Klemenskerstenen 2 er en runesten fra ca. 1025-1075. Stenen er omtalt første gang i Ole Worms (1588-1654) Monumenta Danica, hvor den lå på Klemensker mark ved kongevejen mod nord. Dette skulle efter sigende ikke være dens oprindelige plads. Siden forsvandt den og blev først genfundet i 1876 i et gærde ved Nordre Skrubbegård. Den er opbevaret i Allinge Gamle Kirkegård ni meter syd for våbenhusets sydmur. Stenens topstykke er gået tabt og manglede allerede på Ole Worms tid, men bevaringstilstanden er i øvrigt god. Stenen består af granit og er 106 cm høj, 78 cm bred og 45 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra sen vikingetid, lyder: "Bruni ok þeR brøþr let[u] ... æftiR Þorlak, faþur sin, ok ÆsgiR, broþur sin."
Oversat lyder indskriften: "Brune og hans brødre/bror lod ... efter Torlak, deres far, og Esge, deres bror."
Indskriften er en rejserformel. Runefølgen "þeiR : bruþr" kan være såvel ental (hans bror) som flertal (hans brødre). Da sekvensen ikke efterfølges af et personnavn, er flertal det mest sandsynlige.
