Jægersborghus, Schäffergården, Gentofte

Schæffergården er opført 1755-1756 i rokokostil af den tyskfødte hofsnedkermester Dietrich Schäffer, som stod bag flere af datidens fornemme rokokointeriører, herunder Moltkes Palæ på Amalienborg. Schäffergården er ikke opstået fra bar mark, men tog udgangspunkt i en kavalerstald som Schäffer købte på auktion i 1755, i håb om at kunne opføre en fornem bygning og derefter sælge den til kongen som jagtslot. Hans spekulation lykkedes imidlertid ikke, og i 1771 måtte ejendommen overgives til panthaverne på grund af en forestående fallit. Herefter skifter ejendommen ejer flere gange, og i 1882 bliver taget ombygget til et skiferklædt sadeltag og frontkvistene får flade tage. I 1909 bliver ejendommen overtaget af prins Harald, bror til Kong Christian den X af Danmark og kong Haakon den VII af Norge, og navnet ændres til Jægersborghus. I 1920 bliver Schæffergården tilbageført til sit oprindelige rokokoudtryk ved arkitekt Kaare Klint. I samme forbindelse genskabes valmtaget. I december 1949 køber Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Schäffergården og indretter bygningen til et kollegium for nordmænd. Sidefløjene rives ned og erstattes af nye toetagers værelsesfløje, og der foretages ombygninger ved arkitekt Palle Suenson i 1951-52. I 1972 laves en tilbygning af Vilhelm Wohlert , hvorefter stedet drives som kursus- og konferencevirksomhed. Igen i 1987 tilføjes en fløj af Skaarup og Jespersen. I dag drives bygningen fortsat som kursus- og konferenceejendom af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.

Ved Ermelunden i den nordlige del af Gentofte Kommune ligger Schæffergården. Schäffergården, der tidligere har heddet Jægersborghus, er et trefløjet anlæg beliggende på en stor grund med en parklingende have og med kig til en lille sø kaldet Hollænderdam. Hovedbygningen er grundmuret og opført i to plan over en høj kælder på en sokkel af hugget granit. Taget er helvalmet og belagt med røde tegl. Ved den opskalkede tagfod formidler en trukket gesims overgangen til de hvidmalede facader. I rygningen sidder to skorstene, og på hver side af huset er en fremtrukket frontkvist over tre fag. Tagetagen er udnyttet og der sidder en række støbejernsvinduer i tagfladerne. Vinduerne er taktfast placeret i facaderne og udgøres af firerammede opsprossede og retkantede vinduer foruden frontkvistens førstesalsvinduer, der har kurvehanksbuet overkant. De øverste ruder i frontkvisten er torammede. Mod haven er en centralt placeret tofløjet havedør med glasfelter i vinduernes format. Haven nås via en ligeløbstrappe af natursten med svungne vanger og smedejernsgelænder. Mod gården findes en tilsvarende trappe og havedøre. I det indre findes en velbevaret planløsning med servicefunktioner i den høje kælderetage og større, repræsentative rum på beletagen og førstesalen. Tagetagen rummer værelser og lejligheder. Overalt er det indre af gedigne materialer og en høj grad af håndværksmæssig kvalitet. I kælderetagen er gulve af ølandsfliser og på de øvre etager er henholdsvis massive plankegulve og parketgulve samt sildebensparket. I kælderen er flere rum med synlige loftbjælker. Overalt findes ældre og oprindelige fyldingsdøre med gerichter og beslåning samt i adskillige rum og sale findes panelvægge, åbne ildsteder i marmor og i lofterne stukdekorationer. I hovedbygningen findes en detaljeret hovedtrappe med durchsicht og tidstypiske ovale udskæringer ved balustrene. På hver side af hovedbygningen findes to lavere sidefløje, så anlægget tilsammen udgør et trefløjet anlæg omkring en gårdsplads. Sidefløjene er i to etager med hvidmalet murværk over en støbt malet sokkel, røde valmtage og torammede opsprossede vinduer. I det indre er de indrettet med værelser og fordelingsgang mod gården.

For Schæffergården er den miljømæssige værdi knyttet til bygningernes placering på en stor grund med åbne flader på begge sider. Mod nord danner de tre fløje rammen om en Cour dhonneur, der åbner sig mod Hollænderdam. Mod syd er en smal og langstrakt plæne, der fortsætter ned til Jægersborg Allé. På trods af flere tilbygninger mod øst og vest fremstår hovedbygningen stadig som det hierarkiske samlingspunkt, idet skalaen på sidefløje og tilbygninger bevidst underordner sig hovedbygningen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Schæffergårdens hovedfløj som et velbevaret eksempel på dansk rokokoarkitektur tiltænkt som jagtslot til brug for kongens parforcejagt i dyrehaven. Således har bygningen stor kultuhistorisk værdi som repræsentant for periodens arkitektoniske idealer og håndværksmæssige traditioner. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige, der viser en opdeling i herskab og tjenende stab med servicefunktion i kælderen og de fornemme rum på etagerne over. Hertil kommer det bevarede rokokointeriør, der vidner om hvordan bygningen oprindeligt så ud. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til udviklingshistorien og de senere tilkomne bygninger, der vinder om de funktionsændringer ejendommen har gennemgået.

Schæffergårdens arkitektoniske værdi er knyttet til bygningens velproportionerede hovedform med symmetrisk opbyggede facader, taktfast facadeinddeling med en enkel, men effektfuld udsmykning samt det opskalkede teglhængte tag. De forskellige afsnit af facaderne er med diskrete virkemidler differentieret, eksempel ved frontkvistens vinduer på første sal, der med kurvehanksbuet overkant skiller sig ud fra de øvrige, og derigennem skaber liv og variation på den store bygning. I det indre er der arkitektonisk værdi i de mange velproportionerede, repræsentative rum i stueplan og på første sal, samt i rummenes udsmykning med stuklofter, lister, panelvægge og dørstykker med mere, der er med til at definere huset som et fornemt og eksklusivt bygningsværk. Ydermere findes der arkitektonisk værdi i sidefløjene, som underordner sig hovedbygningen og som i det indre er mere enkle og prunkløse i deres udstyr.

Læs videre om

• Ermelundsvej 94, Gentofte
• Gammel Skovgård, Gentofte
• Ibstrup, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen