Lindegade 4, Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt på Struenses anbefaling 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og vindskibelighed. Også den H-formede byplan, hvor kirkepladsen forbinder de to hovedgader, antyder trossamfundets idealer om arbejdsomhed og regelmæssighed. Samtidig er byen i vid udstrækning kønsopdelt med de kvindelige institutioner (Søsterhus, Enkehus og Pigeskole) samlet i Nørregade og de mandlige (Brødrehus og Drengeskole) i Lindegade, dog med huse for familier i begge gader. I den nyanlagte by opstod i de første årtier efter grundlæggelsen en række fremstillingsvirksomheder af bl.a. kakkelovne, ure, låse, cigarer, sæbe og lak. Lindegade 4 indgår således i den række af familieboliger, som opførtes langs Lindegade.

Lindegade 4 er beliggende i udkanten af Christiansfelds historiske bykerne. Bygningen er den vestlige del af et dobbelthus, grundmuret i en etage over en kælder, med pudsede og gulkalkede facader over en pudset og gråmalet sokkel, og afsluttes foroven af en hvidmalet gesims. Taget er et let opskalket heltag belagt med røde vingetegl, og med to teglhængte kviste mod gaden og en skorsten med sokkel og gesims i tagryggen. Mod øst er indgangspartiet, som udgøres af en tofløjet fyldingsdør med overvindue og en hvidmalet muret indfatning, som nås via en ligeløbstrappe med smedejernsgelænder og trin af granit. Vinduerne er af korsposttypen med en lys pudset slutsten i murstikket over vinduesåbningerne. Rammerne er hvidmalede og karmene er gråmalede. Mod gården er en træbeklædt gavlkvist over to fag, og i tagfladen sidder to nyere tagvinduer. Hertil kommer et indgangsparti med et udvendigt muret vindfang, og endelig en kældernedgang. Kælderen er indrettet til erhverv. Mod vest et sammenbygget sidehus, med nyere dør- og vinduespartier, og i haven et udhus. Disse er ikke omfattet af fredningen.

I det indre er huset indrettet til bolig med udnyttet tagetage. Der er stuer mod gaden, og køkken mod gården, og i den østlige ende er et gennemgående trapperum med forbindelse til gade- og gårdside. Her findes også et nyere toilet. I den vestre ende af huset ligeledes en nyere trappe. Det indre er overvejende præget af nyere overflader og ombygninger, omend der er bevaret flere ældre døre med beslag og låsekasser. Endvidere ses, i tagrummet over beboelsen, et ældre hejsespil af træ.

Lindegade 4 indgår som en integreret del af Christiansfeld gamle bydel, der følger en reguleret byplan med to parallelle gader (Lindegade og Nørregade) forbundet af stræder, en central Kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård Gudsageren. Alle bygninger i Christiansfeld er individuelle, hvilket bl.a. markeres ved en afstand mellem hver bygning, men hvis sammenhæng er sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og en omhyggelig overvejelse af hver bygnings rolle i bebyggelsen, der danner en udtalt helhed.

Endvidere knytter der sig miljømæssig værdi til, hvordan ejendommen indgår i det for Christiansfeld væsentlige sammenspil mellem arkitektur og grønne indslag. En haveby, hvor bygningerne er orienteret mod Lindegade og Nørregade, mens de på bagsiden har dybe haver, der stadig bærer præg af det oprindelige symmetriske haveanlæg, og hvor byen bindes sammen af alléer og de centrale haveanlæg på Kirkepladsen og Gudsageren.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig overordnet til bygningen som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og så bygningens arkitektoniske udtryk og bevarede håndværksmæssige detaljer. Bygningen præsenterer derfor en i Danmark enestående bygningskultur, der er direkte inspireret af Broderskabets andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at bygningen indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige, og særdeles velbevarede byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og det mest autentiske og bedst bevarede i Europa.

Broderskabets åndelige og sociale fællesskabs- og lighedstanke findes blandt andet i arkitektens bevidste anonymitet; det var ikke individer, men fællesskabet som byggede samt materialiseret i det forhold, at bygningen er placeret mellem gadens offentlige rum og en bagvedliggende, privat gård og have, præcis som alle broderskabets andre bygninger. Et særligt lokalt og regionalt træk ses i den karakteristiske, 17 centimeter lange og ganske smalle Flensborgsten, som er anvendt. De røde sten kom fra lokale teglværker omkring Christiansfeld, mens de gule er fra Holnæs, Kollund og Egernsund ved Flensborg Fjord. I det ydre svarer bygningens enkle materialeholdning og prunkløse fremtræden uden nævneværdig dekoration, til broderskabets nøjsomme livsholdning. Den efterstræbte orden, disciplin og lighedstanke, viser sig endvidere i det faktum, at bygning, såvel som byggegrund, haver, gader og den centrale plads, er proportioneret omkring et modulsystem, hvis udgangspunkt er otte Hamburg-alen. Endvidere fortæller det bevarede hejsespil i tagrummet om, at ejendommen, foruden beboelse, har rummet en funktion af industriel karakter, hvilket understøttes af sidehus og udhus, som har været benyttet til erhverv.

Den arkitektoniske værdi for Lindegade 4 knytter sig til dobbelthusets samlede volumen, der fremstår velproportioneret i en afbalanceret stil og indgår i en husrække, der udviser en høj grad af homogenitet og endvidere ved en høj grad af håndværksmæssig kvalitet. Arkitekturen er ærlig og uprætentiøs i sit udtryk ved de enkle materialer og få men effektfulde dekorationer.

Læs videre om

• Lindegade 14, Christiansfeld
• Lindegade 2, Christiansfeld, Vamdrup
• Posthuset i Christiansfeld

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen