Hofrådens Hus
.

Hofrådens Hus ligger på Storegade 11 i Sønderborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Hofrådens hus blev opført efter 1770, muligvis 1774. 1787-1848 bolig for de hertugelige herredsfogeder. O. 1860-70 ombygget med pudset underetage, høje vinduer med fladbuet overkant og hvælvede ruder (et lokalt træk, de ældste hvælvede ruder stammede fra Norge, i perioden 1860-70 formentlig fra Flensborg Glasværk) samt nygotisk spids på gavlkvisten.

Beskrivelse

Hofrådens Hus ligger på den nordlige side af Storegade, som løber parallelt med Slotsalléen, der fører op til Augustenborg Slot. Hofrådens Hus er en grundmuret, pudset og hvidmalet bygning i en etage med sort sokkel, ældre, firerammede vinduer med hvælvede ruder og buet fals samt et afvalmet, teglhængt saddeltag med en tre fag bred gavlkvist mod gaden. Gavlkvisten, der er trukket en anelse frem, har en kraftigt profileret gesims, vinduer indrammet af øreliséner, et stort, ovalt uglehul og en nygotisk gavlkvisttrekant. I tagfladen mod gården ses to heltagskviste. En bred firetrinstrappe i natursten fører op til den oprindelige hoveddør, der har fyldingsfelter med udskårne bladranker og blomster, samt en riflet indfatning af træ. Dørens nederste fyldinger er dog nyere. Havesiden har både ældre torammede vinduer og nyere, ikke opsprossede, kvadratiske vinduer samt en nyere havedør. Hertil kommer en kældernedgang.

I det indre er der i stueplan bevaret en traditionel planløsning med centralt placeret diele med et terazzogulv fra 1800-tallet samt trappe til første sal, stuer mod gaden og køkken mod gården. I den ene af stuerne er bevaret en oprindelig rocaillestukkatur i loftet, mens den østre del, hvor køkkenet ligger, domineres af en nyere planløsning og nyere overflader. På første salen findes en ældre planløsning med repos for enden af trappen samt værelser mod haven og gaden, hvoraf flere har buede vægge. Adgangen til tagetagen finder sted ad en smal ligeløbstrappe. Taget er understrøget og der er spor af tidligere værelser. Både stuer og værelser er på begge etager kendetegnet ved ældre planke- og bræddegulve, mens vægge og lofter er pudsede. Bygningens fyldingsdøre og gerichter er dels oprindelige, dels ældre, og flere af dørene på førstesalen har håndsmedede bukkehornsbeslag.

Miljømæssig værdi

Postholderens Hus miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Storegade, hvor den rokokoinspirerede bygning er med til at opretholde det historisk dominerede gadeforløb, samt sikre forbindelsen mellem slottet og byen.

Kulturhistorisk værdi

I bygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den grundmurede bygning, der dels er præget af 1700-tallets rokokoperiode, dels af ombygningen i 1860'erne. 1700-tallet rokokoperiode ses især i det fritliggende volumen med det stejle, afvalmede tag og den markante midtrisalit med de tidstypiske og egnskarakteristiske øreliséner, samt i den symmetrisk disponerede facade, der orienterer sig om den oprindelige hoveddør. Rokokoperioden ses tillige i den oprindelige hoveddørs svungne fyldingsfelter med udskårne bladranker og blomster, samt i den oprindelige, riflede indfatning, der mimer indfatningerne på Augustenborg Slot. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til ombygningen i 1860erne, som ses i den pudsede facades store, firerammede vinduer med buet fals og egnskarakteristiske, hvælvede glas, samt i den nygotiske gavlkvisttrekant. Denne periode ses tillige i gårdsidens to heltagskviste med lodret, udskåret bræddebeklædning og trerammede, opsprossede vinduer. Der knytter sig tillige kulturhistorisk værdi til den markante forskel i formsprog og udsmykning på den repræsentative facade og så den mere afdæmpede og funktionelt orienterede gårdside med kviste kældernedgang og asymmetrisk placeret dør. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med trappe til førstesalen placeret i dielen, gennemgående hovedskillerum med stuer placeret en suite og døre en filade mod gaden, samt køkken mod gården. Hertil kommer den oprindelige kælder. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi i den bevarede, ældre planløsning på førstesalen med bevaret hovedskillerum og rørpudsede vægge og lofter samt trappe til tagetagen, hvor der er spor efter pigeværelser. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til de oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer fra 1700-tallet og fra opbygningen i 1860'erne, herunder plankegulvene og terrazzogulvet i dielen, trapperne, loftsstukkaturen og i særlig grad den oprindelige rocaille-stukkatur i den ene stue, samt til de én- og tofløjede fyldingsdøre med deres beslagværk og gerichter.

Arkitektonisk værdi

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til det store og brede bygningsvolumen med den symmetriske facade og karakterfulde gavlkvist. Udtrykket er stateligt og herskabeligt, domineret af den tætte og taktfaste vinduessætning samt af det markante dørparti, hvorom bygningen samler sig. Særlig dekorativ er det centralt placerede, buede indgangsparti med de mesterligt udskårne bladranker og blomster, samt den raffinerede, riflede indfatning. Den mod gaden næsten ubrudte og elegant opskalkede tagflade understreger bygningens soliditet, og bidrager samtidig til den velproportionerede fremtræden, som oppebæres af det harmoniske forhold mellem det horisontalt dominerede stueplan og den vertikalt dominerede gavlkvist.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links