Horsens gamle Rådhus

Siden middelalderen har Søndergade været Horsens øst-vestgående hovedgade, flankeret af åen og Nørregade, der løber parallelt med Søndergade. I Søndergade lå der flere store købmandsgårde og handelshuse. Efter den store brand i 1247 blev Søndergade efter tidens skik udlagt som et bredt landevejstorv.

Horsens gamle Rådhus står på fundamentet af en middelalderlig bygning, formodentlig et helligåndshus. Foran bygningen er der dannet et lille torv i gadeforløbet, hvilket vidner om at stedet lå lige inden for byens vestlige byport mellem ca. 1300 og ca. 1550. På et sådant sted var der nemlig brug for en lille plads, hvor man kunne samle sig med sine varer, kreaturer eller heste, når man var kommet inden for byens porte og volde. Omkring 1585 kom byens rådhus, i tidens renæssancestil, til at ligge her. Dette hus ombyggedes i 1751 til en barokbygning med kælder og stueetage, men allerede i midten af 1800-tallet var bygningen for lille, hvorefter den nuværende bygning, Horsens gamle Rådhus, tegnet af arkitekten Hans Christian Zeltner (1826-1889) blev opført i 1855-1856. Zeltner kom i murerlære og blev antaget på Kunstakademiets arkitektskole i København i 1843, hvor han sluttede sine studier i 1849. Han fungerede siden som medarbejder hos Frederik Ferdinand Friis, hvor han var konduktør på Horsens Tugthus i 1852. Zeltners øvrige værker er blandt andet Silkeborg Råd-, dom- og arresthus, (1857), Skanderborg Rådhus (1859-60), Silkeborg Præstegård (1857-58), Distriktslægebolig i Silkeborg (1858).

Horsens gamle Rådhus blev ombygget i det indre 1923 af Christian Fussing, hvor indretningen i borgmesterkontor og rådssal synes at stamme fra denne ombygning. Bygningen ophørte med at være rådhus i 1985, hvor et nyt rådhus blev opført på Rådhustorvet. Herefter fungerede bygningen som turistinformation og byarkiv.

Horsens gamle Rådhus er en fritliggende bygning, der ligger let tilbagetrukket fra Søndergades gadelinje, således at der skabes en lille pladsdannelse foran bygningen. Vestgavlen vender ud til den smalle Rådhusgade.

Horsens gamle Rådhus er en ni fag lang, grundmuret bygning i to etager. Bygningen hviler på en høj, kvaderfuget sokkel og bærer et heltag af blådæmpede tegl. I rygningen sidder tre skorstenspiber samt en nyere udluftningshætte. I tagfladen mod gaden er der tillige fire små kviste med pinakler og et antal nyere tagvinduer. Bygningen er udført i Rosenborgstil karakteriseret ved rød blankmur med talrige lysegrå pudsdetaljer, herunder kvadre omkring hjørner, murbånd, sålbænksgesimser, vindues og dørindfatninger med frontispicer, hovedgesims og murstik over muråbningerne. De fem midterfag er let fremtrukne fra facaden, og heraf er det midterste, indgangsfaget yderligere trukket frem. Dette fag krones øverst af et sekskantet tårn med svungent kobbertag, spir og vejrfIøj. I tårnet sidder tillige et tårnur og et relief af Horsens byvåben forestillende en hest foran et træ. Indgangsdøren sidder i et kvaderfuget indgangsparti med en kartouche i renæssancestil øverst og døren er ældre og tofløjet med bosserede fyldinger ligesom det faste, rundbuede overstykke også har bosserede fyldinger.

Begge gavle er prydet med svungne renæssancegavle med fod- og toptakker, mens bagsiden har en mere simpel udformning end facaden, dog ses der også pudsede murdetaljer herunder hovedgesims, sålbænksgesimser og ikke mindst den kvaderpudsede sokkel. Samtlige vinduer er nye, traditionelt udførte korspostvinduer med opdelte underrammer med enten to eller tre ruder i hver ramme. Kælderetagens vinduer er primært torammede vinduer med tre ruder i hver ramme.

Det indre er præget af en delvis bevaret ældre grundplan med en langsgående midterskillevæg i begge etager, der dog er gennembrudt enkelte steder i stueetagen og på første etage i den oprindelige, gennemlyste rådssal. Gennem indgangsdøren er en lav trappe, der giver adgang til en stor, rektangulær vestibule, hvor symmetrisk placerede døre giver adgang til rummene på hver side af vestibulen samt til de rum, der vender ud mod bagsiden. Mod den vestre gavl ligger en række mindre rum. I stueetagen er opsat enkelte nyere skillevægge, og der ses enkelte nyere gennembrydninger af skillevægge. Fra det østlige rum mod bagsiden fører en nyere trappe til kælderen. Via hovedtrappen, der ligger vest for vestibulen er der adgang til første etage, hvor den midterste del optages af en stor gennemlyst rådssal, mens der mod øst er flere mindre rum og mod vest en fordelingsgang, der giver adgang til mindre kontorer mod vestgavlen samt større kontorer, herunder det tidligere. borgmesterkontor, der vender mod bagsiden.

Fra hovedtrappen er der adgang til tagetagen, der er uudnyttet på nær enkelte små rum, der vender ud mod hver gavl. I disse rum er der ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt bræddepaneler. Skråvæggene har ældre inspektionsluger. I midten er et åbent tagrum, her er den ældre tagkonstruktion med langstole og skorstenene synlige. Undertaget er af banevarer og gulvet er dækket med isolering. Tagetagen er der udgang til tårnet, hvor tårnurets gamle urværk er placeret.

Kælderen har en nyere planløsning, og i den vestre del ses endnu den gamle forsænkning, hvor bygningens tidligere centralvarmeanlæg har været placeret samt den del af en ældre sekundær trappe, der nu er blændet.

Interiøret er præget af en materialeholdning med både nyere og ældre overflader, herunder tæppe-, linoleums- og vinylbeklædte bræddegulve, ældre flisegulve, parketgulve, pudsede og malede vægge, feltinddelte og tapetserede vægge, pudsede lofter og nedsænkede lofter. I kælderen ses primært støbte gulve, terrazzogulve og pudsede vægge samt lofter. I stueetagen og på første etage ses også talrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hovedtrappen med ældre balustre, mahognihåndliste og mægler, Fyldingsdøre, hvoraf flere er oprindelige, ældre greb og gerichter, konsolbårne fordakninger, revledøre, panelering og stukkatur. Hertil kommer den gamle Rådssal, der endnu står med den ældre og delvis nagelfaste møblering. Rådssalens indretning er antagelig fra omkring 1920.

Den miljømæssige værdi ved Horsens gamle Rådhus knytter sig til beliggenheden i Søndergade, hvor den fritliggende, toetages bygning ligger let tilbagetrukket i forhold til gadens husrække. Forhuset er i kraft af sit volumen med en detaljerig facade, sit tårn og stejle tagflader et markant bygningsværk i gaden. Den let tilbagetrukne placering i forhold til husrækken gør at bygningen får en rumdannende funktion, hvorved bygningen gennem dens fritliggende beliggenhed, symmetrien, tårnet og den fine detaljering naturligt får en markant placering imellem gadens bygninger. Endvidere danner Horsens gamle Rådhus en fin sammenhæng med Tinghuset, der ligger bag Rådhuset langs Rådhusgade, bygningernes indbyrdes placering vinkelret på hinanden og afstanden imellem dem danner en lille plads beplantet med enkelte solitære træer.

Den kulturhistoriske værdi ved Horsens gamle Rådhus knytter sig til bygningens oprindelse som rådhus, hvilket kan aflæses af relieffet af Horsens byvåben, der sidder øverst på tårnet. Den kultuhistoriske værdi knytter sig også til bygningens opførelse i Rosenborgstil, der en del af den historicistiske stil, hvor man ved at anvende formsprog og bygningsdetaljer, som i dette tilfælde er inspireret af Rosenborg Slot i København, søger at giver bygningen et fornemt og myndigt udtryk. I modsætning hertil står bagsiden, der med sin mere enkle ornamentering tydeligt er bygningens sekundære side. Hertil kommer bygningens placering ved en af byens ældste hovedstrøg centralt i Horsens, hvilket understreger bygningens oprindelige funktion og høje status i byen. Den lille plads foran rådhusbygningen er formodentlig en reminiscens af den lille plads, hvor handelsfolk med handelsvarer og kreaturer i middelalderen samlede sig, når de var ankommet til byen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med det delvis intakte langsgående skillerum i begge etager, der inddeler etagerne i rum mod gaden og mod bagsiden. Særligt vestibule og hovedtrappe mod gaden i stueetagen og førsteetagens store, gennemlyste rådssal samt det tidligere borgmesterkontor, vidner dels om den herskende stil, senklassicismen, på opførelsestidspunktet og dels om stilændringen til en art Skønvirkestil ved ombygningen i 1923. Flere steder i bygningen er skiltningen udført som en integreret del af inventaret, blandt andet i vestibulen, hvor udskårne inskriptioner under dørenes fordakning anviser vej til eksempelvis Rådssal og Borgmesterkontor. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til tagetagens ældre, synlige tagkonstruktion med langstole og de mindre rum i gavlene samt tårnuret med urværk. I kælderene ligger den kulturhistoriske værdi sig til etagens sekundære karakter, der kommer til udtryk i de regulære rum med slidstærke overflader. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder bræddegulve, flisegulve, pudsede, tapetserede og feltinddelte vægge, pudsede lofter med stukkatur, revledøre, fyldingsøre med gerichter, greb, beslagværk, fordakninger og panelering og indbyggede skabe, idet samtlige dele vidner om bygningens alder og oprindelse og dens lange virke som rådhus i Horsens.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningens velproportionerede hovedform, der træder frem i kraft af den strengt symmetriske facade og det centrale tårn med urskiven. Dette understreges yderligere af den effektfulde dekoration og ornamentik som tilsammen giver bygningen en markant og fornem karakter. De vandrette, pudsede bånd giver facaden en horisontal virkning, der modsvares af det opadstræbende tårn, således at bygningen er i vellykket kompositorisk balance. De pudsede rundbuestik over døre og vinduer, giver et fint modspil og liv til facadens vandrette og lodrette forløb. De næsten ubrudte tagflader skaber en ro i bygningens overdel, som bevirker, at bygningen ikke kommer til at virke overlæsset, på trods af den megen ornamentik på facaden.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til bygningens aflæselige og regulære planløsning, hvor de højloftede rum i kraft af vinduernes store lysindtag fremstår luftige og rummelige. Rummene får tillige et elegant udtryk gennem de mange veludførte håndværksmæssige detaljer, der ses i fyldingsdøre, med gerichter og fordakninger, paneleringen og hovedtrappens balustre og ikke mindst i lofternes stukarbejder. Denne detaljering vidner om en glæde for formgivning og en omhyggelig sans for detaljer, som går igen overalt i bygningen, ude som inde. Særligt skal vestibulen fremhæves, da dette rum i kraft af sin strengt symmetriske fordeling af store, tofløjede dørpartier med konsolbårne fordakninger, det tofarvede flisegulv og stukkatur formår at anslå en fornem og højtidelig stemning. Også rådssalen og borgmesterkontoret fremstår med deres ret dunkle farvesætning og møblement i eg og mahogni med stor pondus, der understreger bygningens officielle og vigtige oprindelige funktion.

Læs videre om

• Fuglsbjergvej 9, Blirup
• Horsens almindelige Hospital
• Stensballegård, Horsens

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen