Lindegade 19, Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt, på Christian den VIIs og herunder Struensees anbefaling i 1772, af det mähriske Herrnhutersamfund, for at styrke de danske standarder for kvalitet og arbejdsomhed. Hele byen blev planlagt inden den første sten blev lagt. Byen er i vid udstrækning kønsopdelt med de kvindelige institutioner (Søsterhus, Enkehus og Pigeskole) samlet i Nørregade og de mandlige (Brødrehus og Drengeskole) i Lindegade, dog med huse for familier i begge gader. Lindegade 19 blev opført i 1780-81 som kostskole for menighedens drenge. Bygningen blev opført i én etage trods mange overvejelser om den skulle være i to etager. Allerede i 1788 var skolen blevet for lille til at rumme alle elever og derfor blev skolefunktionen flyttet til Lindegade 15. Senere blev bygningen forhøjet til to etager. Bygningens tag blev renoveret i 2003 og nogle år senere blev der foretaget en gennemrenovering af det indre. Bagsidens lille tilbygning i træ blev i samme forbindelse genopført i kopi af den tidligere tilbygning.

Lindegade 19 ligger i en velbevaret gade i Christiansfeld mellem huse, der er udført i samme materialer og stil. I gården findes to sammenbyggede udhuse.

Forhuset er grundmuret i to etager. Murene fremstår i blank mur, der ved soklen er udført i et par række af røde sten samt den øverste del af havesiden, mens resten af murene og gesimsen er i gule sten. Vestgavlen har en lodret bræddebeklædning. Taget er afvalmet og behængt med røde vingetegl, og i rygningen findes to murede skorstenspiber med sokkel og krave. Midt på havesiden findes en kort, rødmuret tilbygning i to etager med et mindre tilbygget, bræddebeklædt indgangsparti. Midt i facaden findes en tofløjet, blå og hvidmalet fyldingsdør med overvindue. Bygningens vinduer sidder i en jævn takt og udgøres af ældre, hvidmalede korspostvinduer. På havesiden er vinduerne på øverste etage kun udført med to rammer, og i den korte tilbygningen er de étrammede. Indvendigt er huset inddelt af et gennemgående trapperum med ølandsflisegulv og en ældre trappe, med trappeskakt af ældre træværk, døre, beslag og låse. På hver etage findes én lejlighed til hver side, hvoraf den østlige på førstesalen er i to etager med inddragelse af en del af loftetagen. Resten af loftet står uudnyttet. De i alt fire lejligheder er gennemrestaureret med nye bræddegulve, pudsede vægge og lofter, samt nye fyldingsdøre, der er udført i kopi efter de oprindelige. Fra begge etager er adgang til den korte tilbygning, der indeholder entré til bagdøren i stueetagen og depot på første sal. De sammenbyggede sidehuse i gården danner en vinkelbygning. Husene er begge grundmurede i gule sten, hvoraf murene mod gården er kalket røde mens de øvrige står i blank mur. Sydgavlen er øverst bræddebeklædt og taget er et heltag med røde vingetegl. Vinduerne variere mellem et- og torammede og dørene er enkle revledøre, der lige som vinduerne er hvidmalede. Husene indeholder opbevaringsrum, hvoraf det vestlige tillige har en bevaret gruekedel og nedgang til en lille kælder.

Lindegade 19 indgår som en integreret del af Christiansfelds gamle bydel, der følger den regulerede byplan med de to parallelle gader, Lindegade og Nørregade, der er forbundet af stræder, en central Kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård, Gudsageren. Alle bygninger i Christiansfeld er individuelle, hvilket blandt andet markeres ved en afstand mellem hver bygning, men hvis indbyrdes sammenhæng er sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og en omhyggelig overvejelse af hver bygnings rolle i bebyggelsen. Tillige er bygningens placering tæt på Brødrehuset af værdi, da dette illustrerer sammenhængen mellem bygningerne fra perioden hvor de unge drenge boede i Brødrehuset og Lindegade 19 var indrettet til drengeskole. Endvidere knyttes miljømæssig værdi til måden ejendommen indgår i det for Christiansfeld væsentlige sammenspil mellem arkitektur og grønne indslag. Bygningen er orienteret mod gaden, mens der på bagsiden er en dyb have. De to sammenbyggede udhuse i gården danner samtidig et historisk miljø, der vidner om den tidligere opdeling med vaskehus og værksteder i gården.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til sammenhængen med den særegne bygningskultur i Christiansfeld, der er inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at Christiansfeld i dag er det eneste fungerende Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa.

Herunder er det karakteristisk at arkitekturen i Christiansfeld er præget af Brødremenighedens lighedstanke og bevidste anonymitet; det var ikke individer, men fællesskabet som byggede. Dette ses især i bygningens klart afgrænsede volumen med det kvartvalmede tag, den tofløjede fyldingsdør samt den karakteristiske gule Flensborgsten, der er fællestræk for alle bygningerne i Christiansfeld. På facaden ses tillige endnu hængslerne efter de skodder, som bygningen havde oprindeligt. Hertil kommer de mange fyldingsdøre, der trods de er nye, stadig er udført med barokke fyldinger og hjerteformet beslagværk. Disse detaljer kan genfindes i andre af Christiansfelds bygninger, hvilket igen vidner om en motivmæssig stringens, der stemmer overens med Brødremeninghedens åndelige idealer. Bygningens enkle grundplan med fire lejligheder afspejler tiden efter skolen, hvor bygningen blev indrettet til et familiehus til fire familier. I udhusene aflæses de tidligere funktioner; vaskerum med gruekedel og klinkegulv, fadebur i den hvælvede kælder og værksted det nordlige udhus.

Den arkitektoniske værdi for Lindegade 19, med forhus og udhuse, knytter sig til bygningens fritstående volumen, der er symmetrisk og velproportioneret i en afbalanceret stil og udmærker sig ved en høj håndværksmæssig kvalitet. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk gennem de enkle materialer og få dekorationer, herunder de blanke mure og det røde tegltag, der afsluttes med den karakteristiske kvartvalm. Dette får bygningen til at fremstå rolig, enkel og elegant og afspejler den gode, håndværksmæssige tradition. Bygningens detaljer er tillige enkle og yderst integrerede og findes i murer-, snedker- og smedearbejdet, herunder vinduernes sålbænke, gesimsen samt den øverste del af gårdsidens mur hvor man har eksperimenteret med mønstermuringer. Tillige skal nævnes den bræddebeklædte gavl, der selvom den er tilført af praktiske grunde, tildeler bygningen stor arkitektonisk værdi idet den står i kontrast til murværket. Det enkle gør sig tillige gældende i de indvendige detaljer omkring den bevarede trappe, der som en kerne i rummet er lukket af med lette træskillevægge, der gennem høje vinduespartier slipper det bløde dagslys fra etagerne ned gennem trapperummet. Stueetagens ældre ølandsfliser og trappekernes enkle træværk og ruder skaber en rolig og dyb stoflighed, der harmonerer med bygningens ydre overflader.

Læs videre om

• Lindegade 24, Christiansfeld
• Nørregade 1, Christiansfeld, Kolding
• Stubbumgårdvej 23, Stubbom

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen