Kølstrup Præstegård ligger på Kølstrup Bygade 25 A og B i Kerteminde Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Østfløjen, der ligger ud mod markerne, er den ældste del af præstegården. Fløjen stammer fra 1590-1610 og har muligvis fungeret som kapellanbolig. Under Svenskekrigen i 1659 led præstegården stor overlast, men blev ikke brændt af. Den daværende præst Poul Bagger (1633-1672) havde natten mellem den 2. og 3. november vovet sig til Kerteminde for at give den danske hær under ledelse af Hans Schack oplysninger om de svenske troppers bevægelser. Baggers indsats førte til den afgørende sejr over svenskerne i området nord for Nyborg. Så da svenskerne fik kendskab til præstens gerning, ruinerede de både præst og præstegård. Bagger blev begunstiget med kongetiendet af annekssognet Agedrup. Men trods kongelig begunstigelse gik restaureringen af præstegården dog kun langsomt fremad. I 1689, 30 år efter Svenskekrigen, havde Poul Baggers søn og efterfølger Peder Bagger (1671-1703) ladet præstegården genopbygge på egen bekostning.

Kølstrup Præstegård er for størstedelens vedkommende fra 1600-tallets slutning, det øvrige i hovedsagen 100 år yngre. Det var Peder Kryssing Tingberg (1781-1818), der udbyggede der imponerende gårdanlæg. I 1785 blev portlængen mod stranden med den tilstødende del af nordlængen tillige med hele den søndre længe, henholdsvis 19 og 15 fag til stalde samt 40 fag til svinehus, lo og lade opføre. Som helhed er stuehusets 24 fag kun 10 alen dybe, hvilket tyder på at de ældre end Tingbergs tid. Tingberg lod også præstegårdens have og det omkransende stendige anlægge samt et stråtækt tehus.

Senere Kølstrup Præster fortsatte udbygningen af præstegården. Otto Engelsted Friis (1818-1864), der satte skik på meget i sognet, lod i 1830 24 fag bindingsværk i præstegården nyopføre, heriblandt otte fag til forpagterbolig i forlængelse af stuehuset mod øst. Efter 1800-tallets midte fik de otte østligste fag af de oprindelige stuehus større dybde og blev, til erstatning for den oprindelige kvist, ført op i to etagers højde og blev hængt med røde tegl.

I 1900-tallets første del var præstegården i så dårlig stand, at man ønskede at rive den ned. Dette kom ikke til udførelse, i stedet blev præstegården restaureret. Indtil 1930 lå møddingspladsen midt på den store gårdsplads, som herefter blev beplantet med et lindetræ. Porthammeren, der i tidens løb var forsvundet, blev i 1930 fornyet af præstesønnerne Stefan og Aage Friis med en inskription lavet af Pastor Friis. I 1935 opstod der brand i Pastor Monrads studereværelse, hvilket ødelagde en lille del af præstegården samt alle gamle papirer og optegnelser om Kølstrup Præstegård. Præstegården har blandt andet været anvendt som soldaterhjem under krigen.

I 1962-63 blev Kølstrup Præstegård grundigt istandsat under ledelse af arkitekterne Knud og Ebbe Lehn–Petersen. Ved præsteskiftet i 1982-83 blev præstegården atter istandsat, heriblandt blev gulvene afhøvlet og væggene blev isoleret, malet og tapetseret.

Beskrivelse

Kølstrup Præstegård ligger midt i landsbyen Kølstrup, umiddelbart nord for Kølstrup Kirke og kirkegård, ved bredden af Kertinge Nor.

Kølstrup Præstegård består af et firelænget anlæg med en kort udbygning mod henholdsvis vest og en længere udbygning mod øst. Længerne er sammenbygget omkring en stor, trapezformet gårdsplads. Gennem portlængen i vest er der adgang til gårdspladsen, som dels er belagt med perlesten og dels med pigsten. Midt på gårdspladsen står et lindetræ. Gennem østlængens tofteport er der udkørsel til markerne. Stuehuset ligger som en del af længen mod nord, og nord herfor er en stor have, som er omgivet af stengærder. Sydlængen fungerer som afgrænsning af kirkegården.

Længerne i Kølstrup Præstegård er opført i enetages bindingsværk på en sokkel bestående af sorttjærede syldsten med hvidkalkede tavl og rødtopstolpet egebindingsværk. Længerne bærer stråtækte tage med halvvalmede gavle og halmmønning med kragtræer, og i rygningerne ses hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. I de stråtækte tagflader er der tagskægskviste, høgab og stråtagskviste, og over tofteporten er tagfladerne på hver side lidt hævet. Over porten i vestlængen rejser sig to gavlkviste i bindingsværk. To bygninger i nordlængen afviger dog herfra: de bærer heltage hængt med røde tavl, hvori der ses ældre tagvinduer, og facaderne afsluttes af profilerede trægesimser. Den østligste af disse bygninger er lidt bredere end de øvrige og den er opført i to etager. I avlslængerne er der ældre og traditionelt udførte revledøre, -porte og -luger samt staldvinduer i støbejern, og portåbningen mod Kølstrup Bygade lukkes af en traditionelt udført, tredelt revleport med en gående dør i den midterste del. Det vestvendte portrum har pigstensbelægning, opmalede bindingsværksvægge og bræddeloft med en synlig tværgående bjælke. Det østvendte gårdrum har perlestensbelægning med rester af en trædesti af marksten samt opmalede bindingsværksvægge, og portrummet er åbent op til kip. I nord- og østlængen, beboelsesdelen, er der ældre og traditionelt udførte revledøre samt tofløjede, fyldingsdøre med glasruder eller tofløjede, flammerede døre − alle med profilerede indfatninger. Foran stort set samtlige døre ligger et granittrin. Vinduerne består af ældre og traditionelt udførte et- og torammede vinduer med små ruder. Alle døre, porte, luger og staldvinduer er malet røde, mens de opsprossede trævinduer og dørindfatninger er malet hvide.

I både avlslængernes og beboelseslængernes indre er en ældre planløsning bevaret. I vestlængen er der syd for portrummet lade, der er sammenhængende med en kørelade i sydlængen. Den korte udbygning mod vest er indrettet til graverfaciliteter med værksted og garage. Efter køreladen følger en vognport, et malkerum, et roekammer, en kostald med bevaret fodergang og grebning og endelig mod østligst en svinestald, hvorfra der er udgang til et vaskerum syd for tofteporten. Nord for tofteporten er et karlekammer og herefter følger baggang, værksted og birum mod gårdspladsen tilhørende præsten samt bryggers og værelse mod haven tilhørende forpagterboligen i den østre udbygning. Dernæst følger i nordlængen præsteboligen med køkken, spisestue og opholdsstue samt forstue, havestue og kontor, der adskilt af et par mindre rum ligger ud mod menighedsrådssalen. Menighedsrådssalen støder op til vestlængen, som nordligst er indrettet med tekøkken, toiletter og forstue til salen, samt syd herfor to vognporte og endelig ind mod porten et lille forsamlingslokale. I laden og de to portrum er der åbent til kip, mens der over de øvrige rum er hølofter. Samtlige tagkonstruktioner er synlige og stråtaget er bundet på.

Præstegården bærer præg af en traditionel materialeholdning. I avlslængerne er der støbte gulve, overkalkede bindingsværksvægge og synlige konstruktioner samt i staldene kalkede bræddelofter. Endvidere er der bevaret ældre revledøre i avlslængerne. I beboelseslængerne er der primært bræddegulve, men også vinyl- og klinkegulve samt pudsede vægge og lofter. En traditionel hovedtrappe med indstemte trin i vangerne, værn af rundposte og en profileret håndliste fører op til præstegårdens førstesal i den toetages bygning, som står med bræddegulve, tapetserede vægge og systempladebeklædte lofter. I tagrummene, hvor der er tegltage, ses at der ikke er fast undertag, og de ældre tagkonstruktioner samt skorstenskernerne er synlige. I beboelseslængerne er bevaret ældre bygningsdele og -detaljer som fyldingsdøre og gerichter af varierende alder samt brystningspaneler, feltinddelte vægge og ovnnicher. Fra baggangen fører en ældre ligeløbstrappe med åbne trin op til det uudnyttede loft over vestlængen, mens en nyere kvartsvingstrappe med åbne trin leder op til et par værelser i tagetagen over forpagterboligen. I delen med menighedsrådssalen er der teglstens-, klinke- og bræddegulve, pudsede vægge og bræddelofter med synlige bjælker samt i selve salen bræddepaneler under vinduerne og et pudset, hvælvet loft i hele salens længde. Her er også bevaret fyldingsdøre med tilhørende gerichter samt i salens vestende en bred skranke på et hævet podie.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Kølstrup Præstegård knytter sig til præstegårdens beliggenhed ved siden af landsbyens kirkeog kirkegård, hvor de tilsammen udgør midtpunktet i den langstrakte landsby. Hertil kommer præstegårdens og kirkens unikke beliggenhed ved Kertinge Nors bredder for enden af Kerteminde Fjord, hvor der er udsigt til den nærliggende herregård Ulriksholm.

Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til præstegårdens traditionelle disponering med fire sammenbyggede længer omkring en stor, delvist pigstensbelagt gårdsplads, hvor der sædvanemæssigt står et solitært træ midt på gårdspladsen samt er en vandpost med tilhørende granitkar. Hertil kommer, at både portgennemkørslen mod vejen samt den modstående tofteport mod markerne er bevaret. At den sydlige avlslænge fysisk danner en afgrænsning til kirkegåden vidner tillige om samhørigheden mellem præstegården og kirken. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til stengærderne, der dels markerer indkørslen til præstegården og dels indhegner den store have nord for præsteboligen. Kølstrup Præstegård er således en del af et enestående og meget helstøbt kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Kølstrup Præstegård knytter sig til den intakte relation til kirken og landsbyen samt til gårdens imponerende størrelse, der er en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Endvidere fortæller gårdens størrelse om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status i lokalsamfundet, og de bevarede avlslænger med den tidligere forpagterbolig vidner tillige om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med store jordtilliggender.

I det ydre fremtræder Kølstrup Præstegårds historiske funktioner intakte, idet længernes hierarkiske udtryk er bevaret. Stuehusbygningerne mod nord signalerer tydeligt beboelse grundet deres længder, profilerede trægesimser og teglhængte tage samt den ene bygnings ekstra dybde og etagehøjde. Hertil kommer bygningernes rige bindingsværk, mange opsprossede vinduer, flammerede døre med indfatninger samt skorstenspiber i tagrygningerne.

Præstegårdens øvrige længer adskiller sig fra de tre ovennævnte bygninger på grund af de to modstående portgennemkørsler, hvoraf den vestre har bevaret en tofløjet revleport med gangdør, samt de mere lukkede facader med færre trævinduer og staldvinduer af støbejern. Hertil kommer de simple revledøre, -halvdøre, -porte og -luger, som tydeligt aftegner længernes praktiske og sekundære funktioner som stald, lade og vognport. De bevarede høgab mod gårdspladsen vidner om tagrummets oprindelige funktion som høloft.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til den egnskarakteristiske bindingsværkskonstruktion, der på Fyn er kendetegnet ved at være rigt, malet i dodenkopf samt udstyret med fodrem, halvranker, krumme stormbånd og gennemstukne, dobbeltfornaglede bjælkeender. Det krumvoksede tømmer blev anset for at være stærkere og derfor bedre velegnet til at klare trykket i tømmerkonstruktionen. På traditionel fynsk vis støtter stormbåndene mod den næstsidste stolpe i stedet for hjørnestolpen for at mindske vindtrykket på hjørnestolpen. Bindingsværket i det vestre, teglhængte stuehus er forsynet med korte, tæt placerede dokker imellem den øverste løsholt og tagremmen – en såkaldt dokkefrise, der var almindelig for 1700-tallets bindingsværksbyggeri.

Bygningerne i nordlængen er præstegårdens ældste bygninger, hvilket deres konstruktion med gennemstukne, dobbeltfornaglede bjælkeender vidner om. Det vestre, teglhængte stuehus er to etager højt og har en større husdybde end de øvrige bygninger, hvilket vidner om et behov for en udvidelse af præsteboligen. At dømme efter det indre snedkerinteriør samt de flammerede yderdøre og vinduernes kraftige rundposte er det sket i midten af 1700-tallet.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved sydlængens passage, som gav præsten en genvej til kirkegården og kirken, samt til vindfløjen over porten, der bærer årstallet "1785" og initialerne "PKT", som referer til præstegårdens store udvidelse dette år samt ophavsmanden til dette, Peder Kryssing Tingberg.

I præsteboligens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede ældre planløsning med gennemlyste stuer og forstuer med døråbningerne placeret en filade. De to bygninger, der udgør beboelsesdelen, har hver en lang og smal grundplan, hvilket er typisk for ældre stuehuse. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der er med til at bevidne bygningernes alder, hvilket gælder fyldingsdøre, profilerede gerichter med fodklodser, dørenes indstukne hængsler, brystningspaneler og pudsede feltinddelte vægge, ovnnicher, stuk samt vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Udformningen af de brede døre med tre fyldinger, indstukne hængsler og kraftigt profilerede gerichter indikerer, at de er fra 1700-tallets midte, hvor en ombygning af præsteboligen har fundet sted. At der igennem tiden har været et venskab mellem præsten i Kølstrup og herremanden på det nærliggende Ulriksholm kommer til udtryk i havesalens rige udsmykning. Den gennemlyste sal er udsmykket med brystningspaneler og herover feltinddelte vægge, et pudset loft med en stukroset samt en stukkeret ovnniche med kannelerede pilastre, hvis udformning tyder på, at salen er indrettet i 1793. Hertil kommer præsteboligens i øvrigt gennemførte traditionelle materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og pudsede lofter.

I den tidligere forpagterboligs indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den stort set velbevarede ældre grundplan med en ubrudt langsgående hovedskillevæg med rum på hver side af denne. Hertil kommer fyldingsdøre, gerichter og enkle lister under vinduespladerne samt den traditionelle materialeholdning med bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, der går igen i nordfløjens vestende med menighedsrådssalen.

I avlslængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den stort set oprindelige planløsning. Denne er aflæselig i østlængens karlekammer, tofteport og vaskerum, i sydlængens ko- og grisestald, roekammer, mælkerum og kørelade og endelig i vestlængens lade, portrum og vognporte. Hertil kommer hølofterne over de tre længer samt kostaldens og svinestaldens bevarede staldinventar.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Kølstrup Præstegård knytter sig til det samlede anlæg, hvor længernes imponerende længder fremhæves af det rige og taktfaste bindingsværk samt i de stort set ubrudte, stråtækte tagflader. Det indbyrdes bygningshierarki er tydeligt aflæseligt i facaderne, hvor gavlkvistene markerer portgennemkørslen og tegltagene beboelsesdelen. Kølstrup Præstegård fremtræder som en gedigen og karakterfuld helhed, hvor de dekorative detaljer begrænser sig til beboelsesdelens flammerede hoveddøre med profilerede indfatninger.

Ligeledes har længernes samhørighed i konstruktion, materialer og farveholdning stor arkitektonisk betydning for Kølstrup Præstegård, idet det store bygningskompleks, der består af forskelligartede bygningsvolumener, visuelt fremstår som et samlet hele. Med den enkle farvesætning i dodenkopf og hvid opnås en markant kontrast i facaderne, som fremhæver takten i det righoldige bindingsværk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links