Lindegade 22, Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt under Christian d. VIIs, og hermed Struenseés, anbefaling i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og arbejdsomhed. Hele byen blev planlagt inden den første sten blev lagt. Byen var i vid udstrækning kønsopdelt med de kvindelige institutioner (Søsterhus, Enkehus og Pigeskole) samlet i Nørregade, og de mandlige institutioner (Brødrehus og Drengeskole) i Lindegade. Dog var der ligeledes beboelses huse for familier i begge gader. Lindegade 22 blev netop opført til beboelse for Joh. Fr. Böttcher i 1783-84. Det nordre sidehus blev sandsynligvis opført i 1801 som køkken, mens det søndre er opført senere.

Bygningen er den østlige del af et dobbelthus og ligger i en velbevaret gade mellem huse, der er udført i samme stil og materialer. I gården findes to sidehuse, der er sammenbyggede med forhuset. Forhuset er grundmuret i én etage over en høj kælder. Mure og gesims fremstår i gul, blank mur, mens soklen er udført i røde sten. Gårdsidens sokkel er sortmalet og murværket er kalket med jernvitriol. Taget er afvalmet og belagt med røde vingetegl. Både mod gaden og gården findes en spids, teglhængt kvist, og i tagryggen findes en nyere skorstenspibe med sokkel og krave i blank, gul mur. I husets vestligste fag, mod nabohuset, findes en tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue. Dørens karme og rammer er malet lyseblå, mens fyldinger og vinduessprosser er malet hvide. Foran døren ses en støbt trappe med trægelænder. Husets vinduer er alle ældre og hvidmalede, udført som korspostvinduer, undtagen i gavlen, hvor vinduerne er torammede, samt i gadesidens sokkel, hvor kældervinduet er etrammet. Sidehusene er grundmurede over en muret sokkel, og afsluttes af en sugfjæl. Tagene er heltage af røde vingetegl. Vestsiderne og gavlene står i blank, rød mur, mens østsiderne er kalket med jernvitriol. Mod øst sidder todelte stalddøre, der er hvidmalede ligesom de ældre, torammede vinduer. Mod vest findes kun en enkelt revledør samt et lille, etrammet vindue. Indvendigt er stuerne placeret mod gaden, mens et nyere køkken ligger mod gården og der er et toilet i midten af bygningen. Det vestligste fag udgøres af et gennemgående trapperum, som forbinder hoveddøren med en dør til sidehuset samt en ældre trappe til første sal, der er indrettet til en separat lejlighed.

Gulvene er af nyere, brede brædder og i gangen ligger et nyt ølandsflisegulv. De fleste ældre fyldingsdøre med beslag og låse er bevaret samt et enkelt loft med stuk og hulkehl. Overfladerne i tagetagen er af nyere materialetyper. Kælderen står med kalkede mure og et oprindeligt teglstensgulv. Endvidere udgøres loftet af rundbuede, teglstens hvælv. En del af sidehuset, der er bygget til forhuset, har et værelse med direkte adgang til forhuset, mens den øvrige del af begge sidehuse fungerer som værksted og opbevaringsrum. Her er velbevarede trækonstruktioner med synlige bjælker i loftet samt teglstensgulv og ældre revledøre med klinkefald.

Huset indgår som en integreret del af Christiansfelds gamle bydel, der følger den regulerede byplan med de to parallelle alléer, Lindegade og Nørregade, der forbindes af stræder samt den centrale Kirkeplads. Dobbelthuset fremstår individuelt i gadebilledet på grund af de fritstående gavle, hvilket er et gennemgående træk for byplanen i Christiansfeld. Samtidig er en udtalt helhed i byen sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og en omhyggelig overvejelse af hver enkelt bygnings rolle i byen. Tillige knytter der sig miljømæssig værdi til, hvordan ejendommen indgår i det for Christiansfeld så væsentlige samspil mellem arkitektur og grønne indslag. Bygningen er orienteret mod gaden, mens haven og sidehusene, som vidner om det oprindelige miljø med værksteder til de tidligere små fremstillingsvirksomheder, ligger bag ved.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til sammenhængen med den særegne bygningskultur i Christiansfeld, der er inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at Christiansfeld aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien og tillige er det bedst bevarede i Europa.

Den særegne bygningskultur er karakteristisk ved Brødremenighedens grundidé om en social fællesskabs- og lighedstanke; det var ikke individer, men fællesskabet som byggede. Dette ses især i bygningens klart afgrænsede volumen med kvartvalmet tag, spidse tagkviste og den udvendige trappe op til hoveddøren samt den karakteristiske, gule Flensborgsten, der alle er fælles træk for bygningerne i Christiansfeld. Den røde sokkel ses tillige på flere bygninger i byen. Ved vinduerne ses endvidere hængsler fra de skodder, som bygningen oprindeligt blev opført med. Hertil kommer de indvendige, oprindelige bygningsdetaljer, herunder de barokke fyldingsdøre med hjerteformet beslagværk, låse, greb og klinkefald samt stuernes brede hulkehlsstuk. For alle detaljer gælder det, at samme former og figurer kan genfindes i andre af Christiansfelds bygninger, hvilket vidner om en motivmæssig stringens, der stemmer overens med Broderskabets åndelige idealer. Kælderen med det hvælvede loft har en praktisk forrådsfunktion, der vidner om det tidligere samspil med den bagved liggende have, som førhen var en vigtig del af Broderskabets tanke om at være et selvforsynende samfund. Dette kan endvidere aflæses i sidehusene, der tidligere har indeholdt små fremstillingsvirksomheder.

Den arkitektoniske værdi skal ses med hele bygningen for øje, det vil sige inklusiv naboen mod vest. Den arkitektoniske værdi knytter sig til det fritstående volumen, der fremstår symmetrisk og velproportioneret samt udmærker sig ved en høj håndværksmæssig kvalitet. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved anvendelsen af få de enkle materialer og få dekorationer. Hertil kommer de dominerende horisontale linjer, som opstår ved vinduestakten, gesimsen og den høje, røde sokkel, der er let fremspringende fra den øvrige gule mur. Bygningens detaljer er enkle og yderst integrerede og findes både i mur-, snedker- og smedearbejde, eksempelvis hoveddøren, der udmærker sig ved sine barokke detaljer og lette farvesammensætning. Dette får bygningen til at fremstå rolig og elegant, og afspejler herved den gode, håndværksmæssige tradition. I det indre gør dette sig tillige gældende i detaljer omkring de bevarede døre, lofternes stuk og trappen.

Læs videre om

• Helligkorsgade 18, Kolding
• Lindegade 10, Christiansfeld
• Sprøjtehus (tidl.), Christiansfeld, Vamdrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen