Louis Gurlitt

Louis Gurlitt uddannede sig som landskabsmaler. Hans landskabsstudier i elevtiden hos Sigfried Bendixen er meget påvirkede af Ruysdael og Hobbema. Ved Kunstakademiet i København fulgte han Eckersbergs opfordring til at studere naturen. Han tog til Nordsjælland sammen med Adolf Carl, rejste, inspireret af Christian Morgenstern og I.C. Dahl, til Norge, og var blandt de første, som fik øjnene op for den jyske natur. G. blev påvirket af Købke og Lundbye,ligesom han selv synes at have haft betydning for Lundbye, og han blev ven med Marstrand. De rejste sammen til Norge i 1835, og mødtes senere i Italien, hvor G. malede landskabsbaggrunde i Marstrands genrescener fra Ischia i 1846. Under italiensopholdet omgik han fortsat de danske malere, og han blev af skandinaverne udpeget til at varetage deres interesser i kunstnerfællesskabet med de tyske kunstnere. I København havde han Christian VIIIs bevågenhed og solgte flere malerier til kongehuset. Men da G. af overbevisning støttede Slesvig-holstenerne, gled forbindelserne lidt efter lidt ud efter 1848, selvom han så sent som i 1854 boede hos Marstrand. Da han bosatte sig i Tyskland, fjernede han sig fra Eckersbergskolens landskabsfortolkning, men allerede under italiensopholdet var han tiltrukket af at male ideale landskaber. I brevene til J.L. Lund fra Italien fremhæver han, at han i modsætning til Eckersbergs elever vil skabe sine motivers udtryk og opbygge landskabets stemning ved hjælp af farverne. Det lykkedes så godt, at den tyske maler Franz Catel nævner ham som arvtager af de romantiske landskabsmaleres forbillede, Joseph Anton Koch. Hans motivvalg udmærker sig ved de storslåede vuer, stramme kompositioner og fine farvegradueringer mod den fjerne horisont. Grundlaget for de færdige, ideale og monumentale landskaber er nære iagttagelser af naturen, som han fastholdt i de omhyggelige skitser, han samlede hele sit liv. Hans tilknytning til Düsseldorfskolen gav ham forudsætningerne for at betone de stemningsmættede virkninger, således er han blevet beundret for sine glødende solnedgange og dramatiske lysvirkninger, men han forholdt sig samtidigt kritisk og afvisende over for det teatralske og den brune helhedstone. G. hører til blandt de begunstigede, som kunne ernære sig som kunstner. I brevene giver han udtryk for tilfredshed med sit liv på trods af svære personlige tab. Hans første hustru døde efter få års ægteskab i København. Han mødte under opholdet i Düsseldorf sin anden kone. Efter brylluppet rejste de til Italien, hvor hun døde i Rom efter en svær fødsel. Nogle år senere traf han sin tredje hustru i Berlin. G.s rejselyst og søgen efter nye motiver bragte ham vidt omkring og i kontakt med samtidens betydelige kunstnere. Da han vendte tilbage til Rom i 1877, sluttede han sig til kredsen omkring Ferdinand Gregorovius, Paul Heyse, Henrik Ipsen og Franz Liszt.

Gurlitt, Heinrich Louis Theodor, 1812-1897, maler. *8.3.1812 i Altona, ?19.9.1897 i Naunhof ved Leipzig, begr. i Schmiedeberg. Forældre: Fabrikant Johann August Wilh. G. og Christine Helene Eberstein. ~1° 3.5.1837 i Kbh. med Ane Elisabeth (Elise) Saxild, *9.9.1817 i Kbh., ?15.8.1839 i München, datter af fuldmægtig ved Hof-og Stadsrettens skiftekontor Jacob S. og Anna Schønning. ~2° 31.5.1843 i Düsseldorf med Johanna Julie Bürger, *6.1.1823 i Mannheim, ?marts 1844 i Rom, datter af Edmund B. og Louise Friederikke Hornig. ~3° 5.7.1847 i Berlin med Elisabeth Marie Louise Lewald, *8.8.1823 i Königsberg, ?28.12.1909 i Berlin- Steglitz, datter af købmand og vinhdl. David L. og NN Asser.

I lære i Hamburg (Günther Gensler); derefter hos (Siegfried Bendixen) 1828-32; Kunstakad. Kbh. (C.W. Eckersberg, J.L. Lund) 1831-33, lille sølvmed. 1833.

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Læs videre om

• Christian Andreas Schleisner
• Constantin Hansen
• J.Th. Lundbye
• Jørgen Roed
• Thorald Læssøe
• Vilhelm Petersen

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon