Lodsbygningen i Dragør ligger på Gamle Havn 11 i Dragør Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen, er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde. Efter hansetidens ophør udviklede Dragør sig langsomt til en lille fiskerby. I 1700-tallet ændrede byens hovederhverv sig, og nu var hovedparten af beboerne i byen ikke længere fiskere, men skippere, hvilket også betød at byen oplevede en økonomisk fremgang i slutningen af 1700-tallet, hvilket især betød, at byggeskikken ændredes fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske og arkitektoniske detaljer, hvor især bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann (1739–1815) satte sit præg på denne udvikling. Op igennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang, og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør, og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, murflader i gule, og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller, som blev anvendt til fiskeri og kysttrafik. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Dragør Lodseri blev Danmarks første kongeligt privilegerede lodseri i 1684 og er tillige Dragørs ældste arbejdsplads. I 1820'erne lod Dragør Lodskompagni opføre en grundmuret, teglhængt bygning til materialehus og opholdsrum og med udkigstårnet i tagryggen ved østgavlen. Bygningens vinduer havde skodder og mod øst afsluttedes bygningen af en buegang med fem piller. Taget havde hvid kantforskælling. I 1879 blev bygningen forlænget mod øst, således at tårnet nu kom til at ligge inde på tagryggen. I den nye tagflade blev opført to nye kvist lig de eksisterende samt neden for udkigstårnet den lille kvist. Tårnet på taget forblev uændret, men buegangen blev lukket. På daværende tidspunkt var hele loftet indrettet til værelser. Tårnet øst for bygningen blev opført i 1912. Efter 300 års jubilæet i 1984 overtog lodslovens Lodsreguleringsfond bygninger, lodsbåde og udstyr. Lodserne fortsatte deres arbejde i det nu statsejede lodseri indtil 2006, hvor de flyttede ud i Lodsreguleringsfondens nye lodsstation i den gamle færgehavn. Amager Museum overtog lodsstationen i 2010 og indrettede museum i bygningen.

Beskrivelse

Lodsbygningen ligger centralt på havnen i Dragør blandt øvrige ældre bygninger, der er opført i samme materialer og farver. Bygningen er orienteret med gavlene mod øst og vest. Mod vest er bygningen sammenbygget med et lignende længehus, mens østgavlen står frit, kun delvist dækket af et højt udkigstårn. Lodsbygningen er en grundmuret bygning i én etage med teglhængt heltag. Over en sorttjæret og pudset sokkel er murene pudsede og gulkalkede med en hvid, aftrappet hovedgesims og zinktagrender. I taget ses flere mindre teglhængte kviste, med murede flunker og torammede vinduer samt en lille kvist mod syd med én rude. I begge tagflader er tillige enkelte støbejernsvinduer. I tagryggen ses to skorstenspiber med sokkel og krave samt et udkigstårn i grønmalet træ, der omkranses foroven at et rækværk med krydsstillede tværsprosser. I nordsiden er en ældre, tofløjet revledør med smalt overvindue og et par murede trin foran, mens der i sydsiden er en bred revleport. Bygningen har ældre, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. På nordsiden har vinduerne rundbuede vandnæser af træ og bevarede skoddestabler, mens sydsidens vinduer har klinkesålbænke og ingen stabler. Enkelte steder ses blændingsfelter af samme størrelse som vinduerne, et af blændingsfelterne på sydsiden er rundbuet og her er placeret et etrammet vindue. I den østlige gavltrekant er en revledør, som giver adgang til udkigstårnet. Alt træværk omkring, døre, porten og vinduerne er malet mørkegrønt. Det fritstående tårn ved østgavlen er af træ med små reposer og ligeløbs trapper. Alt træværk er sorttjæret. Øverst oppe findes et lille gråmalet, bræddebeklædt udkigshus med hvidmalede vinduer og sadeltag. I det indre er i dag stadig indrettet lodskontor, men da funktionen ikke er i brug fungerer bygningen som museum. Grundplanen er delvist ældre med et stort fælles opholdsrum i stueetagen samt flere mindre kontorer og et toilet. Gulvene er belagt med linoleum, bortset fra et enkelt gulv med ølandssten, væggene er pudsede og lofterne er listebeklædt. Der er en del ældre døre med brede gerichter og indbyggede skabe samt et ældre bord med tilhørende bænk. I tagetagen er et par soveværelser og et mindre tekøkken samt en lang gang med indbyggede skabe. Gulvet er beklædt med linoleum og de skrå vægge er som loftet beklædt med grips. Vinduerne i kvistene er nyere og udført med koblede rammer, med termorude i den inderste ramme.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til lodsbygningens placering på havnen i Dragør med frit udsyn ud over vandet og havneindløbet. Bygningen indgår i en sammenhæng med øvrige lignende bygninger, herunder et pakhus, der tilsammen udgør et unikt ældre havnemiljø. Endvidere indskriver lodsbygningen sig naturligt i Dragørs historiske bykerne, hvor bygningerne næsten konsekvent har øst-vestvendte gavle, samt at lodsbygningen holder sig til den karakteristiske materiale- og farveholdning, hvilket er en vigtig faktor, der sørger for at Dragør optræder som en helstøbt by.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Lodsbygningens fremtræden som en funktionsbetinget bygning, der afspejler Dragørs tidligere storhedstid med en driftig handel bundet op på det maritime erhverv. Funktion afspejles først og fremmest ved de enkle åbninger, den store port og både det lille og det store udkigstårn samt skibsklokken på facaden. Hertil kommer, at der på et blændingsfelt er opsat et termometer, der sammen med udkigstårnets vejrhane en flagstang med dannebrogsflag i metal, har hjulpet med at følge vejrforholdene. Ved siden af termometeret er tillige to metalbøjler, som blev anvendt til anbringelse af en søkikkert. I sydsiden findes tillige et etrammet vindue med seks rudefelter. Det nederste rudefelt i venstre side er dækket af en metalplade med en lille lem, så man kunne nøjes med at åbne lemmen og lade kikkerten hvile på et vandret støtteanslag. Neden for udkigstårnet, i tagfladen, er endvidere anbragt en lille kvist, hvorfra der også kunne holdes udkig. At bygningen blev forlænget i 1879 ses af den sorttjærede sokkel, der er højere i den vestre del. Blændingsfeltet er opstået ved at tilmure den oprindelige buegang fra 1823. De bevarede stabler og en hvirvel vidner tillige om, at der tidligere var skodder for vinduerne. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede grundplan og det gennemførte interiør, der påviser bygningens tidligere funktion som lodsbygning. Dette gælder især stueetagens kontorer og opholdsstuens interiør, hvor dørene, bordet i midten og den lange bænk, hænger naturligt sammen på grund af den ens farveholdning. I tagetagen fornemmer man tydeligt hvordan en arbejdsdag er forløbet ved de små soveværelser, rækken af skabe, et til hver ansatte og opholdsstuen med direkte adgang til tårnet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Lodsbygningen relaterer sig til den enkle bygningskrop med gennemgående enkel materiale- og farveholdning. Bygningens overordnet horisontale proportionering underbygges af den gennemgående sorte sokkel og den hvide gesims. Hertil kommer, at bygningens øvrige detaljer er dikteret af en konsekvent pragmatisme, der knytter sig til Lodsbygningens oprindelige funktion. Der kan dog knyttes en særlig arkitektonisk værdi til det store tårn, hvis trækonstruktion og proportionering danner en let og enkel konstruktion, der elegant bærer det lille hus på toppen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links