Lodsstræde 15, Dragør

Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen, er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde. I slutningen af 1700-tallet bevirkede en stigende velstand, at byggeskikken ændredes fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske arkitektoniske detaljer, hvor især bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann (1739-1815) satte sit præg på arkitekturen. Op gennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang, og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør, og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, mure i gule, og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller, som blev brugt til kysttrafik og fiskeri. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Bygningen blev første gang omtalt i en brandforsikring i 1795, hvor den fremstod grundmuret i ti fag med teglhængt tag. Sandsynligvis var der allerede på daværende tidspunkt en kvist over sydsidens tre vestligste fag. Over hoveddøren var en mindre frontkvist og i østgavlen var øverst oppe en lem. I 1880 blev bygningen istandsat og ombygget, og i den forbindelse blev kvisten mod syd udvidet og fik sit nuværende udseende. Kikkenborgen blev nævnt i 1880, men om den blev opført her eller i tiden mellem 1795-1880 vides ikke med sikkerhed. I starten af 1900-tallet havde en realskole til huse i bygningen. På et ældre foto fra 1939 ses en skorstenspibe i tagryggen. Omkring gårdspladsen, foran sydfacaden, ses et par små friståede udhuse, som blev nævnt første gang i 1880. Sidehusene er ikke omfattet af fredningen.

Lodsstræde 15 ligger midt i Dragørs gamle bykerne. Hovedhuset ligger med øst-vest vendte gavle, hvor den østlige gavl ligger ud til Lodsstræde. Nord for østgavlen er et sortmalet plankeværk, og mod syd ses en høj mur med en revledør. Den vestlige gavl er bygget sammen med nabobygningen. Fra lågen er en sti langs med sydmuren op til hovedhusets hoveddøren. Hovedhuset, der er i en etage, er en grundmuret, vandskuret og gulkalket bygning med høj, sorttjæret sokkel af syldsten, der er s-formede murankre i østgavlen og alle mure afsluttes af en hvid, aftrappet gesims. Størstedelen af sydsiden er rejst i en høj kvist, således at facaden mod syd fremstår i to etager. Taget er et heltag af røde vingetegl med få mindre tagvinduer mod nord. I tagrygningen findes en Kikkenborg. Den er opført i træ, er grønmalet og har vinduer til alle fire sider samt et fladt tagpaptag. På sydsiden af hovedhuset sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med et rundbuet overvindue. Foran hoveddøren ligger to granittrin og henover døren i den øvre etage er en ældre terrassedør med ruder i den øverste del. Døren fører ud til en grønmalet altan i træ. Bygningens vinduer er overvejende ældre, torammede vinduer med tredelte ruder og afrundede vandnæser af træ. De fleste vinduer har ældre hængsler og beslag, og ved flere af vinduerne, i stueetagen mod syd og i østgavlen, er skoddestablerne bevaret. Vinduerne i kvisten har fladbuede stik. Øverst oppe i den østlige gavltrekant og i nordsiden findes et par mindre vinduer med forskellig udformning. Nordsiden ligger meget tæt op af naboskellet, og her er derfor ingen døre og kun få vinduer. Alle vinduer og døre er grønmalede. Flere af vinduerne er udført med koblede rammer, hvor den inderste ramme er udført med termoruder. I det indre er en forstue bag hoveddøren, og herfra er der adgang til en lille bolig mod øst og en stor bolig mod vest, der råder over hele tagetagen. Grundplanen er delvist bevaret med køkkener og badeværelser mod nord, mens stuerne ligger mod syd. Fra stuen i den vestlige lejlighed fører en ældre trappe op til tagetagen, hvor der findes et køkken, et badeværelse samt et par værelser mod vest og en stor stue mod øst. Endnu en trappe fører videre op til spidsloftet, hvor der er adgang til Kikkenborg. De fleste overflader i bygningen er nyere, men traditionelt udført med bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Flere rum har synligt bjælkelag med loftbrædder imellem, og enkelte rum er forsynet med parketgulve. Der er tillige bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder brystningspaneler, vinduesindfatninger, fyldingsdøre med gerichter og greb. Enkelte døre har en rude i den øverste del med dekorativ sprosseinddeling og farvede glas. Køkkener og badeværelser er indrettet med nye elementer og overflader. I tageetagen er flere bindingsværksvægge bevaret, og i den store stue mod øst er nyere stukkanter samt en alkove. Spidsloftet er uudnyttet og her ses dele af den ældre tagkonstruktion samt det nyere undertag af banevarer.

Den miljømæssige værdi ved Lodsstræde 15 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne kun i en eller to etager og er placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Kendetegnet er tillige de sydvendte have- eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernes grundareal. Bygningen, Lodsstræde 15 opfylder alle disse generelle kriterier og hermed indgår bygningen som en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø. Dette underbygges tillige af den delvist bevarede pigstensbelægning langs med sydfacaden samt af de små, fritliggende udhuse i haven.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at ejendommen fremtræder med de for byen egnskarakteristiske bygningstræk, hvilket får den til at indgå i fortællingen om Dragørs kulturhistorie. De typiske træk for et Dragør-hus er de gulkalkede mure med sorttjæret sokkel, profileret hvid gesims, gavlkvist og gule skorstenspiber. Hvis bygningen som Lodsstræde 15 har tegltag er dette på traditionel vis hængt med røde vingetegl. Hertil kommer, at et Dragør-hus oftest har mørkegrønne døre og vinduer, der som her oftest er torammede trævinduer inddelt med tre ruder i hver ramme. At vinduerne tidligere var forsynet med skodder ses af de bevarede skoddestabler. Selvom der ikke er nogen beskrivelse af at bygningen er opført af den i Dragør kendte bygmester Johan Hendrich Blichmann, tyder det dog på, at hoveddøren er tegnet af ham, eller i hvert fald inspireret af hans stil. En Blichmann dør er især kendetegnet ved symmetri, et rundbuet overvindue og barokke, svungne fyldinger. På hver side af hoveddøren findes stabler, der vidner om, at der sandsynligvis tidligere var en vinterdør foran hoveddøren, som kunne beskytte den fine dør mod det hårde vejr. De tidlige, grundmurede bygninger blev opført i bløde, håndstrøgne, gule sten, hvor fugerne blev udkradset, og murværket efterfølgende berappet med ren kalkmørtel og vandskuret med en blød, håndstrøget sten ind til fugerne var fyldt og kun et tyndt lag kalkmørtel dækkede stenene. Denne teknik afspejles stadig i murene i Lodsstræde 15, hvor stenenes kontur stadig fornemmes bag kalken. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan, der er indrettet på traditionel Dragør vis med en centralt placeret forstue og stuer mod syd og køkken mod nord. Materialerne er tillige efter forskrifterne med bræddegulve, bindingsværksskillevægge eller lette bræddevægge samt synlige bjælker i lofterne. Hertil kommer de øvrige bevarede, ældre bygningsdele- og detaljer, herunder fyldingsdøre med kraftige gerichter og brystningspaneler med afrundede fyldinger, der vidner om bygningens opførelse i 1700-tallet.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den karakteristiske bygningskrop, hvis proportionering med den langstrakte kvist giver bygningen pondus mod syd. At kvisten stopper inden den fritstående gavl betyder, at denne fremstår symmetrisk og spids, hvilket er et formsprog, der er i tråd med byens øvrige bebyggelse. I denne del af tagfladen har Kikkenborgen tillige stor arkitektonisk værdi, og selvom den har en vis størrelse, virker den stadig let, hvilket skyldes materialeholdningen i træ samt de mange vinduer med spinkle sprosser. Den høje, sorte sokkel giver en solid og tung base til bygningen, mens den hvide gesims med en lethed adskiller facaderne fra tagfladerne. Bygningens mørkegrønne vinduer og døre står i kontrast til de berappede og gulkalkede mure, hvilket giver ejendommen karakter. Samlet set har bygningens farveholdning meget stor arkitektonisk værdi. Hoveddøren har tillige en vigtig farveholdning, hvor de røde, hvide og grå stafferinger fremhæver detaljerne, og dermed gør denne til bygningens mest detaljerede element. Hoveddørens overvindue er både en elegant afslutning på døren og en vigtig lyskilde til forstuen indenfor. Flere steder i det indre er lyset tænkt ind i indretningen eksempelvis ved fyldingsdørene, der har ruder i den øverste del med farvede og mønstrede glas, samt oppe i Kikkenborgen, hvor det lille rum bliver badet i lys fra alle sider. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede bygningsdetaljer, der sørger for, at rummene virker helstøbte.

Læs videre om

• Dragør tidligere Kro
• Strandgade 5, Dragør
• Strandstræde 33 B, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen