Lindved, Højby

Lindved Mølle er opført i 1847. Det store brystfaldshjul blev i 1946 erstattet med en turbine. Møllen var oprindelig kornmølle. Der er bevaret en mængde mølleinventar, herunder kværne, havrevalse, to kopelevatorer og tromlesigte. På opmålingen fra 1944 ses det, at skorstenspiben i rygningen havde sokkel og krave, og at de torammede vinduer var småsprossede med seks ruder i hver ramme. Døren ud mod mølleløbet var en fyldingsdør med fire vandrette, rektangulære fyldinger.

I følgende fredningsbeskrivelse beskrives udelukkende Lindved Mølle, da den fredede del af hovedbygningen på besigtigelsestidspunktet var under gennemgribende restaurering efter brand i juni 2014.

Lindved Mølle ligger ud til Svendborgvej, der er en af de gamle indfaldsveje til Odense. Sydvest for møllebygningen ligger Lindvedgårds hovedbygning. Både mølle og hovedbygning ligger umiddelbart ud til en opdæmmet sø nordvest for bygningerne, og som har forsynet møllen med vand, da den var i drift.

Lindved Mølle er en treetages bygning, der har en syv fag bred gavl mod vejen og er syv fag lang. Mod syd, ud mod møllestrømmen, hviler bygningen på en høj sokkel af groft tilhugne sten. Bygningen har grundmuret underetage, mens de øvre etager er udført i rødt opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Bindingsværket er karakteriseret ved stormbånd omkring gavlenes midterfag og mod anden stolpe i siderne mod vest og øst. På begge sider, mod vest og øst, er de tre sydligste fag dækket af en grundmuret lude i en etage. Bygningen bærer et kvartvalmet stråtag med halmmønning og kragtræer. Stråtaget dækker også begge luder mod vest og øst. Under gavlenes tagudhæng er sternbrædder, der er rødmalede ligesom bindingsværkets tømmer. I de nordligste fag er en portåbning både mod vest og øst, der danner en portgennemkørsel, der ligger parallelt med landvejen. Begge port er ældre, rødmalede revleporte. I nordgavlens midterfag er ligeledes en rødmalet bræddedør. I sydgavlen er der ligeledes en rødmalet revledør. I begge gavle er der en symmetrisk vinduesplacering i begge etager med tre vinduesåbninger udfor anden etage og to vinduesåbninger ud for tredje etage. I underetagen er en mere varieret vinduessætning, hvoraf nogle er halvrunde. Vinduesåbningerne er blændet med plader fra indersiden, og karmene er bevaret. I luderne og den grundmurede underetage mod vest, nord og øst er vinduerne tilmuret. I ludernes sydvendte gavle er endvidere runde udluftningshuller. Over de midterste vinduesåbninger ses mod nord årstallet 1847, mens der mod syd ses initialerne W B.

I det indre er møllen præget af en ældre indretning med tre etager. I underetagen er en køregang langs gavlen i nord og mindre rum i luderne mod vest og øst. Den resterende del af undertagen er et åbent rum, hvor den del af det ældre mølleinventar er bevaret. De øvrige etager har en lignende indretning, hvor der på anden etage er mindre rum i luderne og over portgennemkørslen. Også på denne etage er bevaret dele af det ældre mølleinventar. Den øverste etage står som et åbent tagrum. Der bevaret to fritstående skorstene, samle til en skorsten under kippen. Skorstenen er ikke ført igennem taget. Tagkonstruktionen er synlig og stråtaget er syet på.

Det indre er præget af en traditionel materialeholdning med pigstensgulve og støbte gulve i stueetagen, etagedækkene er brædder båret af bjælker, stolper og dragere. I dækkene ses de gamle luger til hejseværket. Ydervægge og skillevægge er pudsede og kalkede. De indre skillevægge er af bindingsværk. Der er bevaret dele af en ældre ligeløbstrappe mellem underetage og anden etage. I enkelte af de mindre rum er væggene glatpudsede og malede gule, ligesom der ses enkle fodpaneler.

Der er bevaret dele af en tromlesigte, hejseværk, gangværk, grubbekværne og kværne.

Den miljømæssige værdi ved Lindved Mølle Knytter sig til møllens beliggenhed ved den store mølledam i nær tilknytning til Lindvedgårds hovedbygning, hvor den indgår som en naturlig del af gårdanlægget og den omgivende landskabelige park. Lindvedgård og Lindved Mølle ligger endvidere ud til det åbne landskab mod syd, hvilket understøtter anlæggets landlige idyl. Møllens placering ved vejen gør den endvidere til en vigtig og markant del af det velbevarede og stemningsfulde kulturmiljø omkring Lindvedgård.

Den kulturhistoriske værdi ved Lindved Mølle knytter sig til Vandmøllen som et eksempel på en stor fynsk vandmølle fra midten af 1800-tallet.

I møllebygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den egnskarakteristiske udførelse i bindingsværk og grundmur med stråtækt tag, halmmønning og kragtræer. Her skal særligt bindingsværkets lange stormbånd mod vest og øst fremhæves som karakteristiske, da de støtter mod anden stolpe, hvilket er typisk for fynsk bindingsværk. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til møllens placering dels ud til den opdæmmede møllesø, der danner møllestrømmen, som har drevet møllens store brystfaldshjul og siden en turbine. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også den nære placering ud til landevejen, der har gjort, at møllen har været let tilgængelig for de lokale bønder, når de skulle have forarbejdet deres afgrøder i møllen.

Møllebygningen fremstår i det ydre som en funktionsbygning i kraft af portåbningerne der har gjort det muligt for de tilkørende gårdmænd at køre vognene ind i møllebygningen, hvor man har kunnet læsse kornet af til forarbejdning i møllen, og siden køre vognene ud igen på den modsatte side. Som en funktionsbygning har møllebygningen forholdsvis mange vinduer, hvilket dels har givet lys til arbejdsområderne inde i bygningen, men vidner sammen med den tidligere skorsten om, at der kan have været indrettet enkelte værelser til beboelse i møllen. Den nederste del af gavlen mod møllestrømmen, der er udført af groft tilhugne sten, har været et hensigtsmæssigt og slidstærkt materiale, der har kunnet modstå vandets påvirkning i langt højere grad end bindingsværk, som den øvre det af bygningen er udført af. Årstallet 1847 vidner om møllens opførelsesår og WB står med stor sandsynlighed for bygherrens initialer.

I møllebygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af mølleinventaret. Hertil kommer etageinddelingen, den ældre planløsning med køregang og porte i hver ende, de mindre rum i luder og over køregangen og de store centrale rum med mølleinventar. De bevarede skorstene vidner om, at der var mulighed for opvarmning i det indre og måske tilmed med beboelse for øje. Hertil kommer de ældre overflader og bygningsdele, herunder de pigstensgulve, støbte gulve, kalkede vægge, kalkede bindingsværksskillevægge, bræddegulve med lemme og ligeløbstrappen og den traditionelle etageinddeling med stolper, dragere, bjælker og brædder. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til det bevarede mølleinventar med alle tilhørende dele, idet disse i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug.

Den arkitektoniske værdi ved Lindved Mølle knytter sig til den fritliggende og sjældent store møllebygning, der præges af en overordnet symmetri på begge gavle. Bygningen har en særegen og sluttet form i kraft af luderne, hvor stråtagets ubrudte tagflader omslutter og fremhæver bygningens store, sluttede form. Hertil kommer det regelmæssige og rige bindingsværk, der fremhæver bygningens harmoniske og yderst helstøbte udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den ældre rumstruktur med store, åbne arbejdsrum, der er omgivet af mindre rumenheder. Hertil kommer den enkle og slidstærke materialeholdning.

Læs videre om

• Brandts Klædefabrik, Odense
• Lahns Stiftelse, Odense
• Sanderumgård, Tankefuld og Sommerlyst

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen