Hotel Vinhuset ligger på Sankt Peders Kirkeplads 4 i Næstved Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1682 var her tre ejendomme. Den ene var Næstveds rådhus og byting indtil ca. 1505, hvor det flyttede hen til Sankt Peders Kirkeplads 5. I dag er kælderhvælvene fra det middelalderlige stenhus bevaret. Nordfløjen mod Vinhusgade var oprindeligt forhus og længen mod Sankt Peders Kirkeplads var sidehus. Omkring 1682-1761 stod sidehuslængen i 18 fags bindingsværk i to etager. I ca. 1781 rev man førstesalen ned og i 1794 blev resten af bindingsværkslængen nedrevet og erstattet af et 19 fags grundmuret hus i to etager. Den nuværende fløj mod Vinhusgade er opført i 1855, og fløjen mod Sankt Peders Kirkeplads er opført i 1890-91. Samtidig blev hotellets hovedindgang flyttet fra Vinhusgade til Sankt Peders Kirkeplads. Bygherren var gæstgiver Michael Frederik Næsted. De nuværende facader blev ændret af arkitekt Urban Hansen-Reistrup i 1934 for hotelejer P. Pedersen, samtidig blev porten flyttet til sin nuværende placering og døren blev sat i, hvor den gamle ports havde siddet tidligere. Oprindelig var der døre i midterfløjens to yderste fag. Der har været gæstgiveri på stedet siden 1778. I 1999 blev middelalderkælderen, der hidtil kun havde været tilgængelig for publikum ved særlige lejligheder, åbnet som restaurant.

Beskrivelse

Hotel Vinhuset ligger centralt i Næstveds ældste bykerne overfor indgangen til Sankt Peders Kirke. Den fredede del af hotellet består af to vinkelstillede forhuse, der har facade mod Sankt Peders Kirkeplads og Vinhusgade. Hotel Vinhuset har en pudset, hvidmalet sokkel og er opført i rød blank mur. Længen, der vender mod Sankt Peders Kirkeplads er et to etager højt gavlkvisthus med to brede siderisalitter med svungne gavle. Den midterste gavl markerer sig også som en bred midtrisalit på bygningens facade og øverst bærer den et muret felt med hotellets navn. Bygningens etageadskillelse er tydeligt markeret med dobbelte, pudsede og hvidmalede bånd, alle vinduer er kurvehanksbuede, hvor murstikkene er markeret med pudsede og hvidmalede bosseringer. Både midtrisalitten og siderisalitterne er indrammet med kvadrefugninger. Øverst afsluttes murværket på den midterste del af bygningskroppen af en hvidmalet tandsnitgesims. Der er indgang til hoteller dels gennem en tofløjet, flammeret dør i den sydlige gavl, en portgennemkørsel og en hovedindgang med ældre kobberinddækket overdækning. Mod Vinhusgade er facaden opbygget med de samme elementer som mod Kirkepladsen, dog er midt- og siderisalitter erstattet med gavlkviste, der er symmetrisk placeret. Imellem gavlkvistene er der en kvist i tagfladen. Begge bygninger har et heltag af røde vingetegl. På nær enkelte vinduer er disse af ældre dato. På gårdsiden er begge længer pudsede og gulmalede over en sortmalet pudset sokkel, murværket afsluttes øverst af en profileret gesims. De kurvehanksbuede ældre vinduer er hvidmalede. Længen mod Vinhusgade har på gårdsiden, en nyere lav tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen. I det indre er stueetagen i begge længer indrettet med reception, bar, lounge, forsamlingslokaler samt hovedtrappe til første sal. På første sal er der i længen mod Kirkepladsen fortrinsvis indrettet hotelværelser her er de ældre gerichter bevaret og enkelte ældre fyldingsdøre. I længen mod Vinhusgade, er indrettet møde- og konferencelokaler med enkle køkkenfaciliteter. Både i stueetagen og på første etage ses interiører med elementer fra slutningen af 1800-talllet, samt fra perioden 1930-50. Møde- og forsamlingslokaler i stue- og første etage er fortrinsvis præget af nyere overflader, så som nedhængte akustiklofter med nyere belysning. I kælderen, i vinklen mellem de to forhuse, er indrettet restaurant med adgang fra Kirkepladsen ad en granittrappe skjult under en skråtstillet luge. Væggene i restauranten har bevaret det gamle kampestensfundament, der dels er helt overkalkede eller har kalkede fuger, murværket er af munkesten fra 1500-tallet og loftet opdelt af seks krydshvælv.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Hotel Vinhuset knytter sig til bygningens beliggenhed vest for Sankt Peders Kirke, hvor bygningen indgår i det kulturhistoriske miljø af forskelligartede, ældre bygninger omkring kirken og kirkepladsen. Bygningernes markante røde murværk føjer sig vellykket ind i sammenhængen med de øvrige bygninger omkring Sankt Peders Kirke. Flere bygninger står i blank mur af røde munkesten, der enten er anvendt i grundmur eller som murede tavl i bindingsværk.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Sankt Peders Kirkeplads 3, knytter sig i det ydre til bygningens historicistiske udtryk, Rosenborgstilen, der har forbillede i 1600-tallets Hollandske renæssance. Rosenborgstilen kan i Hotel Vinhuset særligt genkendes i de svungne gavle, de kvadrefugede hjørner, murbåndene samt bosseringerne over vinduesåbningerne. De dekorerede gadesider står i kontrast til gårdsidens gulmalede murværk. Dette viser tydeligt det hierarkiske forhold imellem bygningens to sider: den fornemme mod gaden og den praktiske og udekorerede side mod gården. Bygningens fornemme beliggenhed samt dens dekorerede og festlige gadesider viser tydeligt hvordan dette var og stadig er byens fine hotel i en af de ældste og tidligere driftigste byer på sydsjælland.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til kælderens middelalderlige krydshvælv af munkesten, samt de gamle fundamenter af kampesten fra det tidligere middelalderlige stenhus, der lå på grunden før Vinhusets opførelse. I stueetagen og på første sal ses flere interiører fra 1800-tallets sidste halvdel og fra 1930-50. Dette fortæller om hotellets lange historie og tilpasning til forskellige stiludtryk og funktioner.

Arkitektonisk værdi

Der knytter sig i det ydre arkitektonisk værdi til Hotel Vinhusets rigt udsmykkede facader, der med sine regelmæssige vinduesfag og gennemgående murbånd, danner et jævnt rytmisk forløb langs med gadeforløbet. De mange forskelligartede ornamenter bindes sammen til et harmonisk og festligt udtryk gennem de gennemløbende murbånd, gesimser, de kvadremurede hjørner samt de ubrudte tagflader af røde vingetegl. I det indre knytter den arkitektoniske værdier sig til interiørerne fra 1800-tallet, herunder stukdekoration, mosaikgulv, ældre plankegulve, fyldingsdøre, gerichter, paneler og ældre dørgreb. Dertil kommer hovedtrappen, der er en vindeltrappe af mørkt ædeltræ samt træk fra de tidlig moderne interiører fra 1900-tallets første halvdel, der blandt andet ses i stueetagens bar- og loungeområde. I kælderen er det de middelalderlige krydshvælv og murværket af munkesten og kampesten, der med deres tekstur og uregelmæssigheder giver en særlig autentisk stemning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links