Løgismose, Haarby

Løgismose nævnes første gang med ejernavn i 1330.Ejeren Mogens Gøye opførte i begyndelsen af 1500-tallet et enkeltstående grundmuret hus af munkesten, der senere kom til at udgøre den nordøstlige fløj af hovedbygningen. I 1575 blev den nordvestlige fløj opført af Peder Oxe. Fløjen, der i dag udgør anlæggets hovedfløj, rummer den port, der giver adgang til gårdspladsen. Over porten blev opsat en inskriptionstavle, der daterer byggeriet og knytter det til Oxes slægt. Anders Bille udvidede i 1630-1640'erne hovedbygningen med en sydøstlig fløj og opførte et spirtårn i hjørnet mellem to fløje. I portfløjen indrettede han et kapel. Sydfløjen og tårnet blev revet ned og kapellet nedlagt i 1826, men Anders Billes aftryk kan dog endnu findes på Løgismose. Det er således Bille, der gav gården svungne renæssancegavle.

I 1726 blev der bygget en pragtportal af enkegrevinde Sophie Amalie Trampe, der boede på Løgismose efter sin mand grev Adam Frederik Trampes død. Portalen blev opført på portfløjens gårdside og er en sandstensportal bygget i korintisk stil. Den sidste af de tre nuværende fløje, den sydvestlige fløj, blev opført af daværende ejer V.J.N. Sønnichsen i 1883. I den nye sydvestlige fløj blev der oprettet en kirke, og et nyt trappetårn blev opført i hjørnet ved de to ældste bygninger. Tårnet blev bygget med Sophie Amalies pragtportal som indgang.

Omkring 1920 blev trappetårnet bygget højere og med spir af arkitekt H.C. Amberg. Samtidig blev kirken i sydvestfløjen restaureret af arkitekt J. Ingwersen. Gavlene mod haven fik tilføjet svungne gavlkamme i renæssancestil på samme tid. Der blev omkring samme tid som Anders Billes ombygninger bygget en trefløjet avlsgård af bindingsværk. Det er uvist men sandsynligt, at avlsgården kan tilskrives Anders Bille.

Ved jordarbejder på det store voldsted blev der fundet rester af to fundamentsforløb fra tidligere bygninger syd og nordvest for den eksisterende bygning. Efter brande i 1899 og 1919 blev avlsgården nyopført. Det trelængede anlæg ligger nordvest for hovedbygning og voldgrave. Den nordlige længe rummer en port, der giver adgang til gårdsplads og hovedbygningen.

Løgismose ligger syd for Assens i landskabet ikke langt fra kysten. Hovedbygningen ligger på et stort, kvadratisk voldsted omgivet af vandfyldte grave, hvortil man ankommer ad en kørevej, der løber over en bro. Ankomsten til gårdspladsen går gennem en portåbning i vestfløjen. Gårdspladsen åbner sig mod landskabet i sydøst. Hovedbygningen er et grundmuret, trefløjet anlæg i to etager, der består af en vestfløj, der er bygget sammen med en nordøstlig fløj og en sydvestlig fløj. Mod gårdspladsen er der et firkantet trappetårn med et højt, løgkuplet spir. Over en lav, delvist sortmalet sokkel er murværket rødkalket og afsluttes under tagudhænget af en muret, hvidkalket gesims. I murværket ses endvidere murankre i etageadskillelserne og i vestgavlene er de fra nord udformet som XXX initialer ABESRK og ANNO 1631, POS HRK ANNO 1575 og ARE SAK ANNO 1611. Over porten er en inskriptionstavle med indskriften: ANNO 1575 LOD ERLIG VELBYRDIG MAND PEDER OXE TIL GISSELFELD OG DANMARKS RIGIS HOFMESTER HER IOHAN OXIS SØN TIL NIELSTRUP OG HANS HUSTRU FRUE METTE ROSENKRANTZ HER OLLUF ROSENKRANTZIS DAATTER TIL VALLØ BYGGE DETTE HUS HER PAA LØGISMOSSE. GUD UNDE DEM SAA AT BYGGEOC BOE, AT DE MAA FAA DEN EVIGE RO.

Murværket på trappetårnet og den nordøstlige fløjs gårdside og østgavl i blankt, rødt murværk. Også den øverste del af den sydvestlige fløjs østgavl er uden kalkning. Alle fløjene bærer teglhængte heltage med ældre skorstenspiber i rygningen, heraf tre over den nordøstlige fløj fire over den vestlige fløj og en enkelt over den sydøstlige fløj. Alle gavle og den gennemgående gavlkvist over portåbningerne i vestfløjen er prydet med svungne gavlkamme med hvidkalkede gesimser og vandrette bånd. Øverst i gavlen over portåbningen er indfældet et rundt tårnur. Ud fra nordøstfløjens østre gavl er en ældre muret terrasse med en bred trappe ned til parken. Terrassen har en pudset balustrade med svungne balustre og prydvaser og løvestatuetter. Portrummet er tøndehvælvet og vægge og hvælv er hvidkalkede, vejen igennem er brolagt. Hovedindgangen til hovedbygningen sidder i trappetårnet og udgøres af en ældre, tofløjet fyldingsdør med fast, halvcirkulært overstykke og fløj. Sandstensportalen, Sophie Amalie Trampes Portal, består af to frisøjler, der bærer et overstykke med heraldiske våben og prydvaser. Der er tillige indgange til nordøstfløjen gennem en grønmalet, flammeret dør med en diagonaltstillet rude øverst, herover er en konsolbåren sandstensgesims. Indgang til sydvestfløjen sker gennem en ældre hvidmalet, tofløjet dør med et opsprosset rudeparti øverst. I portrummet er tillige to sortmalede, flammerede døre, der giver adgang til stueetagen. Hovedbygningens vinduer er fortrinsvis ældre opsprossede krydspostvinduer i stueetagen og opsprossede krydspostvinduer ud for første sal. I sydvestfløjen ses store spidsbuede støbejernsvinduer mens nordøstfløjens vinduer mod nord er fladbuede støbejernsvinduer. Begge typer støbejernsvinduer har fint detaljeret opsprosning. Gavlenes vinduer er enten rundbuede og enrammede vinduer eller torammede, småtopsprossede vinduer. Samtlige vinduer er malet hvide og er alle ældre.

Stueetagen nord for porten har tidligere indeholdt domestikrum og rummer i dag rummer lignende funktioner, herunder vaskerum og opbevaring. Gulvene er støbte eller er flisebagte, væggene malede eller kalkede og der er bræddelofter med synlige bjælkelag. Afsnittet syd for porten er indrettet med stuer samt indgangsområde fra syd til kirken som optager hele sydvestfløjen. Disse stuer har en traditionel materialeholdning primært fra omkring 1900, herunder ældre bræddegulve, fodpaneler, radiatorskjulere og pudsede vægge samt lofter. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge. Kirkerummets indretning er sandsynligvis fra opførelsen i 1883, herunder ølandsflisegulv, stolestader med ældre bemaling i grøn, rød, beige og gylden. Væggene er pudsede og kalkede.

Trappetårnet rummer en treløbstrappe med indstukne trin i glatte vanger og flade dekorativt udskårne bræddebalustre samt en malet håndliste. Under løbene er dekorativt bemalet panelering. Første sal, beletagen, udmærker sig ved at have en større loftshøjde end stuetagen. Fra trappetårnet er der adgang til den nordøstlige fløj, der er indrettet med tre store, gennemlyste stuer. I vestfløjen er der en fordelingsgang mod gården, der dels giver adgang til to store vestvendte stuer, der er forbundet med stuerne i nordvestfløjen, og dels giver adgang til et køkken og en række værelser, der ligeledes er vestvendte. Fordelingsgangen leder til den sydøstlige fløj, hvor der adgang til et pulpitur i kirkesalen, der er i dobbelt højde.

Materialeholdningen i nordvest- og vestfløjen er ældre og traditionel med plankegulve, pudsede vægge og lofter, stukkatur, fod-, brystnings- og lysningspaneler, ovnnicher og kaminer. Stuerne og gangen står med et særligt rigt udstyr, herunder bemalede barokpaneler, og en særdeles rig stukkatur og fornemt udførte fyldingsdøre. Etagens værelser har den samme materialeholdning, men dog i en mere simpel udførelse. I den gårdvendte gang ses tillige senbarokke døre med tilhørende underskårne gerichter. Tagetagen fremstår primært uudnyttet, over vestfløjen er indrettet en række opbevaringsrum. Den ældre tagkonstruktion og de fritstående skorstene er synlige. Taget er understrøget.

Den miljømæssige værdi ved Løgismose knytter sig til anlæggets beliggenhed i det lave englandskab ud mod Helnæs Bugt, hvor lindealléen og avlsgårdens aksefaste ombygning omkring portåbningen danner en imponerede ramme og ankomst til herregården. Avlsgården indrammer også det store, åbne gårdrum, der omgiver indkørslen, der fortætter aksen op til hovedbygningen. Hovedbygningen er således et naturligt omdrejningspunkt i det helstøbte herregårdsmiljø, og denne status understreges af bygningens beliggenhed på et stort voldsted omgivet af brede vandfyldte grave på alle sider.

Løgismoses kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet set til hovedbygningens lange udviklings- og ombygningshistorie, der er aflæselig i udformningen af de enkelte fløje og sporene efter ombygninger, som ses i murværket.

Den kulturhistoriske værdi ved Løgismose knytter sig i det ydre til hovedbygningens traditionelle placering på en borgbanke omgivet af vandfyldte grave. Det samlede bygningsanlæg, bestående af hovedbygning og avlsgård, afspejler den traditionelle herreborgs opbygning med et stenhus, der både tjente som magasin og som tilflugtssted i ufredstider. Stenhuset fungerede som herremandens daglige bolig og umiddelbart udenfor gravene lå den tilhørende avlsgård. Hovedbygningens kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i dens velbevarede fremtræden som en renæssanceherregård karakteriseret ved et trefløjet anlæg i to etager og trappetårnet i gården. Alt opført teglsten, hvoraf størstedelen er pudset og kalket med teglhængte heltage, det løgkuplede spir på tårnet samt de karakteristiske svungne renæssancegavle. Herregårdens civile præg uden forsvarsmæssige foranstaltninger ses tydeligst af de store, taktfast placerede vinduer i de to ældste fløje, hvor de opsprossede korspost- og krydspostvinduer synes at stamme fra ombygninger i 1700-tallet, hvor indretningen tilstræbte et mere komfortabelt, elegant og lysfyldt interiør i forhold til tidligere tider. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til variationerne i murværket, der er særligt tydelige mod gårdspladsen, hvor nordvestfløjen som den ældste bygning er opført i munkesten, mens det nyere trappetårn fra 1800-tallet er opført af sten i normalt format. Hertil kommer kirkefløjen, sydvestfløjen, tilføjet i 1800-tallets slutning, der føjer sig harmonisk til det ældre anlæg, men hvor kirkefløjens spidsbuede og filigranudsmykkede støbejernsvinduer i nygotisk stil afspejler historicismen, der var den fremherskende stil på fløjens opførelsestidspunkt. Denne opdeling afspejler sig i det ydre også i domestikafdelingens vinduer i den nordvestre fløj, der i det ydre ses som mindre fladbuede støbejernsvinduer, der er udført med filigrandekoration ligesom kirkevinduerne.

Endelig synes terrassen ud for den nordøstre fløjs østgavl også at være en senere tilføjelse antageligt fra ombygningen omkring 1920. Murankrene udformet som bogstaver og tal samt sandstenstavlen over portåbningen vidner om flere af herregårdens bygherrer herunder Peder Oxe og Anders Bille. Endelig kommer de store, ubrudte tagflader, der vidner om tagetagens oprindelige anvendelse til opbevaring.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til opdelingen i herskabets repræsentative og private gemakker samt domestikrummene beregnet til tyendets arbejde og beboelse. Dette afspejles tydeligt i placeringen og i rummenes udstyr i hovedbygningen, hvor domestikrummene optager stueetagen i nordøst- og vestfløj og præges af enkle, slidstærke materialer og overflader, mens herskabets gemakker ligger på første sal, hvor der er udsigt over det omgivende landskab. Den detaljerige aptering med den traditionelle materialeholdning og den fornemme forarbejdning afspejler endvidere herskabets liv og stand som den herskende klasse i datidens samfund. Særligt i den nordøstre fløj knytter den kulturshistoriske værdi sig til den anselige murtykkelse, der ses både i vindueslysninger og to rundbuede døråbninger, hvilket afspejler bygningens anselige alder og oprindelse i senmiddelalderen. Også senbarok og klassicisme er repræsenteret i interiøret, hvor senbarokken er særlig tydelig i de bevarede trefyldingsdøre med dekorativt udførte fyldinger og tilhørende, dybt underskårne gerichter. Også vinduernes rundposte afspejler oprindelsen omkring år 1700. Klassicismen afspejler sig derimod tydeligt i spisetuens symmetriske opbygning med tofløjede døre med de for stilen karakteristiske fem fyldinger og fordakninger samt dørstykker med stukornamenter med antikt forbillede. Således knytter den kulturhistoriske værdi i det indre sig endvidere til de bevarede ældre overflader herunder plankegulve, flisegulve og ølandsflisegulve, pudsede vægge og lofter, alle typer stukkatur, ovnnicher, alle typer fyldingsdøre med tilhørende gerichter og beslåning, panelering, vinduernes rundposte og de ældre anverfere og stormkroge. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til tagetagens synlige tagkonstruktion og det understrøgne tag og de mindre opbevaringsrum, der vidner om denne etages traditionelle anvendelse til opbevaring.

Den arkitektoniske værdi ved Løgismose knytter sig til det trefløjede anlæg, hvor den tilstræbte symmetriske opbygning i vestfløjen, farvesætningen i varm rød med hvide murdetaljer samt de iøjnefaldende renæssancegavle giver bygningen et helstøbt og levende udtryk. Hertil kommer de store, stejle og ubrudte tagflader og det rødkalkede murværk, der fremhæver fløjenes længde og samler bygningen til en harmonisk helhed. Helheden fuldendes af det store tårn, der yderligere højner hovedbygningens udpræget herskabelige udtryk.

I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede rumstruktur og de repræsentative rums intakte interiører præget af senbarok og klassicisme. Atmosfæren varierer efter stukkaturens udformning, den varierende detaljering på panelering, døre og gerichter og farveholdningen, men fælles for rummene er den udsøgte materialekvalitet og detaljering, som på formfuldendt vis spejler det ydres herskabelige og magtfulde udtryk.

Læs videre om

• Fåborgvej 108, Kærum
• Ladegårdsgade 1, Assens
• Venekærgård, Flemløse

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen