Kliplev Præstegård (Slots- og Kulturstyrelsen)

Bygningen blev opført i 1747 for pastor Friedrich Breckling af bygmester Lorenz Jacobsen.

Kliplev Præstegård ligger umiddelbart syd kirken, i centrum af landsbyen Kliplev. Bag præstegården ligger haven. Kliplev Præstegård er en grundmuret, hvidkalket bygning opført i én etage med et halvvalmet teglhængt tag af røde vingetegl. I tagfladen sidder en enkelt nyere skorstenspibe. Bygningen står på en sortmalet sokkel og afsluttes af en aftrappet gesims. Facaden mod kirken er symmetrisk opbygget omkring en centralt placeret gavlkvist. Hoveddøren er omkranset af en barok indgangsportal med pilastre og svungne motiver. Over denne, i kvisten, findes to vinduer med trekantede vinduesbryn. De resterende vinduer sidder i vinduesblændinger, hvor de øverste hjørner er markerede. Vinduerne er alle ældre krydspostformede og opsprossede vinduer med hvidmalede rammer og karme. Hoveddøren er en ældre tofløjet fyldingsdør med udsmykninger. Mod havesiden er der i midten af bygningen placeret en tofløjet opsprosset havedør. I gavlen mod vest sidder en nyere dør. På facaderne findes en række sortmalede murankre.

I det indre har præstegården bevaret en gennemgående hovedskillevæg, hvor stuerne ligger en-suite mod syd, ud til haven, mens funktionsrummene ligger mod nord. En ældre trappe i hallen fører op til et delvist udnyttet loft med en række mindre værelser. Under hallen findes en mindre kælder. I stueplan findes ældre fyldingsdøre med brede, profilerede gerichter, adskillige ældre dørgreb samt beslag og låse. Gulvene består af plankegulve, ølandsfliser og nyere fliser i køkken og bryggers. Rummene er højloftede med synlige bjælker og loftsbrædder. I tagetagen er dele af den oprindelige tagkonstruktion synlig.

Den miljømæssige værdi ved Kliplev Præstegård knytter sig til samspillet med kirken, den store sydvendte have og den nærliggende kro, der tilsammen skaber et autentisk og helstøbt landsby-kulturmiljø. Hertil kommer den direkte sti fra præstegårdens hoveddør til kirkens indgangsdør, der understreger bygningens funktion og betydning.

Præstegårdens kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til bygningens anseelige størrelse og centrale placering, der vidner om præstegerningens magtfulde samfundsposition. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre også til bygningens barokke træk med det afvalmede tag, den kraftige gesims og fremhævelsen af de enkelte bygningsdele, herunder den svungne indgangsportal samt vinduesindfatninger og bryn. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning med hovedskillevæggen, der adskiller funktionsrummene fra de højloftede og en-suitebeliggende stuer. Der ud over knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til de barokke detaljer, som ses i de svungne fyldingsdøre og kraftigt profilerede gerichter. Endvidere har brugen af traditionelle materialer i form af trægulve, bjælke- og bræddelofter, samt de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder revledøre, fyldingsdøre, låsetøj og beslagværk, kulturhistorisk værdi.

Præstegårdens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den lange og karakterfulde bygningskrop, der med sin detaljerige og symmetrisk opbyggede facade danner et værdigt modspil til den over for beliggende kirke. Særligt udsmykningen i form af vinduesbryn, blændinger og centralt placeret portal, giver facaden en markant og levende fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede planløsning med lyse og højloftede, en-suite placerede stuer mod syd, samt mindre, mørkere rum mod nord. Stuernes placering en suite giver et imponerende kig gennem bygningen og skaber i samspil med den traditionelle materialeholdning og de ældre døre, et herskabeligt og stemningsfuldt interiør.

Læs videre om

• Amtshus (Kreishaus), Aabenraa
• Det Blinde Æsel, Aabenraa
• Fiskergade 3 A, Aabenraa

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen