Hyskenstræde 9, København

Hyskenstræde regnes for en af Københavns ældste gader og blev første gang nævnt i 1480 som "thet gamle Hyskenstræde". Oprindelsen til det sære navn skal formentlig søges i det offentlige nødtørftshus Østre Mag (mag = bekvemmelighed), som var anbragt på pæle i stranden ud for strædet. Sådanne bekvemmeligheder kaldtes også hyskener, en afledning af det plattyske "Hyseken", der betyder små huse. Ved slutningen af Valdemar Atterdags regeringstid, i juli 1373, omtales denne københavnske nødtørftsanstalt som Hysekebro. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier blev hjemløse, og Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert udarbejdede en plan for genopretningen af bygningerne. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, der skulle skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden rustet til at tage denne opgave, da murermestre og tømrermestre havde modtaget undervisning om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde, efter Harsdorffs forbillede, lært at udforme enkle, velproportionerede facader i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Hyskenstræde 9 er én af de ejendomme, der blev opført efter Københavns anden brand i 1795. Forhuset til Hyskenstræde 9 er opført i 1798-99 og ombygget i 1834 på nær gadefacaden. Bygherre var inspektør og overlærer ved Sankt Petri Kirkes skole, Chr. Carstens, der samtidig var ejer af Hyskenstræde 11. En konsolbåren dækplade over kældernedgangen er fjernet 1878. Facadens oliemaling omtales første gang 1873.

Forhuset ligger i den vestre side af Hyskenstræde, hvor facaden indgår som en integreret del af gadens husrække. Huset er fem fag bredt og fire etager højt over en høj kælder. Der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. Kælder, stueetage og første sal anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er boliger. Facaden samt gårdsiden er grundmuret og pudset over en lav sokkel. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag og i tagfladerne sidder flere nyere kviste. Facaden tværdeles af en enkel kordongesims og afsluttes af en retkantet toleddet gesims. Facaden er hvid, mens gårdsiden er gul. Der er nedgang til forhusets kælder via en nyere fyldingsdør med glaspartier. Indgangen til den høje stueetage er placeret i facadens yderste fag og nås via en granittrappe af tre trin. Døren udgøres en ældre fyldingsdør med pyramidebosser og et overvindue. Fra indgangen er der adgang til den gennemgående forstuegang. Facadens indgangsdør er hvidmalet, kælderdøren er blåmalet, mens de mod gården er grønmalede. Facadens vinduer er nyere, firerammede korspostvinduer, mens kældervinduerne er nyere, store butiksvinduer. Gårdsidens vinduer er ældre og traditionelt udførte, firerammede vinduer med todelte underrammer. Mod gaden er vinduerne hvidmalede, mens de mod gården er grønmalede. Hovedindgangen i det yderste fag giver adgang til en forstue med trappe og et nyere vindfang i glas og træ. Fra forstuegangen er der adgang til gården og ejendommens gårdvendte hovedtrappe. Trappen er en ældre toløbstrappe med indstemte trin i vangerne og med spinkle tremmebalustre samt en enkel håndliste. Trapperummet er beklædt med sildebensparket og linoleum. Ejendommen er indrettet med en lejlighed på hver etage. På hver repos i hovedetagerne betjener to døre lejlighederne, hvor der er indgang henholdsvis til en forstue og et køkken. Dørene udgøres af ældre femfyldingsdøre. Generelt er det karakteristisk for forhuset, at der er bevaret dele af en ældre grundplan på de besigtigede hovedetager på første og anden sal med gadevendte stuer og de sekundære rum, herunder køkkenet placeret mod gården. Forhuset er karakteriseret ved både ældre og nyere bygningsdele og -detaljer. I stueetagen, første og anden sal er der femfyldingsdøre med gerichter og greb og indstukne hængsler, gadevendte panelerede vinduesvægge samt brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Endvidere ses nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere plade- og fyldingsdøre samt nyere materialer, herunder flise- og linoleumsgulve, bræddevægge nyere inddækninger af træværk og sænkede lofter. Kælderen er indrettet til beværtning og udgøres af et stort gadevendt rum, et lille baglokale samt gadevendte toiletter. Stueetagens planløsning bærer præg af en butiksindretning med et stort, åbent gennembrudt, gadevendt rum med en synlig trækonstruktion med en nyere inddækning. Mod gården er et kontor samt køkken og et badeværelse. Lejligheden er karakteriseret ved både nyere og ældre overflader. Gulvene er nyere parket-, flise- og tæppebelagte gulve, væggene er dels pudsede og tapetserede. Der er bevaret vinduesvægge med paneler samt vægge med brystningspaneler og femfyldingsdøre med indstukne hængsler. Første sal er indrettet med en forstue, to gadevendte rum, et gårdvendt rum, en gang samt køkken og badeværelse. Lejligheden er karakteriseret ved både nyere og ældre overflader. Der er nyere parket- flise- og linoleumsgulve, pudsede træ- og flisebeklædte vægge samt gennembrudte vægge med nyere inddækning af træværk, og lofterne er sænkede. Der er bevaret vinduesvægge med paneler samt vægge med brystningspaneler og femfyldingsdøre med indstukne hængsler. Anden sal er indrettet med en forstue, to gadevendte stuer samt et gårdvendt køkken og badeværelse. Lejligheden er overvejende karakteristeret ved nyere materialer, herunder parketgulve, tapetserede vægge og sænkede lofter, ligesom der er mange nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere pladedøre med indfatninger, dog er der ligesom i de øvrige besigtigede lejligheder bevaret vinduesvægge med panelering.

Den miljømæssige værdi ved Hyskenstræde 9 knytter sig til bygningens beliggenhed i strædets husrække, der består af lignende forhuse fra perioden i slutningen af 1700-tallet. Facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger med de ens bygningshøjder, den taktfaste vinduessætning og de mange steder gennemgående gesimsbånd, de ensartede facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Hyskenstrædes tætte struktur og ensartede forhuse lader kvarteret fremstå som et hele og danner et stemningsfuldt gademiljø. Således er Hyskenstræde 9 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi for Hyskenstræde 9 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som stilideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Det klassicistiske kommer til udtryk i forhusets repræsentative, enkle, glatpudsede facade med kordon- og hovedgesims, der inddeler facaden vandret og understreges af den taktfaste vinduessætning. I kontrast hertil står den enkle gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre grundplaner, der kendetegnes ved en gennemgående forstuegang og trapperum mod gården, stuer mod gaden og sekundære rum mod gården. Planløsningen afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder trappen, de panelerede vinduesvægge og femfyldingsdøre, hvis detaljer afspejler senklassicismen som det herskende stilideal ved ombygningen i 1830'erne.

Den arkitektoniske værdi ved Hyskenstræde 9 knytter sig i det ydre til forhusets klassicistiske, lavmælte udtryk, der karakteriseres ved en enkel, symmetrisk og glatpudset facade med få facadedetaljer, der udgøres af kordon- og hovedgesimsen. Facaden fremstår rolig med sin velafbalancerede fordeling af vertikale og horisontale forløb i vinduesfagenes taktfaste placering og gesimsernes horisontale forløb. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det enkle trapperum med femfyldingsdøre samt til de panelerede vinduesvægge, hvor de nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.

Læs videre om

• Idrætshuset, København
• Kronprinsessegade 36, København
• Politigården, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen