Strandgade 13, Dragør

Ejendommen blev opført i midten af 1800-tallet for snedker Erich Espensen, hvor der tidligere havde ligget en stråtækt bindingsværksbygning. Bygningen blev opført til to beboelseslejligheder i hovedhuset og en lejlighed i sidehuset, hvis stue delvist lå inde i hovedhuset. Bygningen har ikke ændret sig i det ydre siden opførelsen. Træskuret var tidligere lokumsbygning.

Strandgade 13 ligger på hjørnet af Strandgade og Slippen i Dragørs gamle bykerne. Hovedhuset ligger med nordsiden i skel ud til Strandgade og med østre gavl op til nabohuset. Hovedhuset er i de østre fag på sydsiden sammenbygget med et sidehus. På sidehusets søndre gavl er et træskur. På ejendommen er yderligere en lang sydvendt have og endnu et udhus, der ikke er omfattet af fredningen. Hovedhuset er opført i ti fag og sidehuset i seks fag. Bygningerne er grundmurede enetages bygninger på let fremspringende sorttjærede, murede sokler. Tagene er behængt med røde vingetegl og delvist forskællede. Der er halvvalm over hovedhusets vestre gavl. I hovedhusets tagflade er enkelte tagvinduer i jern, og i rygningen på både hoved- og sidehus er en gulkalket skorstenspibe med sokkel og krone. Siderne er gulkalkede, og de afsluttes af en hvid hovedgesims. Vestre gavl afsluttes ligeledes af en hovedgesims. På hovedhusets nordside leder granittrin op til en oprindelig o tofløjet fyldingsdør med mønstersprosset overvindue, og i sydsiden er en ældre fyldingsdør med lignende overvindue. Sidehuset har indgang via en ældre fyldingsdør med tredelt overvindue i sydsiden. Vinduerne er ældre et- og torammede, trerudede vinduer. Døre og vinduer har fladbuestik. I hovedhusets gavltrekant desuden et trerammet, trerudet vindue, og i sidehusets søndre gavltrekant et seksrudet vindue. Vinduerne er mestendels udført med forsatsrammer. Træværket er malet mørkt grønt. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skoddestabler. I det indre er den originale grundplan og interiør i bevaret, bortset fra nyere badeværelser. Ejendommen indrettet til to beboelseslejligheder. Der er bevaret en ældre grundplan og interiør i såvel hoved- og sidehus. Hovedhuset har indgang via forstue, hvorfra en trappe leder til tagetagen. Bag ved forstuen er et mindre wc og en baggang med udgang til haven. Baggangen er flankeret af to mindre forrammede køkkener. I vestre ende er en stue med vindovn og et værelse, adskilt af en langsgående spansk væg. I østre ende er to stuer og to værelser adskilt af en spansk væg som mod øst. I den ene stue er en vindovn. Der er adgang fra forhusets østre ende til sidehusets forstue, hvorfra en trappe leder til tagetagen. Bag ved forstuen er et nyere badeværelse og mod syd et værelse. Hovedhusets tagetage er indrettet med værelse og badeværelse mod vest og åbent loftrum mod øst. Sidehusets tagetage er indrettet med værelse i søndre gavl og åbent loftrum i den resterende del. En lille revledør adskiller de to loftsrum i hoved- og sidehus. Der er bevaret mange originale bygningsdele og -detaljer, herunder tegl- og bræddegulve, bræddevægge, hvoraf nogle er udført som spanske vægge med mellemrummet mellem loft og væg udfyldt af en række små, afdrejede balustre fastholdt af profilerede lister, profilerede loftbjælker med loftbrædder imellem, trapper med balustre, revledøre med klinkefald, fyldingsdøre med indstukne hængsler, gerichter, greb, fyldingsdøre med opsprosset overdel med farvet glas og udskåret stjerne i nederste fylding, høje fodpaneler og pilaster, nagelfast inventar i form af indbyggede skabe og hylder som del af panelering, markering af kaminkrog med riflede brædder, hængsler, stormkroge og anverfere. Træskuret er bygget op mod sidehusets søndre gavl. Taget er et halvtag beklædt med tagpap. Den søndre side er sortmalet og er udført med listedækning. I den vestre grønmalede side er en ældre revledør med klinkefald, hvorover der er en lille søjlerække magen til dem i hovedhusets spanske vægge. Træskuret står i det indre med rå bræddevægge og støbt gulv.

Den miljømæssige værdi ved Strandgade 13 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader, og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Ejendommene er endvidere kendetegnet ved sydvendte have- eller gårdarealer, der giver gadeforløbene en asymmetrisk karakter og en maksimal udnyttelse af bykernens grundareal. Denne disponering ses ligeledes i ejendommen Strandgade 13, der er disponeret med udhus og gårdareal syd på grunden og et hovedhus placeret med nordsiden i skel ud til Strandgade. Hertil kommer ejendommens materiale- og farveholdning i det ydre med gulkalkede sider, sorttjærede sokkel og stråtækt tag med kragtræer, der ligeledes er gennemgående træk i Dragørs historiske bykerne. Hermed udgør Strandgade 12 en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen, som en integreret del af fortællingen om Dragørs kulturhistorie, hvor den velplanlagte bystruktur stod som en samlet ramme om søfart og handel. Ejendommens opførelsestidspunkt vidner om byens stigende velstand i slutningen af 1700-tallet, hvor de førhen dominerende bindingsværksbygninger blev omsat i grundmur eller helt udskiftet med murede bygninger. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til ejendommens disponering med hovedhus, sidehus og lokumsbygning samt til bygningskroppene i gulkalket grundmur, langsider og gavl afsluttet af hvid hovegesims, de ubrudte tagflader og skorstenspiber i rygningen, der er kendetegnende for Dragørs byggeskik. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der ligeledes vidner om bygningens alder. Den kulturhistoriske værdi for ejendommen knytter sig i det indre til den bevarede grundplan og det originale interiør med spanske vægge, originale døre, nagelfast inventar samt de ældre og originale overflader. Disponeringen af ejendommen og dens fremtræden i både det ydre og indre gør Strandgade 13 til en usædvanlig velbevaret, helstøbt og autentisk repræsentant for Dragørs bebyggelse fra midten af 1800-tallet.

Den arkitektoniske værdi ved Strandgade 16 knytter sig i det ydre til ejendommens enkle bygningskroppe med ubrudte tegltage, hvis strenge komposition og udekorerede langsider afsluttet af hovedgesims har klare klassicistiske træk, hvilket tillige ses i de femdelte fyldingsdøre. Hertil kommer hovedhusets langstrakte bygningskrop, hvis længde understreges af det ubrudte tegltag, den sorte sokkel og den hvide hovedgesims. Ejendommens materialeholdning med kalkede sider, tjærede sokler og delvist forskællede tagflader giver ejendommen et fint stofligt udtryk, og ejendommen fremstår med et harmonisk karakterfuldt udtryk.

Læs videre om

• Jens Eyberts Plads 1, Dragør
• Kolerahuset, Nordre Smedie (tidl.), Dragør
• Von Ostensgade 7, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen