JKF Industri A/S har siden grundlæggelsen i 1957 holdt fast ved sin placering i landsbyen Als tæt ved Kattegat. Firmaet har omkring 280 medarbejdere (2017), hvoraf hovedparten arbejder på hovedsædet i Als, hvor de fremstiller komponenter til det internationale marked for procesventilation.

Firmaet blev grundlagt som Jysk Knæ- og Pladerørsfabrik af smedemester Louis Nielsen, men skiftede i 1982 navn til JKF Industri A/S, som senere er blevet til blot JKF.

Specialet er rensnings- og ventilationsløsninger, der sikrer ren luft i produktionsmiljøerne. Hovedprodukterne er rettet mod de industrivirksomheder, hvor der udvikles sundhedsskadeligt støv eller dampe.

JKF producerer også i Malaysia og Polen, ligesom der er salgskontorer flere steder i Asien.

Videre læsning

Læs mere om Industrien i Mariagerfjord Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked