Krystalgade 5-5 B, København

For- og baghus til Krystalgade 5 blev opført i 1730'erne, dvs. kort efter Københavns store brand 1728. Bygherren var studiosus Sebastian Lier, der også stod for opførelsen af tre samtidige gårde i parallelgaden Store Kannikestræde, heriblandt Admiral Geddes Gård. Ejendommen undgik at blive ødelagt ved Københavns bombardement i 1807, som ellers raserede store dele af det omkringliggende kvarter, bl.a. hele nordsiden af Krystalgade. Forhuset var oprindelig i tre etager med gavlkvist og høj kælder. Facaden var grundmuret, sådan som reglerne efter brandkatastrofen foreskrev, mens forhusets gårdside og baghuset blev opført i bindingsværk. Det lidt yngre sidehus fra ca. 1750 er ligeledes i bindingsværk. Forhuset blev omkring 1858 forhøjet med en etage, og i 1873 havde facaden stort set fået sit nuværende udseende med kvaderpudsning, vinduesindfatninger og gesims. Baghuset har i størsteparten af sin historie rummet snedkervirksomhed, og i en årrække var der smedeværksted i stueetagen og snedkerværksted på 1. sal. I dag har snedkerfirmaet Lars Olsens Sønner til huse i de to underste etager, fortsat med værksted på 1. sal. Omkring 1830 blev der i vestsiden af gården opført yderligere et sidehus, sandsynligvis på jord, der var tilkøbt fra naboejendommen Krystalgade 7. Dette sidehus, der var indrettet til beboelse, blev revet ned i 1978 af hensyn til brandsikkerheden. Samtidig blev gårdene til Krystalgade 5, 7 og 9 lagt sammen til ét sammenhængende gårdrum. Retiradebygningen var i den forbindelse tæt på også at blive revet ned.

Ejendommens første lokumsskur lå i vestsiden af gården op ad skellet til Krystalgade 7, modsat sidehuset. En opmålingstegning fra begyndelsen af 1800-tallet viser her et dobbeltlokum. Desuden var der i en periode også lokum under trappen i sidehuset. Dette synes dog at være nedlagt før 1784. Det oprindelige dobbeltlokum lå imidlertid i vejen for byggeriet af det nye vestre sidehus omkring 1830, og funktionen må da være flyttet til den nuværende placering i sydsiden af grunden, mellem baghuset og det nu nedrevne sidehus. I første del af 1900-tallet blev ejendommens sanitære forhold forbedret betydeligt. Københavns Kommunes arkiv indeholder således en byggesag fra 1913 om etablering af vandklosetter i forhusets lejligheder (placeret i spisekammeret) samt en træbygning i gården med tre separate toiletrum, ligeledes med vandklosetter. Gårdtoiletterne var givetvis beregnet for sidehusenes beboere og de ansatte i værkstederne. Mens to af toiletterne blev nedlagt i 1993, fortsatte brugen af det sidste. Det er dog for nylig blevet fjernet på grund af frostsprængning og rotteproblemer. Rummene anvendes nu til opbevaring; snedkerfirmaet har således genbrugsdøre i toilettet til venstre. Overbygningen over toiletterne var et oprindeligt dueslag med ventilationsriste i træ og en liste, som duerne kunne sidde på.

Krystalgade 5 ligger som en del af husrækken i Krystalgade i det indre København. Ejendommen består af et fire fag bredt forhus, der er sammenbygget med et smalt sidehus som ligeledes er sammenbygget med et baghus. Herudover ligger der en retiradebygning i gårdrummet som er belagt med bro- og chaussésten. Forhuset har en grundmuret facade, mens gårdsiden står i bindingsværk med tjæret bindingsværk og gulkalkede tavl. Forhuset er opført i fire etager over en høj kælder med en kvaderpudset facade op til første etage, som er gråmalet. Herover er facaden glatpudset og gulmalet. Heltaget er behængt med skifer mod gaden og røde teglsten mod gården. I rygningen sidder en skorstenspibe, og i tagfladen mod gården ses to kviste. Mellem stueetagen og førstesal ses en hvidmalet kordongesims, mellem anden og tredje etage ses et gennemgående bånd, som er gulmalet, og facaden afsluttes af en hvidmalet hovedgesims. Under hvert vindue på første etage ses en fordybning, og omkring vinduerne på første og anden etage ses indfatninger med fordakninger over vinduerne. Fra første etage og op er vinduerne ældre og er enten fire- eller femrammede. På første og anden etage er de brun- og hvidmalede, mens de på tredje etage er gråmalede. I kælder og stueetage er der nyere etrammede vinduer som er brunmalede. I det yderste fag ses en ældre trefløjet port med en bagvedliggende gennemgående portgennemgang. Over porten ses et ældre trerammet overvindue. Både port og overvindue er brunmalet. Ved siden af porten ses en nedgang til kælderen med en nyere fyldingsdør med glas i den øverste del. På gårdsiden er der i stueetagen påbygget en mindre tilbygning i bindingsværk. De ældre og traditionelt udførte vinduer er enten to- eller firerammede med underdelte nedre rammer. I kælderen ses nyere etrammede vinduer. Alle vinduer er brunmalede. I den gennemgående portgennemgang er der traditionelt udførte paneler på væggen, og belægningen er støbt. Der er via en fritliggende ældre trappe adgang til lejligheden i stueetagen, og herfra fører en delvist indeliggende, ældre trappe videre op i for- og sidehuset. I forhuset ligger der en lejlighed på hver etage, og hver lejlighed har to adgangsdøre. Herudover er der adgang til sidehuset på hver etage. Der er træk af en ældre planløsning bevaret med de repræsentative rum mod gaden, mens køkken ligger mod gården. Fra trapperummet går man ind i en mindre forstue som giver adgang til et mindre badeværelse og de resterende rum. I kælderen er der et stort rum mod gaden, mens der ligger to mindre mod gården. Kælderen anvendes til erhverv, mens resten af forhuset er indrettet til boliger. Der er bevaret en del ældre bygningsdele og -detaljer, herunder lysnings- og brystningspaneler, fuldt panelerede vægge mod facaden, vægge af bindingsværk, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, ildsteder, stukkatur, vinduesdetaljer, herunder smedede anverfere og stormkroge. Vinduerne har forskellige typer forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre og nyere materialer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, tapet, fliser og linoleum. Sidehuset er seks et halvt fag langt og fire etager højt. Huset er opført i grundmur i stuetagen og herover i bindingsværk med sorttjæret bindingsværk og gulkalkede tavl. Huset bærer et halvtag med lav hældning belagt med tagpap. I faget tættest på forhuset ses en portåbning. Herudover er der to døre, der fører ind i henholdsvis sidehuset og baghusets stueetage. Døren til sidehuset er en ældre, tofløjet og brunmalet fyldingsdør. Døren til baghuset er en nyere pladedør som er sortmalet. De ældre vinduer er en blanding af et-, to- og firerammede vinduer med underdelte rammer. Et enkelt vindue er sandblæst. Alle vinduer er brunmalede. I sidehuset ligger der en lejlighed på første og tredje etage, mens der på anden etage er kontorlokale. En ældre trappe er bevaret. Enkelte ældre fyldingsdøre med greb og gerichter er bevaret. Overfladerne er en blanding af ældre og nyere, herunder pudsede vægge, bræddegulve, linoleum og fliser. Baghuset i fem fag er opført i bindingsværk som sidehuset og to etager højt. I tagetagen ses en tre fag bred gavlkvist, og i mansarden ved siden af ses to torammede vinduer. Heltaget er behængt med røde teglsten, og i rygningen ses en høj skorstenspibe. I tagfladen mod slippen sidder en kvist og flere nyere tagvinduer. Mod slippen ses en ældre revledør som er grønmalet. På første etage ses en nyere dør med glas i den øverste dal. De ældre og traditionelt udførte vinduer er enten to- eller firerammede med underdelte rammer, hvoraf nogle af dem har smedede sprosser. I det indre er baghuset disponeret med et stort åbent rum i både stuetagen og på første sal. Tagetagen er indrettet til en bolig i to etager med en indre trappe. I spidsloftet kan det ses, at hældningen på taget er ændret, da de ældre spær er synlige. Boligen består af en forstue som giver adgang til et stort åbent rum med opholdstue mod gården, men køkkenet ligger mod slippen. I spidsloftet er ligeledes et stort åbent rum, hvorfra der er adgang til et rum i sidehuset. I stueetagen er bevaret en stor esse, mens første sal anvendes til snedkeri med en bevaret kraftig skorstenskerne. Herudover er der bevaret fyldingsdøre, vægge af bindingsværk og synlige loftsbjælker samt vinduesdetaljer, herunder lodposter samt smedede anverfere og stormkroge. Overfladerne er en blanding af ældre og nyere, herunder bræddegulve, pudsede vægge og støbte gulve. Retiradebygningen ligger i forlængelse af det fredede baghus og støder op til bagsiden af et hus i Store Kannikestræde. Bygningen er opført i træ med brunmalede brædder og står på et støbt fundament. Taget, som er af nyere dato, er beklædt med blikplader og forsynet med en udluftningskanal og plastictagrende. Dørene er revledøre, som senere er forsynet med Ruko-låse. Ingen af de originale dørhåndtag er bevaret. Over hver dør er der et bræt. Hele gårdrummet, som hører til Krystalgade 5-9, er belagt med brosten med undtagelse af et chausséstensbelagt felt foran retiradebygningen. Belægningens nøjagtige alder kendes ikke. Hele gårdrummet fremstår imidlertid som en ensartet flade uden spor efter hverken det sidehus, der blev revet ned i 1978, eller sløjfede plankeværker. Derimod synes matrikelgrænsen mellem Krystalgade 7 og 9 at være markeret som en tværgående linje i brolægningen og en svag forskydning i stenrækkerne

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Krystalgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der i overvejende grad består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den traditionelle bebyggelsesstruktur med et forhus og sidehus samt baghus, der sammen med karréens øvrige forhuse og sidehuse omkranser det lille gårdrum, som er karakteristisk for den tætte indre by.

Den kulturhistoriske værdi ved Krystalgade 5-5B er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et bygningskompleks fra 1700-tallet, hvor især gårdrummet fremstår som et miljø, der ikke har forandret sig væsentligt siden 1700-tallet. Såvel forhusets bagside som side- og baghus står velbevarede med tjæret bindingsværk og gulkalkede tavl. Herudover knytter den kulturhistoriske værdi ved Krystalgade 5 sig til forhuset med oprindelse i et ildebrandshus, opført efter Københavns store brand i 1728, hvor omkring 1600 af byens 4100 huse brændte. Ildebrandshuse er kendetegnet ved at være høje og smalle firefagshuse med en muret gavlkvist midtfor samt profilerede gesimser. Krystalgade 5 har ingen gavlkvist, hvilket er et vidnesbyrd om forhøjelsen med en ekstra etage, som forhuset fik i forbindelse med en ombygning i midten af 1800-tallet. Efter branden i 1728 var det et krav, at facaden mod gaden blev opført i grundmur, mens det stadig var tilladt at opføre gårdsiden i bindingsværk, hvilket kan ses i Krystalgade 5, hvor det kun er facaden som er opført i grundmur, mens resten står i bindingsværk. Den oprindelige opbygning i bindingsværk fortæller om lempelserne inden for det københavnske byggeri, der blev indført efter branden. Myndighederne forsøgte i en årrække at opretholde et direkte forbud mod at bygge i bindingsværk, men man erfarede hurtigt, at genopbygningen af byen ikke gik hurtig nok, og at der trods forbuddet alligevel blev bygget i bindingsværk. I 1731 blev forbuddet mod brugen af bindingsværk ophævet, og formure kunne herefter lovligt opføres som bindingsværk og ikke i grundmur. Der er således også kulturhistorisk værdi relateret til side- og baghusets bindingsværk. Der er endvidere kulturhistorisk værdi knyttet til forhusets facade med et senklassicistisk udtryk, der er kommet til i midten af 1800-tallet, med kvaderfuget underetage og glatpudset overfacade og samtlige klassicistiske stilelementer, herunder kordon- og hovedgesims samt indfatningerne ved vinduerne. Den kulturhistoriske værdi ved retiradebygningen er knyttet til bygningen som et væsentligt og integreret element i det velbevarede historiske gårdmiljø mellem de fredede 1700-tals bygninger. Retiradebygningen er på samme tid et vidnesbyrd om de trange bolig- og arbejdsforhold, der tidligere dominerede det indre København, og om den forbedring af hygiejnen, som fulgte med industrialiseringen i form af kloakering og vandklosetter. Dertil kommer, at retiradebygningen i Krystalgade 5 hører til de meget få af sin art, som i dag er bevaret i København. For bro- og chausséstensbelægningen gælder det, at den understreger og sammenholder bygningerne som en værdifuld helhed. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med butik i kælderen samt lejligheder herover. En lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener var nyt for etagehusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse, gårde på landet og boder i byen. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om forskellige perioders udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer samt de oprindelige bræddegulve, fyldings- og revledøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, loftstukkatur, skorstenskerner samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Hertil kommer, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved bindingsværket i baghusets tagetage, idet baghusets oprindelige taghældning direkte kan aflæses i spærene. Herudover er der i baghuset kulturhistorisk værdi knyttet til den store esse i stueetagen, det åbne rum i både stueetage og på første sal som vidner om, at baghuset har været anvendt til erhverv.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordon-, bånd- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal samt gesimsen mellem anden og tredje har endvidere den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne med indfatninger bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte og uregelmæssige vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

Læs videre om

• Pakhuset, Havnegade 39, København
• Stærekassen, København
• Verrayons Gård, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen