Jordløse Præstegård

Jordløse Præstegård er opført cirka 1734-35 efter en brand. Omkring 1951 har anlægget gennemgået en større istandsættelse. Tidligere fotos viser at gården har haft flere skorstenspiber end de nuværende tre. Det nuværende anlæg er en nyere kopi, genopført efter en påsat brand den 8. august 1981, hvor gården nedbrændte. Arkitekt maa

Lars Mindedal stod for genopførelsen. I 1983 stod den nye præstegård færdig. Den benyttes stadig som præstebolig og konfirmandstue.

I Jordløse på Sydvestfyn ligger Jordløse Præstegård.

Jordløse Præstegård består af fire sammenbyggede længer omkring en brolagt gårdsplads. Bygningerne er opført af sort, opstrøget bindingsværk over en sokkel af kampesten. Tavlene er kalket hvide og taget er stråtag med kragetræer. I rygningen findes tre skorstenspiber. Stuehuset, som ligger mod nord, har midt for en bred, gennemgående og stråtækt frontkvist. I tagfladerne findes i alt fire smalle kviste og mod gården endvidere en hejsekvist. Vinduerne er traditionelt udførte, torammede vinduer med opsprossede ruder. I den sydlige del af gården findes retkantede jernvinduer. Mod syd og øst findes portgennemgange med revleporte. Mod gården i den vestlige længe findes en garage bag tilsvarende revleporte. Hertil findes en række stalddøre og beklædte døre til udlængerne. Døre og porte er sortmalerede. Hoveddøren til stuehuset sidder centralt på gårdfacaden og udgøres af en blåmalet, tofløjet, flammeret dør med bred gående del. Herover et opsprosset overvindue. På havesiden findes en tofløjet havedør. Endvidere findes en havedør på den nordlige del af vestfløjen. Her giver en granitsat trappe med sortmalet jerngelænder adgang til en flisebelagt terrasse.

I det indre er anlægget delt i to dele. Nord for portgennemgangen til Landevejen er bygningerne indrettet til beboelse og konfirmandstue, og syd herfor er garager og udlænger. Stuehuset er præget af en traditionel planløsning med sammenhængende stuer, og en række mindre værelser. Bortset fra frontkvisten er loftet uudnyttet. Den nordlige del af vestfløjen rummer konfirmandstue og kontor.

Da hele gården er nyopført som kopi af den oprindelige, efter en brand, er alle overflader samt døre, vinduer, gerichter og beslåning af nyere dato.

Den miljømæssige værdi er knyttet til præstegårdens centrale placering i Jordløse umiddelbart overfor kirken. Anlægget ligger i vejlinjen, og vejen drejer således rundt om bygningen. Denne bliver herved et visuelt fikspunkt ved færdsel i byen.

De fire længer danner ryg omkring et stort gårdrum, der med sine brolagte flader bidrager til det historiske miljø.

Mod syd og vest for præstegården ligger et større haveanlæg. Terrænet ligger på denne side lavere end vejens niveau, og vestfacaden står herved på en høj og markant sokkel af kampesten.

For Jordløse Præstegård er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens oprindelige funktion som præstegård. Dette ses ved placeringen umiddelbart overfor kirken, samt ved anlæggets markante størrelse, der har afspejlet præstens høje sociale og økonomiske status i byen.

Gårdens størrelse viser, at der har været et betydeligt landbrug knyttet til stedet, som har nødvendiggjort et stort antal folk til driften, tillige med husdyrhold.

På vestfacaden findes en luge i den høje kampestenssokkel, som formodentlig har været brugt til at indkaste tiende til præsten.

Endvidere er anlægget repræsentant for periodens byggeskik og håndværksmæssige samt materialemæssige traditioner. Bindingsværkets modulære opbygning ses understreget ved at adskillige af de enkelte tømmerstykker har udskåret nummerering.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til det samlede firefløjede anlægs sluttede hovedform med de præcise tagformer, de taktfaste facader og det symmetrisk opbyggede stuehus. Skråbåndene, der markerer og forstærker hjørnerne, medvirker til at understrege bindingsværkets modulære opbygning, og skaber variation i de langstrakte facader.

Portgennemgangene og de tilhørende revleporte er udsmykket med svungne oversider og overliggere. Bygningerne er holdt i et enkelt formsprog uden yderligere dekoration, og derved kommer den enkle dekoration ved portene til at fremstå des mere effektfulde.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til farvesætning af fyldingsdøre og gerichter, der i nogle rum er malet i røde og grå nuancer, og andre steder i flere nuancer af grøn. Dette giver en rumlig variation i det indre.

Læs videre om

• Apoteket, Assens
• Kerte Præstegård
• Villumgård, Flemløse

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen