Klareboderne 14, København

Klareboderne er opkaldt efter Sankt Klara Kloster, som fra 1497 til reformationen grænsede op til gaden. Herefter var der møntergård i klostret, hvoraf gadenavnene Møntergade og Gammel Mønt stammer. I 1624 blev de sidste klosterbygninger revet ned og området blev udparcelleret til almindelig bebyggelse. Da København brændte i 1728 blev Klareboderne hårdt ramt, hvorfor gadens bygninger stammer fra tiden derefter. For- og baghus i Klareboderne 14 er opført i 1730-3 for klokkestøber Heinrich Tessin. Tessin har blandt andet støbt en af klokkerne til Vor Frelsers Kirke. Forhuset var oprindelig på tre etager med fronton over to fag, men det blev forhøjet med en etage i 1779 og den øvre fabriksetage i 1847. I stueetagen blev i 1917 indrettet byens (måske) første bar, BO-BI Bar, med en lang bardisk, som man så det i det store udland. En tidligere ejer af ejendommen lavede parketgulve, hvorfor han lagde nye gulve af denne type på beboelsesetagerne.

Ejendommen består af et for- og sidehus, hvor forhuset indgår i Klarebodernes østlige husrække. For- og sidehus danner med en mur rammen om et lille, lukket gårdrum. Forhuset er grundmuret i fire fag og består af fem etager samt en udnyttet tagetage. Første salen er en lav mezzanin, og der er kælder under stueetagen. Heltaget er behængt med sorte tegl mod gaden og røde tegl mod gården. Der er mod gaden tre heltagskviste med zinkflunker, lav trekantfronton og sort teglstenshængt tag. Underfacaden er pudset, mens den øvre er vandskuret. Facaden er malet i lys gul, og den er herudover kendetegnet ved en sålbænksgesims under mezzaninetagen, kordongesimser under anden og fjerde sal, en midtrisalit over de midterste fag og bredere yderfag samt blændingsfelter, to med konsoller, under de midterste vinduer på anden og tredje sal. I stueetagen er til brystningshøjde grønne kakler, og der er mod midten tre nyere fyldingsdøre, hvor den nordligste er til et ubenyttet butikslokale, den sydligste er til stueetagens beværtning og centralt er hoveddøren, som er en hvidmalet, tofløjet femfyldingsdør med overvindue. Gadesidens vinduer er ældre eller nyere, traditionelle korspostvinduer med sprosse i de nederste rammer, og der er i mezzaninetagen to- og trerammede vinduer. I stueetagen er nyere butiksvinduer, og mod rygningen i både for- og sidehus er hver en ældre, glat skorstenspibe. Gårdsiden er pudset og malet i orange. For- og sidehuset er på henholdsvis et og to fag samt et smigfag. I smigfaget er en indgang til den gennemgående forstuegang, og her er en nyere, grønmalet fyldingsdør. Mod sidehuset er teknikskur til stueetagens beværtning. Under tagfoden er en muret, profileret hovedgesims, fjerde sal har mod gården fabriksetage og i tagfladen er herover en pultkvist i for- og sidehus. Gårdsidens vinduer er som facadens. Der er en mindre tagterrasse over forhusets pultkvist. Mellem første og anden sal er i smigfaget en tidligere slutsten med indskriften: HTS. AMT A3. 1735. Klareboderne 14 bliver brugt til bolig med én lejlighed per etage, dog med beværtning og depot i stueetagen. I det indre har for- og sidehuset bevaret den oprindelige grundplan med en entré bag hoveddøren, præsentable stuer mod gaden, køkken mod gården, badeværelse mod nummer 12 og soveværelse i sidehuset. Dog er flere skillevægge mellem gadesidens stuer fjernet. Fjerde sal har stue i sidehuset, og der er med en fortsættelse af hovedtrappen forbindelse til tagetagen, hvor der er soveværelser og kontorer samt adgang til det ellers uudnyttede spidsloft med udgang til tagterrassen. Interiøret i både for- og sidehus er kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, enkelte ovnpilastre og stuk i form af mindre rosetter og kantlister. Hertil kommer oprindelige, énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, ældre vinduesdetaljer som anverfere og stormkroge samt enkelte ildstedskerner. Hovedtrappen har fra stueetagens gennemgående forstuegang et kvartsving, hvorefter den bliver en toløbstrappe parallelt med gaden. Trappen er kendetegnet ved to ældre, glatte træsøjler i stueetagen, et værn af drejede balustre og ældre fyldingshoveddøre. Stueetagens beværtning har en ældre indretning, herunder tapet, paneler og bardisk. Toilettet er den gamle gårdretirade, der er bygget ind i sidehuset, og der er gennem stueetagens gulv adgang til kælderen.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Klaregades helstøbte, men samtidig meget varierede østlige husrække. Forhusene er her fra tiden efter Københavns brand i 1728, hvor nogle efterfølgende er blevet forhøjet og ombygget i klassicistisk stil. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en integreret del af gadens varierede husrække. Forhuset bidrager hermed som et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende forhuse, der fastholder den karakterfulde og historiske gade og danner dermed samlet set en stemningsfuld, arkitektonisk oplevelse af Københavns gamle by. Til gårdsiden har ejendommen miljømæssig værdi, da den med sit konsekvente udtryk og materialer danner et helstøbt, traditionelt Københavnsk gårdmiljø, som er med til at sikre kvarterets traditionelle bebyggelsesstruktur.

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et bevaret anlæg med oprindelse i et ildebrandshus bestående af forhus og sidehus. I 1800-tallet blev mange af disse bygninger gjort højere, fik sløjfet gavlkvisten og fik ny facadedekoration. I det ydre ses kun de senere ombygninger i den grundmurede ejendom. Her er en symmetrisk opbygget facade, som fra rokokoombygningen i 1700-tallet har øverste kordongesims, midtrisalit, blændingsfelter og konsoller under beletagens vinduer. Fra 1800-tallets klassicistiske ombygning er sålbænksgesimsen, nederste kordongesims og vinduesformaterne samt de ældre vinduer. Facadens dekoration giver hermed et fint indtryk af forhusets tilvirkningshistorie, som samtidig understreger forhusets hierarkiske opbygning. Korspostvinduerne er, om end flere er fornyet, ligeledes af kulturhistoriske værdi, idet formatet er meget typisk for klassicismen. De kulturhistoriske værdier knytter sig ligeledes til skorstenspiben, de ældre kviste og det teglhængte tag. Hertil kommer den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside. Her bærer sidehuset ikke anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. De borgerlige, barokke og klassicistiske bygningsidealer afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der er indrettet én lejlighed per etage med en entré bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod gaden og sekundære funktioner mod gården. I stueetagens lokaler sker adgangen direkte fra gaden. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i for- og sidehuse har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om barokke og klassicistiske udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, enkelte ovnpilastre samt énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Blandt paneler og døre er oprindelige barokke indimellem ældre klassicistiske. Endelig er der bevaret stuk i form af mindre rosetter og kantlister, ældre vinduesdetaljer som anverfere og stormkroge samt enkelte ildstedskapper. Hovedtrappen er ligeledes af kulturhistorisk værdi, da den med sin udformning og snedkerdetaljer viser trapperummets repræsentative funktion.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den symmetriske facadekomposition. Her giver gesimser og bånd et horisontalt og klassicistiske modspil til den smalle barok/rokokobygnings vertikalitet, som tydeligst ses i midtrisalitten og betoning af yderfagene. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning med traditionelle korspostvinduer, der i høj grad bidrager til bygningens slanke og velafbalancerede fremtræden. Underfacadens fremtræden giver den et tungere udtryk, hvorfor den markeres som fundamentet for de lettere, herskabelige etager ovenover. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det pudsede og malede murværk og de traditionelle korspostvinduer, der giver ejendommen et helstøbt og traditionelt udtryk. Gårdfacadens mursider fremtræder uden detaljer eller dekorationer, hvilket resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk.

Læs videre om

• Gammel Mønt 23, København
• Kronprinsessegade 6, København
• Nybrogade 20, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen