Kompagnistræde 24 ligger på Kompagnistræde 24 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Navnet Kompagnistræde har middelalderlig oprindelse. Omkring 1447 blev der opført en bygning til købmændenes mødevirksomhed, og denne bygning kaldte de for Det Danske Compagnis Hus. Huset lå ved nuværende nr. 16 og brændte i 1728 eller senest i 1795. Kompagniet ændrede med tiden sit navn til Det kongelige københavnske Skydeselskab og danske Broderskab. I dag hedder det blot Det Kongelige danske Skydeselskab og har sæde på landstedet Sølyst i Klampenborg. Kompagnistræde udgør en del af det populære Strædet (Læderstræde og Kompagnistræde), der med sit pulserende liv rummer en blanding af bl.a. antikvitetshandlere og caféer. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan (den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt). Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Forhuset er opført 1797-98 for tømrersvend David Pipper. Det blev forhøjet med en etage i 1849 og facaden blev i samme ombæring oliemalet.

Beskrivelse

Ejendommen i Kompagnistræde 24 ligger som en del af den sammenhængende husrække på den nordlige side af strædet. Ejendommen består af et forhus samt en retiradebygning i gården. Forhuset er grundmuret og er i fem fag og fire etager mod Kompagnistræde. Facaden er glatpudset og gulmalet over en lav granitsokkel. Under stueetagens vinduer løber et sålbænksbånd, og mellem stueetage og første sal er en profileret kordongesims. Mod det skiferhængte mansardtag er en profileret hovedgesims. I mansardtagets nedre del sidder tre heltagskviste, den midterste lidt bredere, med hvidmalede fronte og zinkinddækkede flunke og tag. Herover er tre små tagvinduer. I mansardens øvre del er to murede skorstene. Facadens to yderfag er bredere, og vinduerne har her på 1. og 2. sal indfatninger og sålbænke. På 1. salen er tillige gesimser over yderfagenes vinduer. Mellem 1. sal og 2. sal er i de tre midterfag et fladt, forsænket felt med stukkatur i kanten. Alle gesimser, bånd og indfatninger samt det flade forsænkede felt med stukkatur er hvidmalede. I stueetagen er en nedgang til butikken i kælderen med nyere gitterport foran nedgangen. Kælderdøren er en ældre, hvidmalet butiksdør, med fylding og glas i den øvre del. I det østre fag er en rundbuet portgennemgang. Her sidder en formentlig ældre, tofløjet port med bosserede fyldinger. Over porten er en overligger, og herover er et ældre rundbuet vindue med udsmykning. Over portåbningen er en slutsten. Vinduerne er ældre korspostvinduer. I kælderen er ældre enrammede butiksvinduer. Alle vinduer samt kælderdør og den tofløjede port er hvidmalede. Portgennemgangen er brolagt. Væggene er beklædt med perlestaf- paneler. I brystningshøjde er panelerne rødmalede og herover hvidmalede. Hertil er der taktfast placerede pilastre. Disse er rødmalede. I overgangen til det glatpudsede, hvidmalede loft er en profileret træliste. Denne er ligeledes rødmalet. Der sidder en tofløjet, traditionelt udført men formentlig nyere fyldingsdør mod hovedtrapperummet med nyere hængsler og håndtag. Døren er hvidmalet. På gårdsiden er et regulært brolagt gårdrum med træer og et nyere, rødmalet skur med rødt, teglhængt halvtag. Hertil er en retiradebygning i en halvbueform i plan. Fronten udgøres af to ens og ældre døre med fem bosserede fyldinger. Dørene er buede og følger således retiradebygningens form. Over dørene er halvbueformede overvinduer med dekorativ opsprosning. Retiradebygningen er rødmalet. Forhuset er i fire fag på gårdsiden. Murfladen er glatpudset og malet i en lys gul. I faget ved siden af porten sidder i kælderen to nyere revleluger. Vinduerne er traditionelt udførte men overvejende nyere korspostvinduer. De fleste med små ruder. Vinduer og revleluger er hvidmalede. I taget er tre kviste svarende til dem mod gaden. I det indre er den ældre plandisposition overvejende bevaret. Hovedtrapperummet har to vinduesfag til gårdsiden. Her er en ældre trappe med tre løb og reposer i mellem samt stort, firkantet durchsicht. På trappen er lagt nyere trin i lakeret fyrretræ ovenpå de ældre trin. Trappens vanger er udsmykket med udskæringer, og gelænderet har slanke, kantede balustre og en profileret håndliste. Trappen er hvidmalet bortset fra håndlisten, der er sortmalet. Indgangsdørene er ældre eller traditionelt udførte, hvidmalede fyldingsdøre. Væggene er glatte og malet i en meget lys grå. Loftet er hvidmalet. Lejlighederne er disponeret med tre rum en suite mod gaden: En stue i tre fag i midten med to etfags værelser omkring. Hertil er der to rum til gårdsiden. Placering af køkken og badeværelse varierer på etagerne, men de ligger altid til gårdsiden. I de gadevendte rum er overvejende ældre plankegulve, glatpudsede vægge og ældre stukkatur i form af profilerede loftsgesimser og rosetter. Enkelte steder er skillevæggenes bindingsværk blotlagt. Hertil ses helpanelerede ydervægge mod gaden, og enkelte steder er en mere enkel helpanelering mod gården. Desuden er i de gadevendte rum lave brystningspaneler med fyldinger og listeinddelte felter over samt lysningspaneler med riflet fyldingsspejl. Hertil er der desuden ovnpilastre- og skorstenskernerne er overvejende bevarede. På tredjesalen, den senere tilføjede etage, er panelerne mere enkle. Dørene er overvejende nyere traditionelt udførte fyldingsdøre eller ældre med nyere hængsling. Lejligheden i tagetagen har en overvejende åben planløsning. Materialeholdningen er traditionel med bræddegulve og glatte hvide vægge og lofter. I enkelte lofter er ældre stukkatur. Spidsloftet benyttes til opbevaring. Her er ældre bræddegulv og bræddeskillevægge. Skorstenskernen er bevaret. I kælderen er en nyere indretning. Gulvene er overvejende flisebelagte, vægge og lofter er glatte og malet hvide. I rummet mod gaden sidder en lidt særpræget og fin perlestavsbort som udsmykning langs med væggen ved overgangen til loftet.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger fra omtrent samme periode og i samme stil. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede i København. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur. Desuden tillægges det fint afgrænsede brolagte gårdrum med træer og en ældre retiradebygning miljømæssig værdi ved at udgøre et helstøbt og historisk baggårdsmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 24 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Kompagnistræde 24 er opført i 1797, altså kort efter branden, og ejendommen viser, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I det ydre kommer dette til udtryk i den enkle, glatpudsede og gulmalede facade med vinduernes regelmæssige takt samt de fremhævede og bredere yderfag. Hertil kommer den enkle, profilerede kordongesims mellem stue- og førsteetagen, det udsmykkede forsænkede felt med stukkatur langs kanten samt den profilerede hovedgesims under det høje skiferhængte mansardtag. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til tagets kviste og skorstenspiber. Ligeledes er hovedetagernes fire- og seksrammede, hvidmalede korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det bevarede portparti i den rundbuede niche med den tofløjede port med bosserede fyldinger og en overligger udsmykket med mæanderbort og det rundbuede vindue over. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de overvejende bevarede planløsninger på beboelsesetagerne, der kendetegnes ved de gadevendte stuer og de gårdvendte køkkener. Der er kulturhistorisk værdi i forhusets interiører med de ældre snedkerdetaljer i høj håndværksmæssig standard, hvilket inkluderer perlstafspanelerne i portrummet, de overvejende ældre vinduer med lod- og tværposter, brystningspaneler, helpaneler og de finere lysningspaneler med riflede felter med rudermotiv til gadesiden og de få lysningspaneler med perlestaf til gårdsiden samt kannelerede ovnpilastre. Hertil kommer de bevarede skorstenskerner, den ældre stukkatur i form af loftsgesimser og rosetter samt de listeinddelte vægge. Af særlig kulturhistorisk værdi er den elegante, ældre hovedtrappe med dens store durchsicht, de udsmykkede forvanger med udskårne cirkelfyldninger, den med riflinger udsmykkede mægler og gelænderet med kantede balustre og profileret, sortmalet håndliste af træ. Hertil kommer den særlige perlestafsbort i kælderen.

Arkitektonisk værdi

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition, der i sin symmetri giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det røde, teglhængte heltag. Den horisontale deling i form af kordongesimsen skaber en visuel balance mellem den gulmalede overfacade og den blågråmalede underfacade. Ligeledes er den antikinspirerede frise i fordybningen med til at trække horisontale, dekorative linjer, mens den profilerede hovedgesims elegant formidler overgangen til taget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer ydermere rytme og balance i facaden. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning. Dermed repræsenterer ejendommen et helstøbt eksempel på en klassicistisk beboelsesejendom, hvor både praktiske og æstetiske løsninger på fornem vis spiller sammen, og hvor der opleves en sikker fornemmelse for balance mellem bygningsdelenes forskellige skalatrin. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den klassiske farvesætning, der tilsammen skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de ældre og traditionelt udførte snedkerdetaljer diskret, men elegant, stofliggør og udtrykker klassicismens stilideal. Den relative enkle materialeholdning og detaljering er endvidere passende til lejlighedernes rumforhold, der i deres størrelse og udformning ikke inspirerer til overdådighed og tæt detaljerighed. Vinduernes lysninger og paneler i stuerne er med til at skabe et rigt og nuanceret lysindfald, der understøtter oplevelsen af bygningens diskrete elegance. Endvidere er der arkitektonisk værdi i placeringen af fordelingsgangen og den ældre ligeløbstrappe, der udgør kernen i det lille borgerhus.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links