Østlige hulvej I fra nord mod syd
.
Østlige hulvej IX
.
Østlige hulvej VIII
.

Faktaboks

Kommune
Struer Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
1903153
Sted- og lokalitetsnummer
180517-132
Anlæg
Hulvej, Udateret (dateret 250000 f.Kr. - 2012 e.Kr.)

Original fredningstekst

Mølbjerg, to parallelle hulveje på matr. nr. 11-p V. Ølby By, Ølby, der spejlvendt buer om en akse orienteret NNV-SSØ i nordvendt skrænt ned mod Bredkær Bæk vest for gården. Vejkløfterne, der mødes på åbredden i nord, er ca. 165 m (den østlige) og 120 m (den vestlige) lange, op til ca. 6 m dybe og hhv. 1-2,25 m og 3-4 m brede i bunden, målt øverst og nederst i skrænten. I den vestlige hulvej rester af hjulspor af 1 m’s bredde i bunden. I den østlige vejs nordlige ende rester af moderne hjulspor. Det fredede areal er afgrænset af kløfternes øvre kanter. Fredningsgrænsen overlapper det fredede areal for gravhøjen, reg.nr. 1905:53, hvis østside er styrtet ned i den vestlige vejkløft.

Undersøgelseshistorie

2012
Museal besigtigelse - Holstebro MuseumSystem med to hulveje i to-grenet smeltevandskløft ned mod Bredkær Bæk. Hulvejene ligger omtrent parallelt med hinanden og slynger sig ned i kløften fra syd og mod henholdsvis nordøst og nord-nordvest. Hulvejsforløbene ligger i en tæt skovbevoksning med græsningsarealer mod nord og dyrket mark mod vest, syd og øst. Kløften, som hulvejene ligger i udgør et areal på 6830 m2. Hulvejene skærer sig ca. 5-6 m ned i kløften, og de er ca. 3-4 m brede i nord og 1-2,25 m brede i syd. Hulvejene er 114-164 m lange. I den vestlige hulvej er der muligvis svage hjulspor i bunden. Der er ca. 1 m mellem hjulsporene. I den østlige hulvej ses der mod nord også hjulspor, men de er moderne. Hulvejene og deres sider er meget tæt bevokset.

Hulvej

Hulveje er forhistoriske og historiske vejforløb, hvor færdslens slid har dannet mere eller mindre markante fordybninger. Der kan både være tale om enkeltliggende hulveje eller systemer af eksempelvis parallelt liggende hulveje, hvor indbyggerne har skiftet mellem anvendelsen af de enkelte hulveje, alt efter hvor farbar den enkelte vej har været. Læs videre her.

Udateret

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links