Lille Kannikestræde 3, København

Lille Kannikestræde 3 ligger på Lille Kannikestræde 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Baghuset blev opført i 1840 for Lars Paulsen, og det var oprindeligt i syv fag med et heltag. Omkring 1840 blev bygningen forsynet med et mansardtag med sorte, glaserede tegl. På daværende tidspunkt var der en indgang til stueetagen med indfatning omkring og en fronton over. Sidebygningen er næstældst og opført i 1862 for urtekræmmer Carl Adolph Carlsen, mens sidehuset blev opført af samme bygherre i 1876. Gadenavnet Lille Kannikestræde henviser til de såkaldte kanniker, en katolsk betegnelse for medlemmer af domkapitlet (dvs. præstekollegiet) ved Vor Frue Kirke. De havde hovedsagelig deres gårde i Store Kannikestræde, men efter Reformationen i 1536 blev de hjemsted for professorerne. Den senere præst og forfatter Steen Steensen Blicher (1782-1848) boede bl.a. Lille Kannikestræde, men da huset han boede i gik op i luer under englændernes bombardement af København i 1807 måtte han flytte hjem til sin far i Randlev.

Beskrivelse

Ejendommen er i sin helhed anvendt til erhvervsformål. Ejendommen er beliggende omtrent midt i den korte gade, Lille Kannikkestræde, mellem Store Kannikestræde og Skindergade i København, hvor anlægget består af tre bygninger, der tilsammen danner en lille gård med et plankeværk med port ud til Lille Kannikestræde. Gården er belagt med chaussésten i viftemønster. Beliggende nordligst i gården er et grundmuret sidehus, hvis gavl vender ud til Lille Kannikestræde, hvor der er et stort, bredt og rundbuet butiksfag i en svag muråbning. I gården er sidehusets facade i fem fag og et smigfag samt yderligere ét fag, der er sammenbygget med baghuset. Sidehuset er opført med kælder, og er i to etager. Sidehuset har en pudset og sortmalet sokkel, og facaden er pudset og okkerfarvet. Over stueetagen er en profileret og hvidmalet kordongesims, herover er et profileret bånd, og øverst er en profileret og hvidmalet hovedgesims med sparrehoveder. Sidehuset har et skifertag med valme mod gade og gård. I det midterste fag er en grundmuret hejsekvist med en brækket, profileret og hvidmalet indfatning samt et heltag hængt med skifer. I taget er endvidere et antal traditionelt udførte tagvinduer. Nærmest gavlen til naboejendommen er en skorsten, der løber langs dennes gavl. I gården har sidehuset en kælderhals i midterfaget, og denne er forsynet med en traditionelt udført, skråtstillet, tofløjet og mørkegrøn revleluge. I gårdens facade er i stueplan to fladbuede dørnicher, hvori der er ældre, én-fløjede, mørkegrønne fyldningsdøre. Dertil kommer en bred døråbning med en ældre, tofløjet og mørkegrøn fyldningsdør med glaspartier i de øverste fyldninger. Foran den tofløjede dør samt en af de én-fløjede døre er en nyere trappe med tre trin i cement. I stueplan er i fladbuede vinduesnicher tre ældre, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer samt en fladbuet, glatpudset og okkerfarvet blændingsniche. På 1. sal er seks ældre, torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer samt i midterfaget et traditionelt udført, todelt, opsprosset og hvidmalet vindue, hvorunder der er et hvidmalet træparti med to fyldninger og en ventilator. Hertil kommer ventilatorer i to overrammer i vinduer på 1. sal. I gavlkvisten i tagetagen er et ældre, torammet, opsprosset og hvidmalet vindue, og herover er en ældre hejsebom. I gavlens rundbuede åbning mod gaden er i stueplan et nyere indgangsparti med en tofløjet, mørkegrøn glasdør med overvindue. Døren flankeres af to nyere, opsprossede og mørkegrønne glaspartier. Herover et traditionelt udført, rundbuet og mørkegrønt overvindue med vifte-opsprosning. Bagerst i gården er et grundmuret baghus i fem fag. Baghuset er opført i to etager samt en udnyttet mansardetage. Sokkelen er pudset og sortmalet, facaden er pudset og okkerfarvet, og øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims. Baghuset har et mansardtag med tagflader mod gården, og disse er hængt med sorte, glaserede tegl. Midtfor på facaden er en traditionelt udført, tofløjet og grønmalet port med flammeret bræddebeklædning, og porten har ældre hængsler. I portfløjene er nyere ventilationsåbninger. I det yderste fag mod syd er et indgangsparti med en traditionelt udført, mørkegrøn indfatning med en konsolbåren fordakning i træ samt en traditionelt udført, mørkegrøn fyldningsdør. Dertil kommer to traditionelt udførte, mørkegrønne fyldningsdøre i facaden mod gården. På 1. sal er fem ældre og traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer, herunder ét vindue med en ventilator i en overramme. På 1. sal er en del ældre hængsler og stabeler. I taget er til gården i alt fire mansardkviste, herunder to med ældre og traditionelt udførte torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer samt to trerammede, opsprossede og hvidmalede vinduer. Hertil kommer, placeret i overgangsfaget fra sidehus til baghus, en nyere, mindre tagterrasse i træ med enkelt, hvidmalet værn i træ, og herfra er passage til baghusets mansardetage via en åbning i en høj mansardkvist med en traditionelt udført, mørkegrøn fyldningsdør med glasruder øverst. I den øvre tagflade er herudover en række små, traditionelt udførte tagvinduer. Hertil kommer en høj, ældre skorsten i tagfladen nærmest bagmuren, der er hængt med sorte tegl. I den sydlige del af gården er en mindre grundmuret sidebygning i én etage med gavl ud til Lille Kannikestræde. Sidebygningen har pudset og sortmalet sokkel, og er, i lighed med de andre bygninger, pudset og okkerfarvet. Øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims, og ved gavlene er profilerede, hvidmalede indfatninger. Sidebygningen har et tag med ensidig taghældning hængt med sorte tegl, og heri er en traditionelt udført taskekvist med zinkinddækning. I gavlen til gaden er en halvbuet niche, og heri er en nyere, mørkegrøn fransk dør flankeret af mørkegrønne, opsprossede sidevinduer, og herover er et traditionelt udført, rundbuet og mørkegrønt overvindue med vifte-opsprosning. Dertil kommer i facaden til gården et stort, nyere, opsprosset og hvidmalet vinduesparti. I kvisten til gården er et nyere, hvidmalet og kryds-opsprosset vindue. Til gaden er et traditionelt udført, mørkegrønt plankeværk i træværk med en bred, tofløjet port med revlefyldninger, og på hver side af portpillerne er tilsvarende fyldninger med skråtstillede revler. Overbjælken er midtfor udstyret med en cirkulær, todelt prydelse. I plankeværket er to indgange med traditionelt udførte, mørkegrønne fyldningsdøre. I ejendommens indre er bygningerne alle indrettet til bar med dertilhørende faciliteter. Hertil kommer kontor- og depoter i forbindelse med ejendommens anvendelse. I det indre består sidehuset i stueetagen af en åben plan med bar-indretning, herunder indgang med garderobe med nyere vægbeklædning i mørkt træ, og bagerst er nyere toiletter. Murværket står i baren blankt for en stor del og i røde tegl, der flere steder ser ældre ud end ejendommen. I det åbne rum er en bevaret og delvist synlig, sortmalet tømmerkonstruktion med bjælkelag samt stopler med skråbånd. Der er nyere gulvbelægning i træ. Ved vinduerne er ældre lysningspaneler. I vinduerne er en del ældre stormkroge bevaret. Der er nyere pladedøre samt nyere beklædninger og overflader. I lofterne er et afsnit med monier-hvælv. Fra gæstelokalet i stuen er adgang til 1. sal via en ældre næsten-vindeltrappe, der forbinder etagerne fra stue til tagetagen. Trappen har snoet mægler, glatte balustre, en profileret håndliste og er malet lysegrå. Sidehusets 1. sal har en bar-indretning i stil med stueetagen med faste bænke og borde. Af ældre dele og detaljer er bevaret blankt murværk med nicher, piller og murstik, og også her er bevarede og delvist nyere tømmerkonstruktioner med bjælker, stolper og skråbånd. I bagvæggen er bindingsværk ved en særegen konstruktion krydsende skråstivere, der må anses nærmere som en dekorativ end en konstruktiv løsning. Tavlene er i filtset murværk. Der er i vinduerne en del ældre stormkroge og anverfere. Gulvene er belagt med plankegulve. I tagetagen er en nyere planløsning med kontor, depot og funktionsbetingede indretninger i forbindelse med baren. Her er gennemgående nyere overflader og detaljer. I det indre omfatter baghuset i stueetagen et depotrum med en ældre kogeniche, et smalt teknikrum bag porten samt rum i forbindelse med sidehuset, hvis planløsning berører baghuset. Der i baghuset to ældre trapper i hver ende af bygningen, herunder en to-løbet ligeløbstrappe og en treløbet trappe, der begge har glatte vanger og en profileret håndliste og værn med fyldninger. I trapperummet ved den treløbede trappe er bevaret bindingsværk med en kryds-konstruktion af bindingsværk som nævnt ovenfor. På 1. sal, dvs. mansardetagen, er et stort lokale med tilhørende toiletter, alt med gennemgående nyere overflader og traditionelt udførte fyldningsdøre i mørkt træ. Der er nyere plankegulve. I tagetagen ovenover er et par lokaler med nyere overflader, en ældre skorstenskerne og bevarede hanebånd samt loft til kip. I det indre omfatter sidebygningen en åben plan med et gæstelokale med ældre hanebånd og loft til kip, tømmerkonstruktioner, men i øvrigt nyere overflader. Dertil kommer en afdeling i flere rum med toiletter. Til gaden er et indre vindfang med dobbeltdøre. Mellem sidebygningen og baghuset er i gårdens sydside et lagerområde samt et nyere depotskur i bemalede brædder og med eternittag.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til dens beliggenhed i Lille Kannikestræde, hvor det samlede anlæg udgør en særegen og atmosfærefyldt helhed i den korte gade og danner et lille helstøbt gårdrum bag porten fra gaden. Ejendommens relativt lave bygninger og forskellige bygningsformer har stor miljømæssig værdi og et næsten provinsielt og idyllisk præg, hvilken gør den til et sjældent bevaret og meget stemningsfuldt indslag i det historiske gadebillede i midten af Københavns middelalderby.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Lille Kannikestræde 3 knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af lagerbygning, bagbygning samt sidebygning, der tilsammen udgør en lille, relativt velbevaret repræsentant for 1800-tallets vekslende småindustri. Væsentligst er anvendelsen som ramme om en urtekræmmervirksomhed, hvor både sidehuset og sidebygningen blev opført. Dermed udgør ejendommen et vigtigt vidnesbyrd om det tidligt moderne København inden for voldene, hvor få bygninger og endnu færre samlede anlæg af flere bygninger vidner om datidens blandede bygningsmasse. At bygningerne er tænkt ud fra en funktion ses af den enkle arkitektur med pudsede og sortmalede sokkeler, pudsede og okkerfarvede murflader og enkle gesimser. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte én- og tofløjede fyldningsdøre samt indgangspartier, baghusets portfløje, alle to-, tre- og firerammede, opsprossede og hvidmalede vinduer med forekomsten af en del ældre, håndsmedede hængsler med stabeler. Dertil kommer revleluger og partier i træ og de to halvrunde, vifte-opsprossede vinduer i gavlene mod gaden. Som gårdanlæg betragtet knytter der sig kulturhistorisk værdi til indhegningen mod Lille Kannikestræde med et traditionelt udført, mørkegrønt plankeværk og den tofløjede port med alle detaljer. Den bagerste bygning, dvs. baghuset, understreger både ved sin højere alder og ved sit markante mansardtag med sorte, glaserede tegl sin forrang i anlægget. Sidehusets grundmurede gavlkvist er med sin ældre kranarm et tydeligt og vigtigt vidnesbyrd om anvendelse som hovedsageligt et lager- og magasinbygning med henblik på opbevaring af varer og råmaterialer, ligesom de ældre skorstene vidner om oprindelsen som småindustri med tilhørende mulighed for blandt andet forarbejdning af varer på stedet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til elementerne af de bevarede etageløsninger, der overordnet har bestået af dels åbne lagerrum, dels mindre sektioner med depoter og værksteder. En relativt stor andel bygningsdele og detaljer er bevaret eller er af ældre dato, herunder de tre ældre trapper med alle ældre detaljer og overflader samt ældre og traditionelt udførte tømmerkonstruktioner i rum og mure, herunder stolper, bjælker og skråbånd samt alle øvrige, bevarede konstruktioner. Af særlig værdi er de særegne krydsede bånd i bindingsværket, der her er af væsentlig større æstetisk værdi end konstruktiv betydning i kraft af deres komplicerede sammenføjninger. Dertil kommer alle ældre og traditionelt udførte fyldningsdøre. I det indre knytter der sig endvidere kulturhistorisk værdi til alle ældre stormkroge og anverfere i vinduerne, der fastholder indtrykket af bygningens oprindelse i 1800-tallet.

Arkitektonisk værdi

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi ved ejendommen Lille Kannikestræde 3 sig til anlægget bestående af de tre bygninger, der omkranser et lille, aflukket, stemningsfuldt og ret intimt gårdrum mellem de ældre facader og med porten til gaden. Ikke mindst bygningernes anderledes placering med baghuset som ejendommens hovedbygning og de sidehuses to gavle med halvrunde partier giver et afvekslende og særegent udtryk i bebyggelsen, der på værdifuld vis skiller sig ud fra de øvrige ejendomme i området, der hovedsageligt ligger med forhuse til gaden med øvrige bygninger i gårdene.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links