Korsbrødregade 11, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribe havde tidligere to tiggermunkeordner, sortebrødrene og gråbrødrene. Johanniterne eller korsbrødrene kom til Ribe i 1300-tallet. De opførte et større bygningskompleks på grunden, som der er fundet dele af ved udgravninger. Der er kun bevaret en lille rest murværk fra klosterets tid i de nuværende bygninger.

På dette sted lå den omfangsrige korsbrødregård med sine mange gamle bygninger. Lige omkring 1800 blev alle på nær en længe revet ned og den nuværende hovedbygning opført. Bygningen stod færdig i 1801 og var da ejet af madam Rahr. Til det nye anlæg hørte den endnu eksisterende sydlænge, der formentlig indeholder rester af en ældre bygning. Anlægget bestod i 1801 tillige af en ny vest- og nordlænge, men begge disse længer er senere revet ned.

Oprindeligt var hovedbygningens hoveddør placeret i gadefacadens midterste fag, men på et tidspunkt er denne dør flyttet til gårdsidens sydligste fag, hvor den har erstattet et tidligere vindue.

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Forhuset på Korsbrødregade 11 blev opført i 1854 for malermester Ludvig Wolfhecher, som bolig og malerværksted. Taskekvisten på havesiden er tilføjet senere.

Ved registranten i 1969 var vinduernes karme malet brune, mens rammerne var hvidmalede.

Den miljømæssige værdi for Korsbrødregade 22 knytter sig til måden hvorpå bygningen indgår i gadens husrække, der er præget af enkle enetages bygningsvolumener. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og ældre bebyggelse, og bidrager herved til opretholdelsen af det traditionelle og stemningsfulde miljø i den velbevarede bykerne tæt ved Ribe Domkirke. Hertil kommer værdien af det bevarede udhus langs med Slotsgade, der vidner om den almindelige bystruktur med side- og baghuse hvor i man dels havde dyrehold, dels værksteder.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens enkle grundmurede form med pudsede mure, stejlt teglhængt tag og korspostvinduer mod gaden, som afspejler en traditionel byggestil fra midten af 1800-tallet. At hoveddøren er tofløjet med små kvadratiske fyldinger og dobbeltslagliste er tillige et typisk træk for datidens klassicistiske stil. Hertil kommer, at vinduerne mod haven sandsynligvis er ældre, hvilket ses i de småtopsprossede ruder og deres fæstning på lodposten. Disse detaljer tyder på, at vinduerne givetvis er genbrugt fra et ældre hus.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan, der på traditionel vis har en midtskillevæg, der adskiller opholdsrummene mod gaden og de mere funktionsbetingede rum som køkken, bryggers og fadebur mod haven. Der er især stor værdi i det intakte fadebur, der tydeligt afspejler hvordan man tidligere opbevarede madvarer. Fadeburet er i to niveauer, hvor en lem i det bevarede ældre bræddegulv giver adgang til den nederste del, hvor man kunne opbevare de madvarer, der skulle stå mest køligt og mørkt. Den samme værdi og kulturhistoriske fortælling knytter sig til den lille kælder under køkkenet. Opdelingen og hierarkiet mellem bygningens rum aflæses tillige ved materialeholdningen og bygningsdetaljerne. De pudsede vægge, paneler og fyldingsdøre hører til de finere, repræsentative stuer, mens der ved de funktionsbetingede rum er flere enkle bræddevægge, revledøre og stengulv. De mange ældre detaljer som hængsler, greb og låsekasser ved dørene og vinduernes anverfere og stormkroge har tillige stor kulturhistorisk værdi.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til den velproportionerede bygningskrop som domineres af det høje, stejle tag med næsten ubrudt tagflade mod gaden. Værdien knytter sig endvidere til vinduernes ens udførelse på facaden samt til deres taktfaste placering, der sammen med soklen, sålbænkene og gesimsen opdeler facaden i vandrette linjer. Hertil kommer, at den tofløjede hoveddør med sin dybblå farve og det sirlige kryds-opsprossede overvindue fremstår markant.

Læs videre om

• Faruplund
• Gravsgade 33, Ribe
• Grønnegade 18 og Mellemslippe 1, Ribe, Esbjerg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen