Kattesundet 18 ligger på Kattesundet 18, hj. af Lavendelstræde i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Kattesundet er blandt Københavns ældste gader. Navnet kan være en betegnelse for et smalt farvand, som her har adskilt kystlinjen ved Løngangsstræde fra en holm i Kalveboderne, hvor Nationalmuseet ligger i dag. Kattesundet eller Katsund forekommer også i en række andre danske købstæder fra middelalderen. Der er ikke enighed om navnets betydning. Ligesom Kattegat har Kattesundet måske betegnet et snævert farvand. Hos de hollandske søfarende betød Kattegat et vanskeligt farvand med grundbetydningen "kattehul". Kattegat var altså en passage, som kun en kat kunne slippe igennem. Senere sprogbrug har overført begrebet Kattesund på de smalle stræder fra middelalderen. I flere af gaderne løb også en lille bæk (eller et lille sund). "Kat" kan også betyde "en forhøjning på en fæstningsvold". En gade med en vold på den ene side og en husrække på den anden side kunne derfor kaldes Kattesund. Kattesundet 18 blev opført i 1802 af arkitekt og murermester Carl Christian Martens (1754-1820), som havde været elev af arkitekt C.F. Harsdorff. Martens kom til at opføre mange borgerhuse efter Københavns brand i 1795, deriblandt Kronprinsensgade 7, Knabrostræde 12, Studiestræde 21 og hjørnebygningerne Brolæggerstræde 8, Larsbjørnsstræde 16 og Nørre Voldgade 20. I Kattesundet 18 har der, i hvert fald fra 1852, været værtshus og butik i stueetagen. Facaden blev oliemalet samme år. De dekorative bånd i facaden har været pudset over i en periode, men blev frilagt igen ved den seneste istandsættelse. Tagetagen blev indrettet til ét sammenhængende lejemål i 1975.

Beskrivelse

Kattesundet 18 ligger på hjørnet af Kattesundet og Lavendelstræde og består af et markant hjørnehus i fire etager med heltag. Bygningen er på otte fag i Kattesundet, fem fag i Lavendelstræde og et fag i det skråt afskårne hjørne. Sammen med naboejendommen omslutter huset en lille flisebelagt gård. Bygningens tag er hængt med røde vingetegl. I taget mod gaden sidder fem kviste med lavt heltag, hvoraf en er med fransk altan, og mod gården er enkelte tagvinduer og en fransk altan. I tagryggen er to skorstenspiber. Tagrender og nedløbsrør er i zink. Facaden er horisontalt opbygget med sortmalet murfod mod Lavendelstræde og sokkel mod Kattesundet, kordongesims umiddelbart under vinduerne på første sal, frise med à la grecque-motiv over første sal, glatpudsede bånd over anden sal og en profileret hvidmalet hovedgesims under tagkanten. Facaden er glatpudset og står med sandfarvet underetage, og sandfarvet kordongesims, mens resten af facaden står hvidfarvet. På alle etager er hvidmalede ældre korspostvinduer med todelte underrammer. I kvistene er torammede nyere vinduer, og i stuetagen er nyere butiksvinduer. Gårdsiden står pudset og gulfarvet over en sort sokkel med profileret gulfarvet hovedgesims. Der er portgrønmalede ældre korspostvinduer med todelte underrammer. I stueetagen ses en blanding af både nyere og ældre portgrønmalede korspostvinduer, enkelte med skodder. I gården er der desuden en nyere portgrønmalet dør med glasfelter, der giver adgang til trappehuset. Fra gaden giver en nyere portgrønmalet tofløjet hoveddør adgang til den flisebelagte forstuegang og mod gården den ældre hovedtrappe, som fører op til alle etager. Hovedtrappen er en ligeløbstrappe, der dateres til 188-tallet, med profileret mægler og udkehlet håndliste, begge i rødmalet træ, og hvidmalede drejede balustre. Trappen er belagt med linoleum. Entrédørene til lejlighederne på første, anden og tredje sal er ældre fyldingsdøre. Oprindeligt havde lejlighederne to entrédøre, hvoraf flere i dag er blændet. Entrédøren i tagetagen er af nyere dato.

Lejlighederne har i store træk bevaret deres oprindelige planløsning. På hjørnet af Lavendelstræde og Kattesundet ligger de største lejligheder med stuer og værelse mod gaden og køkken og bad, indrettet i et tidligere kammer, mod gården. På første sal tv. er der etableret en nyere skillevæg mellem de to yderste fag i Lavendelstræde samt fjernet en skillevæg mellem de to store stuer. Den oprindelige opdeling kan dog aflæses i loftet. Lejlighederne på den anden side af hovedtrappen er mindre og opdelt med to stuer mod gaden og køkken og et kammer mod gården. Badeværelserne er her placeret midt i lejligheden omkring den oprindelige skorstenskerne. På tredje sal th. er skillevæggen mod gaden fjernet. I stueetagen giver en lille ny trappe adgang til rummet over portrummet, som er indrettet til depot. Mod gården ligger køkkenet, en bred forstuegang samt bad og toilet indrettet i tidligere kamre. Tagetagen er nyindrettet. I de besigtigede lejligheder findes fod- og brystningspaneler samt riflede lysningspaneler med cirkel- eller rombeudskæring. Derudover er der ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og ældre gerichter. Vinduerne har hovedsageligt ældre plane poste med trekvartstaf og ældre overrammer. Mod gaden er underrammerne af nyere dato, men traditionelt udførte. Mod gården er vinduerne overvejende af ældre dato med smedejernsbeslag og sprosser. I nogle vinduer mod gården er sprosserne dog blevet fjernet. Flere steder, blandt andet i trappeopgangen, har vinduerne gamle ruder. Der er gamle bræddegulve i flere af lejlighederne. Lejligheden i tagetagen står med nyere overflader og gamle genbrugsdøre. Der loft til kip mod Lavendelstræde og hønseloft mod Kattesundet. Beværtningen og butikken i stueetagen står med nyere overflader.

Miljømæssig værdi

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Kattesundet og Lavendelstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af begge husrækker, som overvejende består af huse fra samme periode. Kattesundet 18 er blandt de største i kvarteret og danner i kraft af beliggenheden på hjørnet med det markante afskårne hjørne og det afdæmpede klassicistiske formsprog et visuelt bindeled mellem de to gader.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Kattesundet 18 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 med den karakteristiske skår hjørneafskæring. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. De klassicistiske træk ses her i form af den overordnede symmetri, vandrette bånd og dekorerede friser og gesimser. Det ligger desuden kulturhistoriske værdi i forskellen mellem den repræsentative, udsmykkede gadefacade og den prunkløse gårdside. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør. Den oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved forhusets gennemgående forstuegang og hovedtrappen placeret mod gården. Lejlighedernes disponering med de fine stuer mod gaden udstyret med panelering og køkken samt sengekammer (i lejlighederne tv. nu bad) mod gården er helt i overensstemmelse med idealerne på den tid. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er hovedtrappen med alle detaljer, lejlighedernes panelering, bræddegulve, ældre døre, gerichter og vinduer med smedejernsbeslag og gamle ruder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Kattesundet 18 knytter sig i det ydre til facadens afdæmpede klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en overordnet symmetri og enkel udsmykning med gesimser, bånd og friser mellem etagerne. Der er med få arkitektoniske virkemidler skabt en visuel ro og balance, understreget af den vandrette kordongesims, som opdeler facaden i en tungere underetage og en lettere overfacade. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrapperummet og i lejlighederne til de velproportionerede stuer, hvor de ældre døre, gulve og panelering vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links