Jens Eyberts Plads 1, Dragør

Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen, er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde. I slutningen af 1700-tallet bevirkede en stigende velstand, at byggeskikken ændredes fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske arkitektoniske detaljer, hvor især bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann (1739-1815) satte sit præg på denne udvikling. Op igennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra en traditionel klassicisme. I 1842 og 1852 brændte store dele af Dragørs ældre bygninger. Karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, murflader i gule, og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde reduceret til joller, fiskeri og kysttrafik. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Hovedhuset og sidebygningen på Jens Eyberts Plads 1 blev opført i 1790 af skipper Henrik Petersen i grundmur med teglhængt tage. Hovedhuset var indrettet til bolig, mens sidebygningen før midten af 1800-tallet var indrettet til butik. Den oprindelige hoveddør var en flammeret halvdør placeret samme sted som den nuværende hoveddør. Oprindeligt var der et blysprosset vindue i sydsidens vestligste del samt mod øst, hvor der i gavlen ligeledes var to lemme. Den lille frontgavl mod syd havde også en revleluge. De blysprossede vinduer var i 1840 udskiftet. I 1842 beskadigede en stor brand det meste af vestgavlen men denne blev straks genopført. I 1856 gennemgik bygningen en ændring i interiøret og i sidste halvdel af det forrige århundrede blev bryggerset med indgang sandsynligvis etableret. I 1900-tallet har der været indrettet forskellige værksteder og butikker i sidehuset. Udhuset blev opført i 1890'erne af muremester Jens Dahl som brandehus og vaskehus. I 1920'erne blev der indrettet drejerværksted og der var på daværende tidspunkt en dør og et butiksvindue i østgavlen. Omkring 1960 blev der indrettet garage i udhuset og den nuværende port stammer herfra.

Jens Eyberts Plads 1 ligger på hjørnet af en mindre plads i Dragørs gamle bykerne. Hovedhusets facade mod nord ligger ud til Von Ostengade, hvor den vestvendte gavl er bygget sammen med nabohuset, mens den østvendte gavl og sidehuset vender ud til pladsen. Mod syd ligger en have, i hvis ene hjørne det fritliggende udhus ligger. Sidebygningen og udhuset er forbundet af et sortmalet plankeværk med en låge. Hovedhuset er opført i en etage, mens sidehuset er i to etager. Begge bygninger er grundmurede med glatpudsede og gulkalkede facader. Det samlede bygningsvolumen står på en høj, sorttjæret sokkel af syldsten og murene afsluttes af en hvid, aftrappet gesims og et heltag, der på hovedhuset er afvalmet ved østgavlen. Taget er belagt med røde vingetegl, og der er hvid kantforskælling. I hovedhusets rygning ses to gule skorstenspiber med sokkel og krave og i tagfladerne er enkelte nyere og ældre tagvinduer. Midt på sydsiden findes en etfags gavlkvist med et enkelt vindue og teglhængt heltag. På sydsiden er tillige to ældre døre, en tofløjet fyldingsdør og en enfløjet dør med opsprosset rude i den øverste del. Foran hoveddøren ligger to granittrin. Vinduerne er overvejende ældre, torammede vinduer med tredelte ruder og afrundede træsålbænke, mens sidehusets vinduer har fladbuede stik. De fleste vinduer har ældre hængsler og beslag og ved næste alle hovedhusets vinduer er bevarede skoddestabler. Alle vinduer og døre er grønmalede. Der er zinktagrender på sydsiden og sidehusets østside. Udhuset er opført som de øvrige bygninger i gulkalket grundmur, med sort sokkel, hvid gesims og rødt tegltag. I den østlige gavl mod pladsen er en bred garageport af brædder og i nordsiden ses en ældre revledør med bevarede bukkehornsbeslag, hængsler og greb. Både port og dør er grønmalede. I nordsiden ses tillige en indmuret støbejernsplade. I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret med en forstue, hvorfra der er adgang til køkken og toilet mod nord, en stue mod syd og to stuer i sidehuset mod øst. Fra køkkenet er der adgang til den vestlige del, der har et ældre fadebur og bryggers. I forstuen er en ligeløbstrappe op til tagetagen og sidehusets førstesal, der er indrettet med tre soveværelser og et badeværelse. De fleste overflader i bygningerne er ældre, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter. De fleste rum har synligt bjælkelag og i bryggers og fadebur ses bræddelofter mellem bjælkerne. Der er tillige bevaret flere ældre bygningsdele, herunder brystningspaneler, vindues-indfatninger samt fyldingsdøre med gerichter og greb. Flere af dørene på den øverste etage har dekorationsmalede fyldinger. En del af hovedhusets tagrum mod nord er uudnyttet og her ses en ældre tagkonstruktion og understrøgne tagsten.

Den miljømæssige værdi ved Jens Eyberts Plads 1 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne kun i en eller to etager og placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Kendetegnet er tillige de sydvendte have- eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernes grundareal. Denne disponering er ligeledes gældende for Jens Eyberts Plads 1, hvor hovedhuset ligger øst-vestvendt med haven mod syd. Hertil kommer at Jens Eyberts Plads 1 fremstår med den for Dragør så karakteristiske materiale- og farveholdning, der er et gennemgående træk i den ældre bykerne. Hermed indgår bygningerne som en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø, hvilket underbygges af den delvist bevarede pigstensbelægning i haven.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommens egnskarakteristiske bygningstræk, hvilket får denne til at indgå i fortællingen om Dragørs kulturhistorie. De typiske træk for et Dragør-hus er de smalle bygningsvolumener med gulkalkede mure, sorttjæret sokkel, profileret hvid gesims, gavlkvist og gule skorstenspiber, samt tegltage med hvidtet kantforskællinger. Hertil kommer at bygningerne har mørkegrønne døre og vinduer, der som her er torammede trævinduer inddelt i tre ruder i hver ramme. At vinduerne tidligere var forsynet med skodder ses i dag af de bevarede skoddestabler og skoddehvirvler. Både nord og sydsiden er kendetegnet ved at være opført i bløde, håndstrøgne gule sten, hvor fugerne blev udkradset, og murværket efterfølgende berappet med ren kalkmørtel og vandskuret med en blød håndstrøget sten indtil fugerne var fyldt og kun et tyndt lag kalkmørtel dækkede stenene. Denne teknik er særlig for Dragør, og et af bygningernes væsentligste kulturhistoriske værdier. Sidebygningen er endvidere et af tretten bevarede skipperhuse, hvilket er et toetagers hus, opført i sidste del af 1700-tallet, og ofte placeret på en hjørnegrund. For vinkelbebyggelsernes vedkommende er nogle opført som sammenhængende bebyggelser, ligesom i dette tilfælde. Det er tillige kendetegnet for bygningerne, at de er ganske smalle og selvom de er relativt små, er de som regel større end de øvrige bygninger i Dragørs ældste bykerne. Forklaringen på dette er måske at skipperne havde behov for plads til skibsgrej og varelager. Udhuset har ligeledes kulturhistoriske værdi, da udhuse er et karakteristisk træk for byen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den for Dragør traditionelle grundplan, hvor indgangen og en mindre forstue ligger mod syd og en trappe fører herfra op til loftet eller anden etage. Tillige er det almindeligt at forstuen giver adgang til stuerne, som også ligger mod syd, samt at køkkenet ligger mod nord, i forlængelse af forstuen og i forbindelse med skorstenen. Det bevarede fadebur og bryggers afspejler endvidere de tidligere tillægsfunktioner til køkkenet. Hertil kommer tagetagens værelser og kamre, der er af beskeden størrelse. Oprindeligt blev tagetagen i Dragør betegnet som salen, hvor man benyttede forstuekvisten som lysindtag. At der findes brystningspaneler i den sydvestlige stue vidner om, at dette var den oprindelige stue, mens de øvrige stuer i sidehuset, ikke har samme grad af detaljering, idet de gennem tiden har været indrettet til butik. En bevaret pilaster i et hjørne i stuen vidner om, at der tidligere har været en kakkelovn. Hertil kommer de øvrige ældre bygningsdele- og detaljer, herunder forskelligt udformede fyldingsdøre, der vidner de forskellige ombygninger. De bemalede døre på førstesalen er de ældste, de klassicistiske fem-fyldingsdøre med diamantfyldinger stammer fra starten af 1800-taller, mens dørene med glas i den øverste del er fra 1880erne. De bevaret ældre bygningsdele og traditionelle materialerne i form af bræddegulve, synlige bjælkelofter og en bræddeskillevæg mellem stue og køkken danner tilsammen en fornemmelse af bygningens alder, hvilket har stor kulturhistoriske værdi.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den karakteristiske, sammenbyggede bygningskrop, hvis proportionering gør at langsiden mod nord naturligt indgår i gadeforløbet, mens den høje, asymmetriske gavl mod øst og sidehusets høje sydgavl giver et meget markant og i øjnefaldende udtryk. På sydsiden er der en hvis symmetri med den lille frontkvist, der danne en arkitektonisk sammenhæng med naboejendommen. Bygningens mørkegrønne vinduer og døre står i kontrast til de berappede og gulkalkede mure, og giver ejendommen et mættet og markant udtryk, som sammen med det røde tegltag resulterer i en harmonisk, helstøbt ejendom. Den høje sokkel giver en solid og tung base til bygningen, mens de hvide gesimser og kantforskællinger strammer udtrykket op. Hertil kommer at detaljerne er enkle og koncentrerer sig om de få bygningsdele, herunder især den tofløjede hoveddørs fyldinger.

Læs videre om

• Aldershvile, Dragør
• Jens Eyberts Plads 3, Dragør
• Zytfensgade 4, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen