Karlebo Mølle (Fredensborg Kommune)

Karlebo Mølles historie kan spores tilbage til 1500-tallet, hvor Karlebo har været forsynet med vandmøllen Bassebjerg beliggende ved Bassebæk. Vandmøllen blev i 1723 suppleret af en stubmølle og i 1820erne blev vandmøllen erstattet af en hestemølle. Denne gik tabt ved møllegårdens brand i 1906. I 1835 brændte stubmøllen og den nuværende Karlebo Mølle blev opført. Ifølge en brandtaksationsprotokol fra 1835, oplyst af Fredensborg Møllelaug, er Karlebo Mølle opført i 1835. Karlebo Mølle er af mølletypen, jordhollænder, da betjeningen af møllens perse samt påsætningen af sejl på vingerne sker fra jorden. Opfindelsen af den hollandske vindmølle, med et selvstændigt og drejebart møllehoved, betød at selve møllekroppen størrelse kunne øges og dermed indeholde et større maskineri, der kunne effektivisere melmalingen. Udnyttelsen af terrænets fladbakke betød endvidere at møllens vogngennemkørsel kunne graves ind i bakken og lette transporten til og fra møllen. Indførelsen af den fri næring i Danmark i 1858 betød, at der i mange privatejede møller blev etableret bageri og fødevaresalg i forbindelse med møllen. Også Karlebo Mølle bestod på daværende tidspunkt af et anlæg med møllegård med tilhørende brænderi, bageri- og brændevinsudsalg samt et spækhøkeri. Karlebo Mølle har gennem tiden undergået en række moderniseringer. Omkring århundredeskiftet blev møllen forsynet med vindrose og selvsvikkende vinger og senere en petroleumsmotor, der var placeret i et hus uden for møllen. I forbindelse med istandsættelsen i 1953 blev de selvsvikkende vinger erstattet med sejlførende vinger. Vindrosen og de selvsvikkende vinger samt petroleumsmotoren afspejler, hvordan den tiltagende maskintekniske udvikling begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel. Den hollandske vindmølle blev efterhånden udkonkurreret af store industrimøller og melproduktionen i Karlebo Mølle blev lukket i 1946. Møllen stod ubenyttet og var truet af nedrivning indtil førstelæreren på Karlebo Skole, Kristian Jakobsen stiftede, Foreningen til Karlebo Mølles Bevarelse. Foreningen havde til formål at istandsætte og frede møllen. Møllen blev fredet i 1950. Foreningen måtte imidlertid opgive at istandsætte møllen og overdrog den i 1952 til Karlebo Møllegårds ejer, direktør Holger Høiriis Schou, der fik møllen renoveret i 1953. Møllen var i privat eje frem til 1981, hvor Karlebo Kommune overtog bygningen. Møllen gennemgik en renovering i 1983-1984 og senest i 2013. Møllen er i dag ejet af Fredensborg Kommune og er drevet af Fredensborg Møllelaug, som anvender møllen i undervisningssammenhæng.

Karlebo Mølle ligger i Karlebo i et kuperet landskab på en fladbakke, der rejser sig fra Kirkeltevej. Karlebo Mølle er en ottekantet hollandsk vindmølle, der står på en udgravet bakke forsynet med en stensat opkørsel, der snor sig i to kørselsspor omkring bakken og igennem møllens kælder. Gennemkørslen har en sokkel i sortmalet kampesten og bindingsværksvægge malet over stok og sten. Møllekroppen er en trækonstruktion med svag udkragning og opskalkning beklædt med malede træspån med metalinddækkede hjørner. Møllekroppen står på en muret, pudset og hvidmalet sokkel. Møllen bærer en bådformet hat beklædt med malede træspån, hvori der sidder en vindrose og en kæde til manuel betjening af persen. Vingerne er rødmalede og har hækværk til sejl. Over gennemkørslen er nyere gangbroer i træ. Der er to indgangsdøre, en på hver side af møllekroppen. Begge døre er nyere, hvidmalede revledøre. I gennemkørslen sidder en gråmalet revleport med fladbuet overside. Kælderdørene er ældre revledøre med foranliggende ligeløbstrætrapper. Vinduerne er nyere, hvidmalede trævinduer med rudemønstrede sprosser. Over vinduer og døre sidder en fordakning med en tynd metalinddækning. I møllens sokkel ses ældre, rødmalede støbejernsvinduer. I det indre har møllen en kælder med kampestens-, tegl- og bindingsværksvægge, der står pudsede og kalkede over stok og sten samt fire lofter: Broloft, kværnloft, hejseloft og hatloft. Kælder og lofter forbindes af ældre og nyere ligeløbstrapper. Gulve og vægge står med ældre, ubehandlet træ og blotlagte konstruktioner. Hatloftet har et nyere trægulv. En stor del af mølleinventaret er bevaret, herunder spidsemaskine, sigter, sorteringsanlæg, kværne, udløb fra kværne, gangtøj, stjernehjul og hovedaksel samt drivaksler og drivhjul. Hathjulet, vingeaksel, drivaksel, krondrev og perse er bevaret med nyere reparationer. På hejseloftet er to hejseværker. I kælderen findes en triør, men uden forbindelse til trækværk. Her ses endvidere gangtøj og aksel forbundet til den lille gruttekværn, der står på broloftet ovenover og med forbindelse til en petroleumsmotor, der stod i et hus uden for møllen.

Den miljømæssige værdi ved Karlebo Mølle knytter sig til møllens beliggenhed højt hævet på en bakke, hvor den er synlig på lang afstand i det åbne landskab.

Den kulturhistoriske værdi ved Karlebo Mølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur med møllekrop, møllehat, sejlførende vinger samt vindrose, fortæller historien om det lokalt orienterede og vejrafhængige, før-industrielle-landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie, hvor den med sin placering, et højt sted i landskabet, har kunnet udnytte vindens kraft optimalt. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de fire bevarede lofter, ligeløbstrapper og det bevarede mølleinventar, herunder hejseværker, spidsemaskine, kværne, udløb fra kværne, sigter, sorteringsanlæg, gangtøj, stjernehjul og hovedaksel samt drivaksler, drivhjul, hathjul, vingeaksel, krondrev og perse.

Den arkitektoniske værdi ved Karlebo Mølle knytter sig i det ydre til møllens funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved det kampestenssatte og murede, pudsede fundament med bindingsværk i gennemkørslen samt den spånbeklædte møllekrop og bådformede møllehat. Hertil kommer møllekroppens ottekantede hovedform med svag udkragning og opskalkning samt de inddækkede hjørner, der er med til at give møllen et elegant udtryk. Den lille trekantsfordakning over de hvidmalede vinduer og døre markerer bygningsåbningerne og giver karakter og et elegant tilsnit til møllen.

Læs også om

• Karlebo Mølle, Trap Danmark

Læs videre om

• Birkedommergården, Terrasserne
• Højsager Mølle
• Villa Gallina

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen