Lindegade 8, Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt på Struensees anbefaling i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og foretagsomhed. Lindegade 8 er del af de beboelseshuse, der blev anlagt langs Lindegade som del af det Christiansfeld, der blev grundlagt i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund. Lindegade er del af den oprindelige H-formede byplan, hvor kirkepladsen forbinder de to hovedgader, Lindegade og Nørregade.

Bygningen er opført 1813 og har formodentlig været delt i flere lejemål. I nyere tid er bygningen slået sammen til én bolig og gennemgribende istandsat.

Lindegade 8 er beliggende på sydsiden af Lindegade, som er en af indfaldsvejene til Christiansfeld centrum. Lindegade 8 består af et grundmuret længehus i gule sten over en muret sokkel, med lodret bræddebeklædning på vestgavlen og et heltag belagt med røde tegl. I tagfladen sidder to smalle kviste på hver side, og centralt i rygningen findes en skorsten med sokkel, skaft og gesims. En muret gesims afslutter murværket mod den let opskalkede tagfod. Vinduerne er firerammede af traditionel udførelse. Indgangspartiet udgøres af en centralt placeret, blå- og hvidmalet fyldingsdør med småt opsprosset overvindue. Vinduerne er hvidmalede tillige med kvistene, mens yderdørene er malet hvide og lyseblå. I hver af gavlene findes en yderdør, og mod haven er yderligere en dør magen til hoveddøren. På gårdsiden er soklen malet sort. Enkelte vinduer er udskiftet med nyere termovinduer. I haven bagtil ligger et mindre udhus i gulkalket murværk og tag med ensidig taghældning. I det indre er huset præget af moderniseringer og efterisolering, således at alle overflader fremstår nyere, med undtagelse af enkelte ældre døre. På grund af indvendig isolering ses meget tykke vindueslysninger. Planløsningen er delvist opbrudt med sammenlagte rum, køkken mod gaden og udnyttet tagrum. På spidsloftet ses det understrøgne tagværk. Trappen er delvist oprindelig. Under midten af huset er en hvælvet muret kælder.

For Lindegade 8 knytter den miljømæssige værdi sig til bygningen som en særdeles vigtig del af Christiansfelds historiske bymidte. Christiansfeld følger en reguleret byplan med de to parallelle gader (Lindegade og Nørregade) der er forbundet af stræder, en central Kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård Gudsageren. Der knytter sig endvidere miljømæssig værdi til den måde hvorpå Lindegade 8 indgår i det for Christiansfeld væsentlige sammenspil mellem arkitektur og grønne indslag. En haveby, hvor bygningerne er orienteret mod Lindegade og Nørregade, mens de på bagsiden har dybe haver. Dette fremgår tydeligt af Lindegade 8, hvor den langstrakte have er bevaret.

Den kulturhistoriske værdi ved Lindegade 8 relaterer sig overordnet til forhuset som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og så bygningens arkitektoniske udtryk og bevarede håndværksmæssige detaljer. I det ydre svarer bygningens enkle materialeholdning således til Brødremenighedens nøjsomme livsholdning. Den efterstræbte orden, disciplin og lighedstanke, viser sig endvidere i det faktum, at bygningen, såvel som byggegrund, haven, gaden og den centrale plads, alle er proportioneret omkring et modulsystem, hvis udgangspunkt er otte Hamburg-alen. Bygningen præsenterer derfor en i Danmark enestående bygningskultur, der er direkte inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at bygningen indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa.

Hvad angår den særlige byggeskik, ses de Sachsiske træk især i bygningens store, klart afgrænsede volumen med højt, kvartvalmet tag. Et særligt lokalt og regionalt træk ses i den gule Flensborgsten, som er anvendt. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til de bevarede dele af den oprindelige planløsning, herunder trappen og den hvælvede kælder, der i samspil med den bagvedliggende have vidner om Brødremenigheden som selvforsynende samfund.

For Lindegade 8 er den arkitektoniske værdi knyttet til den klart aflæselige og enkle hovedform med taktfast symmetrisk opbygget facade med ensartede vindueshuller og det stejle tegltag med næsten ubrudte tagflader, som giver bygningen et roligt og værdigt udtryk, der føjer sig nænsomt ind i husrækken i Lindegade, og dermed på elegant vis indskriver sig i det oprindelige Christiansfelds arkitektoniske udtryk.

Læs videre om

• Christiansfeld Præstegård (Brødremenighedens præstebolig)
• Harteværket, Kolding
• Stubbumgårdvej 23, Stubbom

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen