner varierede buemotiver. I gesimsen ses en taktfast række af murankre, de fleste med blomstermotiv, en enkel med tre cer inde i hinanden.

Taget er belagt med naturskifter på de stejle partier, mens den øverste flade del er dækket af tagpap.

Taget er forsynet med store udhæng, båret af træværk udskåret i en overdådig schweizerstil. På tagryg, ved tagfod, på kviste og andre markante steder er opsat rigt dekorerede smedejernsgitre. Over tagskæringen rejser sig et tårnagtigt spir.

Vinduerne og havedøren er grønmalede, mens hoveddøren står lakeret. Under vinduerne er der med undtagelse af dele af østsiden to sålbænke i naturskifer. I flere vinduer er der isat smukke, runde glasmosaikker med diagonale vindjern.

Ankomsten til bygningen sker via en syvtrins granittrappe. Hovedindgangen ligger i bygningens hjørne og fører ind til husets store hall.

Bygningen domineres af den centralt placerede hall, hvorfra der er adgang til alle væsentlige rum. Huset rummer opholdstue, spisestue, kontor, soveværelse og alle til husholdningen hørende birum.

Bygningens oprindelige planløsning og alle bygningsdetaljer er bevaret. Døre, trappers træværk, stukgesimser m.m. fremstår, som da bygningen blev opført. De fleste oprindelige trægulve er bevaret, og – der hvor de er skiftet – er det til lignende gulve.

De fleste døre, fodlister, paneler og trapper står i mørklakeret træ, dørene med kraftige indfatninger og originale beslag.

I tagetagen er der værelser i bygningens sydøstlige del og i den vestlige del. Derimellem er et stort åbent loftsrum. Fra det ene af værelserne mod sydøst er der adgang til balkonen over indgangsdøren via en overraskende ydmyg dør.

Træværket er synligt og sundt. Der er ikke noget undertag, og det er derfor muligt at komme til skiferpladerne indefra. Fra loftrummet ses også husets trempelkonstruktion.

Husets kælder er helt overvejende med murede staldhvælv og klinkegulv. Væggene er murede og pudsede.

Nord for stuehuset ligger resterne af de oprindelige voldgrave.

Mellem stuehuset og avlslængerne ligger en mindre grønt område, som er afgrænset af granitsteler. Der løber en bæk igennem området.

Det store stuehus ligger frit i statelig afstand fra de syd for liggende store avlslænger.

Området langs Flensborg Fjord har været rigt med store gårde og teglværker. Ligesom den tyske stil er en del af områdets arkitekturhistorie, er den også en væsentlig del af områdets kulturhistorie fra den tyske periode 1864-1920.Placeringen på det gamle voldsted vidner om stedets lange kulturhistorie.

Bygningens størrelse, dens udformning i den mest moderne stil med de overvældende udsmykninger samt den lange allé fra vejen til bygningen signalerer, at her bor en ejer med stor indflydelse og betydning for lokalsamfundet.

Stuehuset er et helstøbt og stateligt eksempel på en rigt dekoreret bygning i nygotisk stil. Bygningen er i alt væsentligt intakt i forhold til opførelsen i 1884 og dermed et velbevaret eksempel på en bygning fra en af Hannover-skolens væsentlige arkitekter, A.W. Prale.

Bygningen indeholder samtidig de for området og perioden så karakteristiske elementer som stor bygningshøjde, stejle skifertage, trempelkonstruktion, mønstermurværk samt et søjleprydet indgangsparti.

Læs videre om

• Hjorteapoteket, Haderslev
• Slotsgade 21, Haderslev
• Øsby Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen