Larsbjørnsstræde 7, København

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan; den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.Forhuset i Larsbjørnsstræde 7 blev opført i 1797 for garver Jens Brandt. Butiksindretningen med indgang fra gaden til stueetagen (tidligere var der en kældernedgang) blev indrettet i 1899. Facademalingen omtales første gang i 1867. Larsbjørnsstræde, hvor ejendommen ligger, hører til blandt de ældste gader indenfor voldene og opstod relativt kort efter Københavns grundlæggelse i 1167. Den kendes dog som Larsbjørnsstræde fra omkring 1460 da en Laurids Bjørnson her ejede en grund. Næsten alle gadens huse blev opført efter bybranden 1795, der gik hårdt ud over Nørre Kvarter. Larsbjørnsstræde strækker sig fra Sankt Peders Stræde til Vestergade og passerer undervejs Studiestræde. Under navnet Pisserenden har gaden også været kendt og er det stadig den dag i dag.

Ejendommen er i stueetagen anvendt til erhverv, mens der er beboelse på de øvrige etager. Ejendommen er beliggende som et integreret led i husrækken i Larsbjørnsstræde i København. Ejendommen består af et grundmuret forhus i fem fag. Forhuset er opført med kælder, og er i fire etager og har en udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og malet lysegul. Over stueetagen er en glatpudset og hvidmalet kordongesims, og over 1. sal er en hvidmalet fordybning over de tre midterste fag med stukkaturarbejde i bladrankemotiver, og øverst, over 3. sal, er en profileret og hvidmalet hovedgesims med sparrehoveder. Forhuset har et opskalket heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gaden er to fladbuede kviste. Dertil kommer to ældre skorstene i rygningen ved gavlene. I de to yderste fag mod øst er en fladbuet portniche med et glatpudset, hvidmalet murstik over. Porten har to afvisersten. I nichen er en ældre, tredel og mørkegrøn fyldningsport med en dekoration af bladmotiver øverst på det midterste portled samt nyere greb og låsetøj. Over porten er et todelt, mørkegrønt overstykke med to kannelerede fyldningspaneler samt indramninger med knopper. I facadens yderste fag mod vest er et indgangsparti til stueetagen med en nyere, mørkegrøn butiksdør med et stort glasparti samt et nyere, én-rudet overvindue. Kælder- og stueetagens vinduesfag er sammenhængende og har nyere, opsprossede og mørkegrønne butiksruder. På 1. og 2. sal er ældre, firerammede og grønne korspostvinduer med todelte underrammer, og på 3. sal er traditionelt udførte, torammede, opsprossede og grønne vinduer. I tagetagens kviste til gaden er nyere, todelte termovinduer. Til gårdsiden har forhuset tre fag samt et skråt smigfag mod vest, der danner et smalt fremspring som er sammenbygget med naboejendommen. Gårdsiden er pudset og malet lysegul, og øverst er en profileret hovedgesims. I tagetagen er en muret gavlkvist med et heltag hængt med røde tegl samt heltagskvist. Portgennemgangen åbner sig til gården ved en fladbuet niche af samme udformning som facadens, dog uden murstik. Midtfor er i kælderetagen en nedgang med en ældre, tofløjet og mørkegrøn fyldningsdør og i smigfaget er et traditionelt udført, én-rammet, opsprosset vindue. På 1. sal er til gårdsiden ældre korspostvinduer med todelte underrammer, mens der i stueetagen samt på 2. og 3. sal er ældre, torammede, opsprossede vinduer samt over kældernedgangen et nyere, én-rudet overvindue. Dertil kommer i fremspringet øst for smigfaget en række mindre nyere, enkeltrudede, mørkegrønne vinduer. I gårdsidens ældre vinduer er en del ældre, håndsmede hængsler. I tagets kviste er nyere, todelte termovinduer. Alle gårdsidens vinduer er malet mørkegrønne. Endelig er over kvistens vindue en lille, afrundet og glasdækket åbning. Ejendommens kælder rummer en traditionel planløsning to niveauer (dybest under portrummet), og der er ingen nævneværdige ændringer. Der er synlige tømmerkonstruktioner flere steder samt støbte gulve. Kælderen tilgås fra gården via en ældre trappestige af træ. Ejendommens stueetage omfatter en åben planløsning med en nyere butiksindretning med for- og baglokaler. I det gadevendte rum er på sidevæggene nogle traditionelt udførte, mørkegrønne brystningspaneler. Der er traditionelt udførte plankegulve og nyere vægbeklædning samt fliser i køkkenafdelingen inderst ved husets smigfag mod gården. Portrummet er dækket af et traditionelt udført plankegulv, mens væggene er pudsede og malede med delvist synligt bindingsværk i den vestvendte væg. I denne væg er ejendommens hovedindgangsparti i form af et traditionelt udført, todelt og mørkegrønt dørparti med profileret indfatning og fyldninger samt nyere greb og låsetøj. Foran døren er to afrundede og mørkegrønne trætrin. Ejendommen har et velbevaret trapperum med en ældre, to-løbet trappe med et par korte, tredje løb mod gården på hovedetagerne. Trappen har glatte, hvidmalede balustre og en profileret, grå- og hvidmalet håndliste, mens trinene og reposerne er beklædt med kokostæpper. I vinduerne mod gården i trappeopgangen er en del ældre, håndsmedede stormkroge og anverfere. På hver repos er adgang til én lejlighed på hver etage med én indgangsdør. På 1. sal er en ældre, sortmalet fyldningsdør med nyere greb og beslåning, mens de øvrige etagers hoveddøre er nyere døre. Lejlighederne har relativt velbevarede planløsninger, herunder med en gadevendt stue og et gadevendt værelse, mens der til gården er et værelse og entré med adgang til bad og toilet samt i fremspringet til gården et værelse i smigfagsrummet. Der er bevarede skorstenskerner i lejlighederne ved gavlvæggene. Som den væsentligste ændring er køkkenet i lejligheden på 1. sal flyttet fra gårdsiden til den gadevendte stuer. Der er traditionelt udførte forsatsvinduer i begge lejligheder. På 1. sal er traditionelt udførte fyldingsdøre. I vinduerne er en del ældre stormkroge og anverfere. På gulvene i stuer og værelser er nyere plankegulve, og der er bevarede fuldt panelerede ydervægge mod gaden samt i værelset mod gården. Dertil kommer bevaret brystningspanelering i gadevendte rum og kannelerede fyldninger i lysningspanelerne samt traditionelt udførte felter af indrammende profilerede kantlister. Der er endvidere en bevaret stukkatur i stuer og værelser med profilerede kantlister. På 3. sal er i lejligheden ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, herunder med indstukne hængsler. Der er ældre og bemalede plankegulve i stuerne, værelserne og entréen samt nyere skakternet belægning i smigfagsrummet (spisekøkken), bevarede fuldt panelerede ydervægge samt nyere overflader i lofterne. Ejendommens 4. sal, den indrettede tagetage, omfatter en åben planløsning med en hems over en del af hanebåndene, hvortil der er adgang via en ældre trappestige. Der er traditionelt udførte fyldingsdøre samt nyere, delvist bemalede plankegulve og nyere pladevægge og -lofter. Der er synlige skorstenskerner i tagetagens lejlighed.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Larsbjørnsstræde, hvor forhuset indgår som et helstøbt og værdifuldt element i husrækken, der består af lignende, men forskellige bygninger fra samme periode. I kraft af sin klare proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Ejendommens bebyggelse danner et helstøbt, tidstypisk og fortættet gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi for Larsbjørnsstræde 7 knytter sig til ejendommen som et værdifuldt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Forhuset i Larsbjørnsstræde 7 blev opført i årene 1797, altså kort tid efter branden, og ejendommen viser på repræsentativ vis, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle og nøgterne, glatpudsede og malede facade, vinduernes regelmæssige takt og forskellige højde opefter på facaden, den enkle kordongesims mellem stueetagen og 1. sal, båndet og gesimser, herunder den detaljerede dekorative frise under 2. sals tre midterste fag samt den profilerede hovedgesims med sparrehoveder. Dertil kommer det teglhængte heltag med fladbuede kviste og to skorstene, der udgør en typisk og afbalanceret facadeskematik i genrejsningstiden. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til portnichen med port og alle detaljer, alle ældre og traditionelt udførte, to- og firerammede vinduer med alle detaljer. Til gårdsiden knytter de kulturhistoriske værdier sig til det prunkløse udtryk med en enkel profileret hovedgesims og den ensartede vinduessætning af to- og firerammede vinduer med alle detaljer samt til døren til kældernedgangen, der afspejler forskellen mellem den repræsentative facade og den mere funktionsbetingede gårdside. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede trapperum med den ældre toløbstrappe og opgang med alle detaljer. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til de relativt velbevarede planløsninger, herunder med de repræsentative stuer og værelser mod gaden og den bevarede placering af køkkenet mod gården, der afspejler datidens boligindretning. Der knytter sig konkret kulturhistorisk værdi til alle ældre fyldningsdøre, skorstenskerner, ældre plankegulve, bevaret fuldpanelering af ydervæggene omkring vinduerne samt bevaret brystningspanelering på 1. sal samt bevaret stukkatur af profilerede kantlister, der afspejler klassicismens beherskede og harmoniske boligudstyr og udsmykningsidealer i en beskeden og knap, lav-borgerlig udformning.

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til ejendommens grundmurede forhus i fire etager med opskalket heltag hængt med tegl, hvis klassicistiske facade viser periodens sans for harmoni og balance. Dette kommer til udtryk i den klare opdeling af glatpudset og bemalet over- og underfacade via en gennemgående, glatpudset og kontrastfarvet kordongesims, den taktfast vinduessætning og den elegante, fladbuede portniche samt den profilerede hovedgesims, der accentuerer overgangen til tagfoden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede planløsninger i lejlighederne, der effektfuldt og gennemtænkt orienterer sig med generøse gadevendte stuer, hvor den særlige udformning med lysningspaneler i de fuldt panelerede ydervægge giver et delikat og harmonisk lysindfald.

Læs videre om

• Det Kgl. Uldmanufaktur, København
• Højbro Plads 17, København
• Olfert Fischersgade 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen