Horsens almindelige Hospital

Horsens Hospital blev oprettet den 8. maj 1560 af Kong Frederik II.

I den sidste del af middelalderen havde Horsens fire institutioner der kunne hjælpe medmennesker i nød herunder, Skt. Jørgensgården, Helligåndshuset, Skt. Hansklostret og Gråbrødreklostret.

Allerede siden 1532 havde det været på tale at Horsens skulle have et hospital. Da det endelig blev opført i 1560 var det i tilknytning til den gamle Skt. Jørgensgård. Der blev sandsynligvis genbrugt dele af en tidligere bygning til den nye. Gården lå lidt uden for byen, så til at starte med lå hospitalet ikke centralt i Horsens. Til hospitalet hørte der seks gårde, som skulle sørge for den forplejning der var brug for til drift af et hospital. Tillige gav kongen korn fra tiende i de omkringliggende herreder.

Den tilstødende boligfløj blev opført i 1843 i grundmur i en etage som erstatning for en tidligere bindingsværksbygning. Dog blev bygningen hurtig for lille, og allerede i 1863 blev den derfor forlænget og forhøjet til to etager.

Horsens almindelige Hospital ligger midt i Horsens ældre bykerne. Bygningen er opført i grundmur i to etager og er mod nord sammenbygget med gadens husrække, mens den sydlige gavl vender ud til en lille plads. På bygningens vestlige gårdside er vinkelret og midt på en tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen.

Bygningens facade og vestgavl er pudset og kalket med jernvitriol, over en gråmalet sokkel og afsluttes mod taget af en pudset gesims. Taget er et heltag hængt med røde vingetegl og få mindre tagvinduer. Gårdsiden står i blank mur, hvoraf størstedelen af muren er i røde munkesten, mens de øverste skifter og vinduesstikkene er udført med gule flensborgsten. Både facaden og gårdsiden prydes af smalle pilastre mellem vinduesfagene og kraftige hjørnepilastre. Facaden har tillige et fremtrukket indgangsparti, der i tagfladen rejser sig i en frontkvist med urskive. Indgangspartiet består i øvrigt af en tofløjet fyldingsdør med overvindue, kraftig, kvadret portal og en tresidet granittrappe foran. I den sydlige del af bygningen er høje spidsbuede jernvinduer og i den nordlige del er nyere men traditionelt udførte, torammede vinduer i stuetagen og korspostvinduer i førsteetagen. Vinduerne er udført med koblede rammer og har sålbænke af enten skifer, mur eller zink. I den sydlige del af gårdsiden findes en nyere spidsbuet fyldingsdør med en granittrappe foran.

I det indre er der en gennemgående gang fra hoveddøren til den nyere tilbygning. I den sydlige del er et stort kirkerum i to etager, mens der i den nordlige del er en spisesal og toiletter i stueetagen og en lejlighed på førsteetagen. Trappen op til lejligheden og til loftet er placeret i den nyere tilbygning. Tagetagen er uudnyttet. Kirken har et velbevaret interiør med blandt andet kirkebænke, alter, prædikestol og orgel samt ældre bræddegulve, pudsede vægge og et stjerneopdelt, pudset loft. I de øvrige rum er alle overflader nyere men traditionelt udførte herunder, bræddegulve, gipsede eller pudsede vægge og lofter. Der er nyere fyldingsdøre i alle rum. På loftet findes en ældre tagkonstruktion og et ældre urværk. Under kirkerummet i den sydlige del er der en kælder med kampestensmure og bjælkeloft.

Den miljømæssige værdi ved Horsens Almindelige Hospital knytter sig til beliggenheden i den centrale gade, hvor det toetages forhus indgår som en integreret del af husrækken og dermed er med til at opretholde den gamle gadestruktur i Horsens bymidte.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved de små gårdrum, som findes mod nord på hver side af den nyere tilbygning. Her skabes en intimitet og ro, der står i kontrast til gadens liv.

Bygningen har kulturhistorisk værdi, idet den repræsenterer en vigtig bygningstype, som blev almindelige fra 1500-tallet og frem, hvor ansvaret for at forsørge de ældre og fattige lå hos kongen og de velhavende klasser. Bygningens oprindelige funktion kan i det ydre aflæses ved den statslige men alligevel beskedne fremtonisk samt ved vinduerne, som tydeligt påviser et kirkerum mod syd og en beboelsesdel mod nord.

Bygningens alder kan aflæses af murværket, og især på gårdsiden hvor muren er blank, kan man se de ældre munkesten, der er muret i munkestensforbandt eller renæssanceforbandt, som især var moderne i anden halvdel af 1500-tallet. Indgangspartiet, hoveddøren med portal samt korspostvinduerne knytter er udført efter klassicismens stilidealer og må derfor regnes for at være tilføjet senere, sandsynligvis omkring 1800.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den gennemførte ældre og traditionelle materialeholdning samt de ældre bygningsdetaljer, der især findes i kirkerummet. Kirkens interiør afspejler i stor grad den vigtige rolle gud og kirken havde i 1500-tallet og i særdeleshed for de ældre og fattige. Hertil kommer kælderen med kampestensmure og tagets konstruktion med bærende kongestolper, der er elementer som tillige afspejler bygningens høje alder.

Den arkitektoniske værdi ved bygningen knytter sig til det velproportionerede og gedigne længehus med markant, og fremtrædende sokkel samt ubrudt heltag. Hospitalsbygningen har mod gaden en enkel, men samtidig lettere monumental fremtoning grundet det pudsede og kalkede murværk, og det fremtrædende indgangsparti. Frontgavlen med ur og hoveddøren med portal skaber symmetri, selvom bygningen i øvrigt fremtræder opdelt grundet de forskellige vinduer. Hertil kommer selve hoveddøren, der er yderst velproportioneret ved den enkle inddeling af diamantfyldinger og det store overvindue, der forlænger dørpartiet således at portalen omkring er højere og afstemt i forhold til midterfagets komposition.

Ydermere sørger de murede pilastre for en naturlig faginddeling af både facaden og gårdsiden og den profilerede gesims afslutter bygningen elegant mod taget.

Læs videre om

• Anneksgården, Føvling
• Stensballegård, Horsens
• Vesterby 3, Endelave By

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen