Kirstinelyst, Viuf

Kirstinelyst var i 1820 og 1845 ejet af J. Petersen. Men omkring 1850 blev gården købt af major Johs. Peter Ingwersen, som tilhørte en fremtrædende sønderjysk handelsslægt. Ingwersen drev studehandel og som privatmand blev han en af alle tiders største studehandlere, kendt som den jyske studekonge. I 1862 overtog sønnen, Peter Ingwersen (1819-1914), ejendommene og havde i en periode Jyllands største eksport af kvæg til Hertugdømmerne.

Af væsentlige ændringer i nyere tid blev bygningens tagkonstruktion omkring 1910 gjort stejlere og der blev oplagt cementsten, som imidlertid måtte udskiftes omkring 1975. I begyndelsen af 1990'erne blev der udført flere istandsættelsesarbejder, blandt andet for at hindre opstigende grundfugt. Omkring 2000 bliver de gamle kapitæler, som tidligere var udført i støbejern, fornyet med nye, der er skåret ud i egetræ. Senest, omkring 2007, blev de to store kviste opsat på østsiden af taget.

Bygningen fra 1846 ligger i landsbyen Viuf umiddelbart syd for kirken, let tilbagetrukken fra landsbygaden, den tidligere hovedvej.

Den grundmurede bygning i en etage har 13 vinduesfag mod vest og ni vinduesfag mod øst og afsluttes foroven af et heltag med kvartvalme. Taget har mørke cementtegl og i rygningen er tre blokformede skorstene med krave. I begge tagflader er ovenlysvinduer og mod øst to høje og brede, nyere kviste. Over en sortmalet sokkel står murene hvidpudsede og afsluttes af en let udkraget gesims, der også løber om på gavlene. Hjørnerne markeres af et let pilasteragtigt fremspring og på vestsiden prydes bygningen af en trekantfronton båret af fire brunmalede pilastre med korintiske eller kompositte kapitæler af egetræ. På frontonfeltet er en malet fremstilling af en harniskklædt kriger med sabel og lanse, tronende over en ko og en hest, foran hvilke to våbenskjolde, henholdsvis med monogram "J.P.J." og "K.J." samt årstallet "1846". Under alle vinduer er en pudset, konsolbåren sålbænk, der er malet mørkbrun.

Vinduerne er ældre, måske oprindelige firerammede med tre ruder i de underste rammer. I overgavlene er vinduerne dog torammede med tre ruder i hver ramme. De tre fag under frontonen har dekorativt buede sprosser i tophængte rammer. I midterfaget er der en tofløjet havedør i stedet for et vinduesfag. Foran døren er en formentlig oprindelig, tresidet trappe med fire stigninger. På østsiden er en tofløjet dør med fem kvadratiske fyldinger. I det indre er der dobbelt rumfølge, og den symmetriske rumopdeling er bevaret. I den store forhal er en oprindelig, svungen trætrappe med slanke balustre, der er karakteristisk for perioden i de første ti-år af 1800-tallet. Rumopdelingen er dog ændret omkring køkkenet, og der er indrettet et nyt badeværelse i et af de tidligere værelser mod vest. Stuerne er forbundet med dobbeltdøre med fem fyldinger og dobbelte slaglister med tilhørende indfatninger. Dørene ligger en-filade, så det er muligt at se igennem hele husets længde. Døre og andre snedkerinteriører er ældre, dog er panelerne fornyet, men i gammel stil. I spisestue og stue er bevaret loftsstukkatur.

Bygningens miljømæssige værdi understøtter kulturmiljøet omkring landsbykirken.

Bygningen adskiller sig fra ældre beboelseshuse på landet ved at have dobbelt rumfølge, en plantype, der gradvis blev udbredt i løbet af 1800-tallet ved større gårde. Bygningens anseelige størrelse og markante frontespice viser desuden studeopdrættets økonomiske betydning endnu i første halvdel af 1800-tallet. Samtidig viser rumopdelingen og facadeudsmykningen den borgerlige livsstils diffusion til dele af landbefolkningen.

Bygningen er et vigtigt eksempel på den akademiske, klassicerende arkitekturs indflydelse på lokal byggeskik, hvor symmetri og markering af midteraksen betones.

Læs videre om

• Lindegade 16, Christiansfeld
• Låsbygade 61-65, Kolding
• Nørregade 5-7, Christiansfeld, Lunderskov

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen