Slotsgade 21
.
Slotsgade 21
.
Slotsgade 21
.
Slotsgade 21
.
Slotsgade 21
.
Slotsgade 21
.
Slotsgade 21
.
Slotsgade 21
.

Slotsgade 21 ligger på Slotsgade 21 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den 1. maj 1567 fik Otto Bøssemager overdraget en grund af hertug Hans den ældre. Grunden havde indtil da indgået i det middelalderlige slot Haderslevhus' kålhave. På grunden byggede Otto Bøssemager et 10 fags gavlhus af bindingsværk, af hvilket der endnu er bevaret den hvælvede kælder og den indmurede terrakottaplade i gårdsiden. I 1821 blev gavlhuset nedrevet, og det nuværende hus blev opført over den tidligere kælder. Ejer var da Christopher Ahlmann, men huset blev kort efter overtaget af købmand Christopher Stuhr, hvis det da ikke var ham, der opførte det nye hus. Anden sal var oprindeligt pakhusloft med små luger i langsiden og en hejselem i gavlen mod gården. I 1889 blev der indrettet et svendeherberg i bygningen, og der blev indrettet værelser på det tidligere pakhusloft. Indvendigt blev bygningen ombygget i 1921 og igen i 1934, da svendeherberget lukkede. Sidebygningen blev opført i slutningen af 1830'erne og var fra starten indrettet til butik. Tidligere havde gavlen et ovalt vindue i gavltrekanten, dette er sidenhen blevet tilmuret, ligesom sidebygningen havde en skorsten, som i dag er fjernet. I 1994 blev der isat nye korspostvinduer med underdelt ramme og termoruder i de to langsider og i gavlen samt bagsiden af sidebygningen. I 2012 blev facaden renoveret, der blev udskiftet fuger og forvitrede sten, ligesom vinduerne blev malet.

Beskrivelse

Slotsgade 21 består af et treetages gavlhus og en enetages sidebygning, der begge indgår i husrækken i Slotsgade, som er en af Haderslevs ældste gader. Sidehuset er sammenbygget med nabohuset mod øst, mens der langs gavlhusets frie side mod vest er en pigstensbelagt indkørsel til gårdsrummet. Gavlhuset er grundmuret over en ældre kælder og har teglhængt, rødt heltag, og gavlene afsluttes i begge sider af en vandret, teglhængt gavlkam. Mod gaden udgøres soklen af granitkvadre, mens soklen i de øvrige sider står i røde munkesten. Facaderne står i gul, blank mur. Langsider og gavle afsluttes af en muret gesims. Gadegavlens to midterste fag og gavltrekanten er rykket en smule frem og i gavltrekanten ses et ovalt felt, omkranset af let fremtrukne teglsten. Den anden gavl har to vandrette, pudsede bånd langs overkanten af de to øverste rækker vinduer samt en indmuret terrakottatavle og en granitsten, begge med inskription. Vinduerne udgøres af korspostopdelte vinduer med underdelt ramme i de to nederste etager, mens de to øverste etager udgøres af torammede og to- eller tredelte vinduer. Mod vest er der tillige smalle, todelte vinduer. Kældervinduerne udgøres af nyere, men traditionelt udførte, torammede opsprossede vinduer. Mod gaden er de ældre vinduer bevaret, mens de på de øvrige sider er udskiftet med nyere termovinduer. I de to nederste etager er vinduesåbningerne udformet med svagt buede stik med markerede slutsten. Mod øst er en overdækket kældernedgang. Overdækningen er udført med sortmalede brædder og tagpap samt en revledør. Sidebygningen er grundmuret med papdækket halvtag bag en høj teglhængt murkrone, og fremtræder ligesom gavlhuset i gul, blank mur med granitsokkel mod gaden og støbt sokkel mod gården. Mod gaden er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue samt en stor kurvehanksbuet vinduesåbning, hvori der sidder et nyere sprosseopdelt termovindue. Mod gården er der en repos med støbt trappe og metalværn samt en ældre fyldingsdør med glas og sprosser i den øverste del samt et opsprosset overvindue. Samtlige døre og vinduer er malet grønne. Bygningen er indrettet med otte lejligheder, to på hver etage, samt et gennemgående trapperum med en ældre hovedtrappe. Trapperummet har linoleumsgulve, pudsede vægge og lofter, og lejlighedernes fyldingsdøre er mod trapperummet påsømmet en plan plade. Trappetrinene er beklædt med linoleum, og balustrene er fjernet til fordel for en plade, der således fungerer som værn under den ældre, snoede håndliste. Vangerne er på ydersiden udsmykket med fyldingsmotiver. Lejlighederne har bræddegulve, pudsede vægge og nedhængte pladelofter samt ældre en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter og fodpaneler. Mod gaden er de ældre vinduer forsynet med forsatsvinduer, og i tagetagen har de nye vinduer koblede rammer. Der er kælder under hele gavlhuset, og den består af to langsgående tøndehvælv som hver er opdelt i tre ens rum. Rundbuede, murede døråbninger forbinder rummene En ældre kvartsvingstrappe af træ fører ned i kælderen, der har ældre teglstens- og klinkegulve, enkelte steder støbte gulve, hvidkalkede tøndehvælv og ældre indbyggede skabe og luger samt en kældertrappe i granitsten, der fører ud til gården. Sidebygningen rummer en forstue med et ældre ølandsflisegulv, der fører hen til trapperummet, og et erhvervslokale med vinylgulv, pudsede og malede vægge samt nedsænket gipspladeloft.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Slotsgade 21 knytter sig til gavlhusets beliggenhed i husrækken, hvor det bidrager til at opretholde den brostensbelagte gades traditionelle bebyggelsesstruktur med både langhuse og gavlhuse. Hertil kommer den, for Sønderjylland karakteristiske, langstrakte grund samt det delvist pigstensbelagte gårdrum og båndet af pigsten, der ud over at afvande facaderne, er med til at opretholde det historiske baggårdsmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens specielle udformning med de markante gavle, der et vidnesbyrd om, at bygningen i slutningen af 1800-tallet blev ombygget fra at have et pakhusloft på anden etage til i stedet at rumme et svendeherberg. I det ydre kan man aflæse, at bygningen oprindeligt bestod af en nedre finere del til beboelse og en øvre del af mere grov karakter – opmagasinering. Dette ses ved, at de to nederste etager har let buede vinduesstik, der øverst afsluttes af let fremtrukne teglsten, som således træder frem som en slutsten og derved får disse to etager til at fremstå lidt finere end de øverste. Terrakottatavlen med inskription og granitstenen med indskriften "Neu aufgebaut 1821" i nordgavlen har tillige kulturhistorisk værdi ved at de i fællesskab beretter om, at der tidligere lå et andet hus på grunden som blev genrejst i en for datiden moderne, grundmuret og mere brandsikker udgave. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved, at gavlhuset som et af de få i Slotsgade endnu har bevaret et butikslokale, idet gaden førhen var karakteriseret ved i højere grad at rumme en blanding af boliger og butikker. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med en gennemgående hovedskillevæg samt regulære, store rum, der ved indretningen med to lejligheder på hver etage er blevet underinddelt i mindre rum, eksempelvis køkken og gang, og derved er rummenes oprindelige størrelse og karakter bevaret. Hertil kommer de tøndehvælvede kælderrum, der med de ældre teglstensgulve og vægge af munkesten vidner om kælderens oprindelse i 1500-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Slotsgade 21 knytter sig i det ydre til det næsten fritstående og meget markante gavlhus, hvor den næsten ubrudte tagflade, de vandrette gavlkamme og de enkle facader i gule, flensborgsten danner et helstøbt og nærmest skulpturelt bygningsvolumen. På grund af de relativt store murflader har bygningen en massiv og lidt lukket fremtræden, der dog brydes af de mørke vinduer, der opleves som huller i bygningsmassen. Hertil kommer gadegavlens symmetriske opbygning, herunder både vinduesplaceringen og murværkets detaljering, der er meget diskret og præcis, hvilket giver gavlhuset en yderst rolig og statelig fremtræden. Den lille sidebygning er arkitektonisk et elegant modstykke til gavlhuset. Dens beskedne størrelse og den mere åbne karakter kontrasterer gavlhuset, men på grund af den ens materialeholdning og de samme murværksdetaljer bindes de alligevel elegant sammen. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til gavlhusets interiører, hvor det traditionelle materialevalg, herunder bræddegulve og pudsede vægge indgår i et veltilpasset samspil med de bevarede ældre bygningsdele som fyldingsdøre og gerichter samt hovedtrappen med udsmykkede vanger, svungne håndlister og mæglere, der bibringer rummene en stemningsfuld og historisk atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links