Møltrup ligger på Møltrupvej 50 i Herning Kommune. Bygningen er fredet.
Møltrup, Timring
Bygningshistorie
Navnet Møltrup kendes tilbage til slutningen af 1500-tallet. Man formoder, at der på et tidspunkt i historien har været et mølleværk på samme placering. Omkring år 1400 blev gården en herregård, men man formoder, at der har været bebyggelse på stedet før da. Man ved ikke om herregården har været befæstet, da det ikke har været muligt at finde synlige spor i landskabet. Eftersigende lå en tidligere gård længere mod syd, der kunne have været befæstet, og denne voldgrav blev måske jævnet, da den nuværende hovedbygning blev opført i 1777 af Chr. De Linde. En forfader til Christen de Linde fik sin adelstitel efter enevældens indførelse i 1660 og den nye titel bragte et våbenskjold med sig, våbenskjoldet kan i dag ses over hovedindgangens indgangsparti. I 1912 blev Møltrup opkøbt af Johannes Munck, der gav den gamle herregård en ny funktion, som herefter kom til at fungere som optagelseshjem for mænd.
Beskrivelse
Møltrup ligger syd for Vildbjerg mellem Holstebro og Herning. Anlægget består af en trelænget hovedbygning og en trelænget avlsgård, der ikke er omfattet af fredningen. Den østlige sidelænge er sammenbygget med en nyere tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen. Herudover har Møltrup en række andre bygninger tilknyttet, og de er heller ikke omfattet af fredningen.
Hovedbygningen består af en hovedlænge og to sidelænger, der alle er grundmurede, enetages længer med røde teglhængte heltage. I rygningen på hovedlængen ses tre skorstenspiber med sokkel og krave. I den østlige sidefløj ses ligeledes en skorstenspibe i rygningen. I alle tagflader ses flere nyere tagvinduer og udluftningshætter. Alle længer står på en sokkel af granit, der er sortmalet med undtagelse af havesiden, hvor stenene er synlige. Alle længer har hvidkalkede mure, der afsluttes af en flad to-ledet hovedgesims og har adskillige murankre. På hovedlængens facade mod gårdspladsen er midterfaget markeret af en lidt fremskudt frontkvist, to pilastre og en rødmalet portal, der omkranser en ældre, tofløjet fyldingsdør med et fladbuet overvindue. Døren er gråmalet med røde stafferinger. Rundt om døren ses et halvandenstensstik, hvor den halve sten tættest på døren er malet rød, ligesom slutstenen i det yderste stik. Over døren ses tallet 1777, og over portalen ses et våbenskjold, et torammet vindue samt et ovalt vindue øverst. På havesiden sidder en nyere, men traditionelt udført, rødmalet havedør med små ruder i den øverste fylding, herover ses et halvrundt overvindue med to tværsprosser. I den østlige gavl sidder en traditionelt udført, rødmalet revledør. I hovedfløjen er vinduerne overvejende firerammede, der er småtopsprossede, men der ses også enkelte to- og trerammede vinduer. Alle vinduer er nyere, men traditionelt udførte og rødmalede. Den østlige sidelænge har ved hjørnet mod hovedlængen et markeret indgangsparti med nyere, men en traditionelt udført to-fløjet revledør, der omkranses af to rødmalede pilastre. Over døren ses en let fremspringende, rødmalet halvcirkel. Alle vinduer er nyere, men traditionelt udførte, torammede vinduer med tværsprosser og rødmalede. I den vestlige sidelænge er en gennemgang, hvori den nederste del af muren er bemalet. Markeringen af den østlige sidelænges indgangsparti med rødmalede pilastre er her gentaget mod gårdspladsen, mens åbningen står umarkeret på bagsiden. På bagsiden ses desuden en nyere rødmalet dør med glas i den øverste del. Alle vinduer er traditionelt udførte, torammede vinduer med tværsprosser og rødmalede.
I det indre ses i hovedlængens stueetage rester af en ældre grundplan med forstue, delvist gennembrudt midterskillevæg og større stuer. Der er et nyere køkken længst mod øst. Flere ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre med bukkehornsbeslag, greb og gerichter, nicher, fodpaneler, skorstene og stukkatur. Tagetagen er udnyttet med en gang mod gården og en række værelser af forskellig størrelse mod haven. Her er delvist synlige hanebånd. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder linoleum, gipsplader, gulvtæppe, ølandsfliser, brædde- og parketgulve, fliser, listeloft og bræddebeklædte vægge. Den østlige sidelænge er i stueetagen delt op i primært to større rum, hvor det ene anvendes til spisesal og det andet fører ind til et nyere industrikøkken. I tagetagen ses rum af forskellige størrelse, der primært anvendes til opbevaring. Bygningsdele og -detaljer er overvejende traditionelt udførte eller nyere, herunder loftsbrædder med synligt bjælkelag og fyldingsdøre med nyere greb, hængsler og gerichter. Overfladerne er overvejende nyere, herunder linoleum, gipsplader, gulvtæpper og listeloft.
Den vestlige sidelænge anvendes i den yderste del til kontor og badeværelse. I det inderste fag, der hænger sammen med hovedlængen er et nyere et trapperum beklædt med brædder og en nyere trappe. Dørene er glatte. Overfladerne er overvejende nyere, herunder linoleum, klinker, fliser, og listeloft.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Møltrup er knyttet til den trelængede hovedbygnings sammenhæng med avlsbygningerne, der omkranser den store gårdsplads. Rummet mellem hovedbygningens længer er belagt med pigsten og sammen med de fire ældre træer tæt ved hovedlængen og den lille græsplæne fremstår de som et traditionelt kulturmiljø, der højner hele anlæggets værdi. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til haveanlægget bag hovedlængen, hvor midteraksens mindre allé fører blikket ned til søen og derefter ud i det omgivende landskab.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Møltrup knytter sig i det ydre til anlæggets fremtræden som en repræsentativ hovedbygning med gesimser, portal og frontkvist, der gør, at den klart adskiller sig fra de overfor liggende avlsbygninger, som med deres mere enkle fremtrædener har et mere funktionspræget udtryk. Avlsbygningerne underordner sig tillige hovedbygningen i placering, fremtræden og formsprog, og bidrager til forståelsen af Møltrup som en landbrugsrelateret herregård.
Der er endvidere kulturhistorisk værdi relateret til portalen med den bevarede ældre hoveddør, der er et repræsentativt eksempel på en tofløjet dør fra slutningen af 1700-tallet med svungne fyldinger, stafferinger og form. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den bevarede del af den traditionelle planløsning med forstue flankeret af stuer, havestuen med direkte adgang til haveanlægget, hvor hver stue har sine forskellige dekorationer. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med bukkehornsbeslag, greb og gerichter, nicher, fodpaneler, skorstenskerner, stukkatur og vindues lodposter, der alle vidner om bygningens alder og udvikling.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Møltrup er i det ydre knyttet til hovedbygningens bygningskrop med en stramt symmetrisk, taktfast opbygget facade, der ved sin anselige længde og udsmykning gør, at den skiller sig ud i det samlede anlæg. Med enkle virkemidler fremhæves det let fremskudte midterparti med frontkvist og den portalomkransede to-fløjede og elegant bemalede fyldingsdør. Sammen med farvesætningen bevirker det, at bygningen fremstår fornem og elegant. Hertil kommer, at vinduesåbningerne er trukket svagt tilbage, hvilket giver en reliefvirkning og skaber en lys/skygge-effekt på en ellers enkel facade.
Videre læsning
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om
