Korsør Station

Den kulturhistoriske værdi ved Gl. Banegårdsplads 10, tidligere Korsør Station, knytter sig i det ydre til det nybarokke stiludtryk, der er karakteristisk for perioden 1905-1920 og som kombinerede nationalromantikkens ærlige, regionale materialer og former med inspiration fra 1600- og 1700-tallets barokarkitektur. Den kommer især til udtryk i stationsbygningens store mansardtag, de tre gråpudsede gavlpartier, anvendelsen af rød blankmur og det kobberklædte tårnespir. Sidstnævnte er en direkte parafrase over den Nyholms Hovedvagt fra 1744 i København. Andre karakteristiske barokreferencer omfatter ørelisenblændingerne, som vinduerne er placeret i, de refendfugede murpartier i de risalerede gavlpartier og reliefferne i frontonerne. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til banegårdens arkitekt, Henrich Wenck (1851-1936), der tegnede en række stationer i sin stilling som DSBs hovedarkitekt i årene 1894-1921. Korsør Station hører, sammen med blandt andet Helsingør Station og Københavns Hovedbanegård , til Wencks hovedværker. Hertil kommer hierarkiet i bygningens hovedfacade mod vandet, der står med de tre markante indgangspartier, og bagsiden mod det tidligere baneterræn, der i sammenligning fremstår mere nedtonet. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til de tre gavlpartier, der afslører bygningens tre afsnit, oprindeligt anvendt til henholdsvis toldkammer, posthus og station. Kioskbygningen, der på første sal oprindeligt var indrettet med lejligheder til DSB-ansatte på farten, står med det samme udtryk som hovedbygningen, dog i en nedtonet udgave med mindre detaljerigdom. Overordnet knytter den kulturhistoriske værdi sig også til bygningens funktion som stationsbygning, opført i et markant formsprog og en volumen, der afspejler at det danske jernbanenet i opførelsesperioden gennemgik en voldsom ekspansion. Beliggenheden nord for havneindløbet ved de store færgelejer fortæller historien om færgeruten Korsør-Nyborg, der indtil 1997 knyttede Sjælland og Fyn sammen. I det indre står hovedbygningen med overvejende nye overflader og bygningsdele og til dels ny disponering. Efter at DSB forlod stationsbygningen i 1997/98 er bygningen blevet restaureret, renoveret og nyindrettet til nye brugere. Her er blandt andet hovedtrapperne blevet nedlagt og erstattet med en ny hovedtrappe. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til de bevarede dele af planløsningen, der er aflæselige, såsom det tidligere pakkerum mod vest og forhallen med tilstødende kontorer i stueetagen. Hertil kommer de bevarede stukudsmykninger med gesimser, rosetter, dørstykker med videre, den bevarede bagtrappe og ældre og oprindelige vinduer, der vidner om bygningens oprindelige fornemme indretning og vigtige funktion. Loftsetagen og tårnspiret står stadig uudnyttet.

Den arkitektoniske værdi ved Korsør Station knytter sig det samlede anlæg af hovedbygning og kiosk og til anlæggets beliggenhed nord for havneindløbet ved det tidligere færgeleje. Mod syd ligger Korsør Station mod vandet mens den mod nord grænser op til det tidligere baneterræn. Hovedbygningens karakteristiske knæk har været betinget af de stedlige forhold. Der knytter sig ligeledes arkitektonisk værdi til hovedbygningens opdeling i tre afsnit, der hver er markeret med et risalerende gavlparti. Dertil kommer hovedbygningens langstrakte hovedform, der kontrasteres af lodrette bygningsdele, såsom skorstenpiber, tårnspiret og de høje vinduer. Hertil kommer mansardtaget, lagt med sortglaserede tegl, den taktfaste vinduessætning samt mansardkvistene, ligesom de profilerede hovedgesimser, bånd, blændinger, vindues- og dørindfatninger og trappepartier, der samlet bidrager til bygningens fornemme og samtidig funktionelle fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede dele af planløsningen, såsom det tidligere pakkerum mod vest og forhallen med tilstødende kontorer i stueetagen, hvor man stadig kan fornemme bygningens oprindelige rumfordeling. Hertil kommer de bevarede stukudsmykninger med gesimser, rosetter, dørstykker med videre, den bevarede bagtrappe og ældre og oprindelige vinduer, der giver bygningens indre, der overvejende står med nye overflader, visse steder et historisk udtryk.

Læs videre om

• Den gamle Lægebolig, Skælskør, Korsør
• Halsskov Revhus, Korsør
• Kirkerup Kirkelade

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen