Kirsten Piils Kilde er formentlig ældre end årstallet 1583, som ellers fremgår af indskriften på kildevæggen. Om den Kirsten Piil, der har lagt navn til kilden, er en historisk person, er usikkert.

Kirsten Piils Kilde blev først kendt i større kredse 1730‑32, da hofdansemester Heinrich Brinckmann fattede interesse for den smukke skovkilde. Sammen med vennen, parykmager J.C. Greve lod han opsætte den nuværende kildevæg med indskriften. I 1756 skrev lægen J.C. Lange, at kilden var velegnet som drikkevand for sangvinske, koleriske og flegmatiske naturer. Herefter voksede dens ry som helsekilde, og allerede i 1754 blev der opsat en blok ved kilden til indsamling af milde gaver til Gentofte-Lyngby Hospital. Kildegæsterne trak markedsgøgl til i nogle uger omkring sankthansaften, hvilket lagde grunden til Dyrehavsbakkens forlystelser.

Videre læsning

Læs mere om Traditioner og fortællinger i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger