Kircks Gård, Helsingør

I 1500- og 1600-tallet var Stengade domineret af mange købmandsgårde der strakte sig på lange, smalle grunde ned mod stranden, hvor skibene lå, den nuværende Strandgade. Grunden hvorpå Kircks Gård ligger, hørte således oprindeligt til Stengade. I 1579 lå et fem fags bindingsværkshus, som strakte sig otte fag mod gården. Resultatet af en kraftig ombygning omkring 1736 blev delvist det nuværende forhus på Strandgade 81. I 1761 blev forhuset udvidet med tre fag til sit nuværende otte fag. Sidehuset er opført mellem 1782 og 1791 som erstatning for et lavere sidehus, hvor dele af bindingsværk blev genanvendt i det nye sidehus. Porten er angiveligt fra 1761 samtidig med forlængelsen af forhuset. Porten blev formentlig blændet i begyndelsen af 1900-tallet. Portalerne er formentlig fra sidst i 1700 årerne eller begyndelsen af 1800-årerne, hvor der blev indrettet butik i stueetagen. Trapperummet og udgangen til Gl. Færgestræde er en tilføjelse fra 1914-18, hvor dele af den nederste etage blev grundmuret. De indvendige fyldingsdøre med Louis Seize træk kunne være fra denne periode. I 1953 blev de tre vinduer i forhuset mod Gl. Færgestræde isat. De tre kviste blev sat på i forbindelsen med udnyttelsen af loftsetagen i 1930. Bygningerne var igennem en omfattende sanering i 1970'erne, hvor blandt andet de grundmurede dele atter blev omsat i bindingsværk. Muren med porten ud mod Strandgade er opført i 1736.

Det grundmurede baghus er opført i 1642 som delvist bolig og delvist pakhus og er opført af bygherren Johan Wilders, som har ladet sine og hans hustru Margrethe Simons Datters initialer samt opførelsesåret opsætte i muranker på østsiden. I 1857 blev bygningen delt i to og en skelmur opsat. Den nordligste del tilhørende Stengade forblev bolig og den sydligste del, som tilhørte Strandgade fortsatte som pakhus. Det var i samme ombæring, at pakhuset forkortedes og den kamtakkede gavl blev tilføjet. Således gemmer en del af totallet sig bag skelmuren og bogstavet "j" er forsvundet i forbindelse med afkortningen. Købmand og skibsklarerer Niels Peter Kirck havde opført et fire etagers pakhus med kuppel på grunden, som blev bygget sammen med det ældre pakhus i 1844. Det ældste pakhus tagetage blev ombygget, således at den nordlige ende af vestsiden blev muret op i tagetagehøjde. Det nyeste pakhus hade oprindeligt zinktag, men dette blev udskiftet med tagpap i 1918. Sidst 1920'erne blev pakhuset omdannet til beboelse, hvormed vinduer og luger blev blændet og nye vinduer og døre blev sat i. Dertil blev etagedækket sænket i tværbygningen, så det harmonerede med baghusets. Det vides ikke, hvornår kuplen er fjernet. Bag- og tværhus gennemgik i omfattende istandsættelse i forbindelse med saneringen af Sundtoldskarreen i 1970'erne. Vinduerne i en stor del af ejendommen blev istandsat i 2007.

Kircks gård er beliggende i den østlige ende af Strandgade i det centrale Helsingør. Gården ligger ud til en større parkeringsplads med direkte udsyn til Øresund. Kircks Gård består af et forhus i bindingsværk med en sidebygning langs Gl. Færgestræde. Forhuset og nabohuset forbindes af en mur, der ligeledes er fredet. Til fredningen hører også et grundmuret baghus med en grundmuret tværbygning mod Gl. Færgestræde. Baghuset deles af en nyere mur. Baghuset beliggende efter muren op mod Stengade er ikke omfattet af fredningen. Gårdrummet mellem de fredede bygninger er belagt med brosten. Forhuset er otte fag langt i to stokværk og opført i bindingsværk og hvidkalket over stok og sten mod Strandgade. Mod Gl. Færgestræde og gården er tavlen kalket i okkergul og træværket rødmalet. Facaden afsluttes mod Strandgade af en profileret, hvidmalet hovedgesims af træ. Mellem stue og den let udkragede førstesal er hvidmalede profilerede fyldholte. Mod Gl. Færgestræde ses gennemstukne bjælkeender og førstesal er udkraget. Bygningen hviler på en sorttjæret sokkel og afsluttes af et rødt, teglhængt helvalmet tag. Mod Gl. Færgestræde er taget med udhæng med sugfjæl og profilerede skalke og styrterum. I rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladen mod Strandgade sidder to nyere tagkviste med zinkflunker. I de østligste fag sidder en ældre, hvidmalet, to-fløjet port, hvorom der er en rødmalet søjleportal med arkitrav. Søjleportalen gentages ved indgangen til Gl. Færgestræde. For enden af to granittrin sidder en nyere, hvidmalet dør. Imellem døren og porten er en kurvehanksbuet kælderluge med indfatning. Lugen er delvist placeret i terræn. Alle dele er rødmalet. Vinduerne mod Strandgade er på førstesalen nyere korspostvinduer. I stueetagen og i tagkvistene er to-rammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede. Mod Gl. Færgestræde er vinduerne i stueetagen nyere, hvidmalede et-rammede vinduer. Der er ingen vinduer på førstesalen. På gårdsiden er påbygget et udskud, hvori der sidder en nyere rødmalet dør med rude i den øverste del. Desuden et nyere et-rammet, hvidmalet vindue med klinkesålbænk. Østgavlen er grundmuret og pudset og hvidkalket. Forhuset er sammenbygget med sidehuset langs Gl. Færgestræde.Sidehuset er et 11 fag langt bindingsværkshus i tre stokværk. Bindingsværket er rødmalet med gulkalket tavl. Mod Gl. Færgestræde ses gennemstukne bjælkeender og førstesal er udkraget. Facaden afsluttes både mod gård- og strædesiden af en hvidmalet hovedgesims af træ. Bygningen hviler på en sorttjæret sokkel, der mod Gl. Færgestræde er let udkraget. Bygningen afsluttes af et rødt teglhængt heltag med to skorstenspiber i rygningen med sokkel og krave. Mod Gl. Færgestræde sidder en nyere, hvidmalet, tofløjet fyldingsdør. På gårdsiden er en nyere rødmalet revledør og en nyere tofløjet, hvidmalet fyldingsdør. Vinduerne er nyere korspost eller torammede vinduer. Alle hvidmalede. I den nordvendte gavl sidder en rødmalet, tofløjet luge. I det indre en butik i stueetagen i forhuset og tre lejligheder en på hver etage, som alle fortsætter om i sidehuset. I sidehuset er endnu to lejligheder og et rum til cykelparkering. I udhuset er indrettet skralderum, hvis bagvæg vender mod den blændede port mod Strandgade.

Lejlighederne er i forskellig størrelse og indretning med de største beliggende i forhuset. Der er en traditionel planløsning med stuer mod Strandgade og køkken i sidehuset. Der er bevaret enkelte bygningsdele og -detaljer, herunder enkelte lysnings- og brystningspaneler med kvadratisk udskårne spejlhjørner, hvoraf nogle har en oval udskåret i spejlet, døre, gerichter, gulve samt loftsgesimser. Vinduerne er ligeledes ældre, men med nyere rammer. Der er to trappeopgange, hvoraf den mod gården er nyere, mens den mod Gl. Færgestræde er ældre med rundbuet håndliste og balustre. Der findes også nyere døre og paneler, som er traditionelt udførte. Kældervæggene er pudsede og delvist malede og gulvet har ældre ølandsfliser. Der er synlige ældre bjælker. I den uudnyttede tagetage på sidehuset er der et ældre hanebåndstagværk og lugen i gavlen. Baghuset er en grundmuret bygning på to etager. Bygningen ligger med nord-sydvendte gavle. Den nordvendte gavl er sammenbygget med en anden bygning, som ikke er fredet. Den sydvendte gavl i gule sten mod gårdspladsen er kamtakket med blændinger, hvorover er murede buestik. Store dele af bygningen har skiftevis røde og gule skifter i krydsforbandt, men enkelte steder ses nyere tegl. Facaden afsluttes af en let profileret hovedgesims, der mod vest er delvist dækket af en zinktagrende. Gesimsen går om hjørnet på gavlen. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt sadeltag. I begge tagflader sidder to kviste. I den østlige tagflade sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. På østsiden sidder en nyere, hvidmalet dør med todelt overvindue. Mod øst og i gavlen sidder nyere trefags vinduer med seks rammer. Over vinduerne er murede stik. Mod vest sidder nyere torammede vinduer samt enkelte etrammede, der har rundbuet, opsprosset overvindue. Alle vinduer er hvidmalede. I den øverste del af gavltrekanten sidder et nyere rundbuet, opsprosset etrammet vindue og herover et mindre rundbuet, opsprosset jernvindue. På murværket sidder forskellige dekorative murankre. På østsiden er de udført som WMSD 164. I det tredje fag på baghusets vestside er påbygget en tværbygning. Bygningerne forbindes af et smigfag. Tværbygningen er grundmuret i fire etager og på seks fag. Murværket er i rødt, blankt murværk i krydsforbandt og over det midterste fag er en fronton. Facaden afsluttes af en muret gesims, der er ført om frontonen. Et større muret stik over de midterste fag indikerer, hvor en port har siddet. På hele sydsiden ses flere murede stik. Bygningen afsluttes af et næsten fladt halvtag beklædt med tagpap, hvori der sidder to murede skorstenspiber. I smigfaget sidder en nyere, hvidmalet dør med opsprossede ruder i den øverste del. En nyere trappe fører ned til en nyere, hvidmalet kælderdør.

Vinduerne er nyere korspostvinduer eller trefagsvinduer med seks rammer, hvorover der ses murede stik. I stueetagen har vinduerne rundbuet overkant. Vinduerne har sålbænke af zink. I det indre er indrettet lejligheder. I kælderen ses profilerede, murede knægte og synlige ældre bjælker. En ældre toløbstrappe med udskårne mæglere er bevaret, men ellers er alle overflader og bygningsdele overvejende nyere. Planløsningen er ligeledes nyere. I tværbygningens tagetage er der fra lejlighederne enkelte dele af loftet, som er uudnyttet, hvor der er lidt ældre trækonstruktion synligt. Muren mod Strandgade er hvidkalket. I muren sidder en nyere, rødmalet revleport. I muren omkring porten sidder to vederlagssten og en slutsten. I vederlagsstenene ses inskriptionen anno 1736 og i slutstenen ses et våbenskjold.

Den miljømæssige værdi for Kircks gård knytter sig til ejendommens beliggenhed i Strandgade ud til en større plads ned til vandet. Bygningernes forskellige materialeholdning, dekorationer og detaljer står fint i tråd med husrækken langs Strandgade, hvis vekslende højder og udtryk bindes sammen af en gennemgående materialeholdning og dermed udgør Kircks gård en integreret del af Helsingørs ældre bykerne, hvor den er et væsentligt bidrag til det stemningsfulde gadeforløb. Endvidere knyttes der miljømæssig værdi til samspillet mellem forhus, sidehus, baghus med tværbygning og det mellemliggende brostensbelagte gårdrum, der tilsammen skaber en hyggelig oase. Tillige beliggenheden ud mod Gl. Færgestræde, der er et af Helsingørs ældste stræder, der forbinder Stengade med stranden, hvor færgemændene havde deres både, har miljømæssige værdi, idet den vidner om Helsingørs stringente inddeling i gader og stræder.

Den kulturhistoriske værdi for Kircks gård knytter sig i det ydre til forskellen mellem forhuset og sidehuset i bindingsværk og baghuset med tværhus i grundmur. Proportioneringen og materialer er med til at definere bygningernes oprindelige status og funktion, hvor baghuset med dets højde, murede stik og blændede luger i gavlen vidner om bygningernes tidligere funktion som pakhus. Hvorimod forhuset med søjleportal, fyldholt og det valmede tag indikerer, at huset altid har været indrettet til beboelse. Endvidere knyttes der kulturhistorisk værdi til forhusets overvejende klassicistiske udtryk med søjleportalen og dannebrogsvinduer, som vandt frem i 1800-tallet, da det tiltagende indflydelsesrige borgerskab tog dette ideal til sig. Dertil kommer forhuset og sidehusets ældre deltaljer, herunder fyldholt, den ældre bindingsværkskonstruktion med styrterum, udkraget stokværk og gennemstukne bjælkeender og skorstenspibe i rygningen som vidner om, at bygningen er af betydelig alder. Tillige har lugen i sidehusets gavl og den ubrudte tagflade kulturhistorisk værdi, idet det vidner om, hvordan loftrummet tidligere blev brugt til opbevaring. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med stuer mod gaden og køkkener mod gården eller i sidehuset. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer herunder de ældre fyldingsdøre med gerichter, brystnings- og lysningspaneler, stukkatur, der alt sammen vidner om bygningens alder. Den kulturhistoriske værdi for baghuset med tværbygning knytter sig i det ydre til den kamtakkede gavl, som igen blev en populær prydelse i den sidste halvdel af 1700-tallet samt murankrene, der henviser til bygherren og bygningens opførelse og på denne måde kan bygningens høje alder samt skiftende ejere let aflæses i bygningen. I det indre har kælderen med de profilerede, murede knægte kulturhistorisk værdi, da det vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi for forhuset knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen med dets prunkløse detaljer som fyldholten, hovedgesimsen og de mere pyntelige søjleportaler, der med deres røde farve står i kontrast til det hvide bindingsværk. Hertil kommer det helvalmede og let udkragende tag samt den sorte sokkel, der sammen med den langstrakte mur med port og prydsten indrammer bygningen. Den arkitektoniske værdi for sidehuset knytter sig til den lange bindingsværkskonstruktion i tre stokværk med den ubrudte tagflade og lette udkragning mellem første og andet stokværk, der giver et distinkt og karakterfuldt sidehus. Særlig er gavlen med lugen, som det eneste brud, imponerende i sin konstruktion. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til forhuses stuer mod gaden, hvor bygningsdetaljer som paneler og fyldingsdøre med kvadratisk udskårne spejlhjørner, hvoraf nogle har en oval udskåret i spejlet, giver et helstøbt og sammenhængene interiør. Den arkitektoniske værdi for baghus med tværhus knytter sig i det ydre til de grundmurede bygninger, der med den kamtakkede gavl og krydsforbandten giver et karakterfuldt og levende udtryk og de mange spor i murværket, som fortæller om tidligere tiders muråbninger, lasteluger og udliggerbomme.

Læs videre om

• Bøssemagergade 24-28, Hellebæk
• Plejehjemmet Hammershøj, Helsingør
• Rytterhuset, Hellebæk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen