Møntergade 14, København

Efter reformationen i 1536 blev det stedlige Sankt Clara Kloster i 1541 indrettet til værksted for Den Kongelige Mønt. Omtrent fra dette tidspunkt opstod derfor navnet Møntergade, der som gade havde eksisteret siden middelalderen. Området blev ødelagt af den store bybrand i 1728, og flere af de såkaldte ildebrandshuse blev herefter opført i 1730'erne. Størstedelen af disse har undergået forskellige forandringer i 1700- og 1800-tallet. I kraft af stedvis hårde saneringer som følge af voksende slum og en stigende overbefolkning samt ved flere nyere, monumentale byggeriers indpas forsvandt adskillige af de mindre og ældre bygninger i løbet af 1900-tallet. Forhuset i Møntergade 14 er opført mellem 1730 og 1736 for murersvend Niels Hansen Juul. Forhuset var oprindelig i fem fag bindingsværk, tre etager højt og med en gavlkvist over tre fag. I 1763 fandt en omfattende ombygning sted, hvorved anlægget forhøjedes med én etage, og forhusets facade blev omsat i grundmur. Desuden ændredes faginddelingen fra fem til de nuværende fire fag. I 1763 blev side- og baghus antageligvis også opført (side- og baghus ses ikke på Gjeddes eleverede kort fra 1761). I 1889, da ejeren var en bager, fik anlægget skifertag (dette er dog senere udskiftet med et tegltag efter krav fra fredningsmyndigheden), ligesom kælderen under forhuset blev fordybet. Desuden ændredes underfacaden, idet det nordlige indgangsparti etableredes og den gadevendte kældernedgang blev sløjfet.

Ejendommen er beliggende i Møntergade i København, hvor forhuset udgør et integreret led i gadens østlige husrække. Ud over forhuset omfatter ejendommen mod gården et sidehus og et baghus. Forhusets facade er grundmuret i fire fag, og det er i fire etager med kælder og har en udnyttet tagetage. Forhuset bærer et opskalket heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gaden er to brede heltagskviste. Facaden er glatpudset, og over stueetagen er en profileret kordongesims, og øverst er en profileret hovedgesims. Underfacaden er brungrå, mens overfacaden er kalket okkergul, og gesimserne er hvide. I hvert yderfag er i stueetagen et indgangsparti med en enkel hvidmalet indfatning. I det nordlige yderfag er adgang til en butik via en traditionelt udført, mørkegrøn butiksdør med et ét-rammet overvindue, mens der i det andet yderfag er adgang til forhusets opgang og gård via en ældre mørkegrøn hoveddør med fyldinger og postamentfelt, og over denne dør er der også et ét-rammet overvindue. Begge døre stammer fra en butiksfacaderenovering i begyndelsen af 1900-tallet. Mellem indgangspartierne er et stort butiksfag, også med hvidmalet indfatning, og heri er en stor butiksrude i en mørkegrøn indramning. Neden for butiksfaget og i samme bredde som dette, er der integreret i butiksfaget et nyere, tredelt kældervindue, der delvist ligger i en kælderlysning. På beboelsesetagerne er der ældre, hvidmalede vinduer. På første og anden sal er der firerammede korspostvinduer, mens der på tredje sal er torammede, opsprossede vinduer. I kvistene er der trerammede, opsprossede og rødmalede vinduer. Mod gården står forhuset fra første til tredje sal i rødt opstolpet bindingsværk med gule, jernvitriolkalkede tavl. Tømmeret er i store træk velbevaret. Stueetagen mod gården er glatpudset. I stueetagen er adgang til gården under sidehuset via en nyere dør med et stort glasparti. Forhusets gårdside har ældre og traditionelt udført, hvidmalet vinduer. I stueetagen er der firerammede korspostvinduer med todelte underrammer, mens der på de øvrige hovedetager er ét- og torammede, opsprossede vinduer. I tagfladen mod gården er to kviste med henholdsvis et ét-rammet og et torammet, opsprosset vindue. Dertil kommer fire mindre og nyere tagvinduer. Sammenbygget med forhuset er et sidehus i to fag bestående af en første og anden sal opført som svalegange i lyst gråmalet bindingsværk og med en bræddeforskalling af brystningerne, mens stueetagen står åben mod gården mellem forhus og sidehus. Sidehuset bærer et ensidigt tag hængt med røde tegl. I stueetagen mellem forhus og baghus er en forhøjning med et bræddegulv og et gelænder mod gården i støbejern og træ. Fra forhøjningen er tillige nedgang til den brostensbelagte gård. Nærmest forhuset er der en kældernedgang med stor, mørkegrøn skrålem af nyere dato. Der er ældre, småtopsprossede og hvidmalede vinduer i sidehuset bestående af to og tre ét-rammede vinduer per fag, og hvert vindue har tillige et opsprosset overvindue. Sammenbygget med sidehuset er et treetagers baghus i tre synlige fag lyst gråmalet bindingsværk med pudsede og gråkalkede tavl. Enkelte dele af tømmeret er udskiftet, men i øvrigt velbevaret. Første og anden sal er udkragede over stueetagen via en profileret gesims. Baghuset bærer et ensidigt tag hængt med røde tegl. I kælderen er der traditionelt udførte, mørkegrønne luger og en skrålem. I stueetagen er en ældre, mørkegrøn trefyldingsdør. I baghuset er herudover ældre og traditionelt udførte, tætsiddende vinduer, der alle er torammede, opsprossede og hvidmalede. Enkelte vinduer har sprosser i jern. Ejendommen har i det indre en velbevaret etage- og planløsning, der tillige afspejler bygningens ældre udviklingshistorie. I forhusets kælder er mod gaden et ældre forretningsrum og et gårdvendt installationsrum. I stueetagen er en traditionel butiksindretning med et forlokale mod gaden, et centralt placeret toilet, mens der mod gården er et køkken og en gang, hvorfra der er adgang til kælderen via en ældre ligeløbstrappe. I stueetagen er tillige en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til forhusets ældre toløbede trappe, der har en vangesnirkel, drejede balustre og en profileret håndliste. Fra trappens mellemreposer er der endvidere adgang til sidehuset. Forhusets første og anden sals lejligheder omfatter begge entré og to stuer mod gaden (hvoraf skillevæggen mellem disse på første sal er genskabt), mens der mod gården er køkken og et skabsrum med adgang til et badeværelse. Tredje sal omfatter entré, to gadevendte stuer, en gårdvendt stue og et køkken, og herfra er der adgang til den udnyttede tagetage. Her er entré, to gadevendte rum, og mod gården er toilet og bad samt et soveværelse. Fra fjerde sals entré er adgang via en ældre trappestige til forhusets spidsloft, der anvendes til opbevaring. Her er en delvist fornyet tømmerkonstruktion. I sidehusets to etager er gennemgangsrum til baghusets første og anden sal. Baghusets stueetage omfatter et værkstedsrum. I baghuset er placeringen af de ældre køkkener på etagerne tydelig med de bevarede ældre kogenicher. Hertil kommer gårdvendte rum, der anvendes til beboelse. I ejendommen er i overvejende grad en ældre og traditionel materialeholdning. Der er hovedsageligt fyldingsdøre og gerichter fra 1800-tallets slutning, men der er tillige enkelte ældre døre fra 1700-tallet samt sidehusets bevarede lokumsrum med revledøre. Dertil kommer enkelte indstukne hængsler Der er ældre og traditionelt udførte planke- og bræddegulve (enkelte af disse er bemalede) samt flise-, kork- og linoleumsgulve. Der er traditionelt udførte forsatsvinduer i dele af ejendommen, og i de ældre, ydre rammer er der mange ældre, håndsmedede stormkroge og anverfere. I stueetagen er i butikkens forlokale traditionelt udførte lysningspaneler. På beboelsesetagerne er 1800-tals lysningspaneler samt fuldpanelerede ydervægge i stuerne mod gaden. Lofterne er af forskellig oprindelse. I forhusets kælder er i forlokalet monier-hvælv fra slutningen af 1800-tallet, mens der i stuetagen er et butiksloft af glas med krydsende liste-grid. I ejendommen er pudsede lofter og nyere, forsænkede bræddelofter. I baghuset er der tillige synlige loftsbjælker.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Møntergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for-, side- og baghusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelt bebyggede grund, der udgør et stemningsfuldt københavnermiljø. Denne tætte struktur gør det tillige muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Den kulturhistoriske værdi ved Møntergade 14 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et bygningskompleks fra 1700-tallet, der vidner om genopbygningen efter den store brand i 1728. Husrækken på Møntergades sydøstlige side med de lige numre 4-16 består af såkaldte ildebrandshuse opført i årene efter 1730 med undtagelse af Møntergade 2 på hjørnet af Pilestræde fra 1888. Selv om forhusene siden er ændret og forhøjet, har bebyggelsen et ensartet præg. Matriklerne er lige brede og dybe, og ejendommene har samme struktur med forhus, sidehus og baghus. Før branden i 1728 lå her en række boder fra midten af 1600-tallet, der senere i århundredet blev stykket ud i enkelte ejendomme. Det er således 1600-tallets bebyggelsesstruktur, som stadig kan aflæses i gaden. Endvidere er den kulturhistoriske værdi ved Møntergade 14 relateret til kombinationen af for-, side- og baghus, der står samlet som en traditionel bebyggelsesstruktur. I denne struktur indgår forhuset fra 1730'erne, der er forhøjet og grundmuret i 1763, hvor bag- og sidehus formodentlig også er opført samt en ombygning i slutningen af 1800-tallet. Der er kulturhistorisk værdi knyttet til forhusets facade, der har et udpræget klassicistisk udtryk, der er kommet til i forbindelse med den senere ombygning i 1700-tallet. Dette ses ved den glatpudsede facade og typiske stilelementer, herunder navnlig den profilerede kordon- og hovedgesims. Derudover kommer den ældre hoveddør med fyldinger og postamenter, og der knytter sig en vigtig kulturhistorisk værdi til alle de ældre firerammede korspostvinduer på første og anden sal samt til de torammede, opsprossede vinduer på tredje sal. Denne vinduessætning afspejler på tidstypisk vis et etagemæssigt hierarki med hovedvægt på førstesalen, mens tredje sal er lavere. Stue- og kælderetagens underfacade afspejler 1800- og 1900-tallets skiftende butiksindretninger, og udgør et tredje lag i facadens udviklingshistorie. Endelig kommer forhusets, opskalkede teglhængte heltag, der afspejler taglægningen i 1700-tallet – og som erstattede et tidligere skifertag fra 1800-tallet. Til senere tilføjelser hører også tagetagens kviste, der vidner om behovet for fuld udnyttelse af bygningerne i datidens tætbefolkede København. Der knytter sig desuden betydelig kulturhistorisk værdi til den velbevarede gårdside, herunder især til forhusets og baghusets generelt velbevarede bindingsværk samt til den særegne og meget sjældne konstruktion af sidehuset med udkragede overetager og en åben stueetage. Dertil kommer alle ældre døre og traditionelt udførte lemme samt ikke mindst sidehusets forhøjning og gelænder, der knytter sig til ejendommens butiksindretning i 1800-tallet. Endvidere afspejler alle vinduer med deres noget spinklere og mere beskedne udformning den funktionsbetingede gårdside. Dertil kommer side- og baghusets ensidige, teglhængte tage. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i kælder- og stueetagen og lejligheder herover. Stueetagens forlokale afspejler smagen i 1800-tallets slutning med sit ældre butiksloft med glas og forgyldte lister, mens kælderens forlokale er fordybet og klinkebelagt, mens dets loft udstyret med monier-hvælv, hvilket øgede sikkerheden mod brand. Sporene fra opførelsen gør sig dog grundlæggende gældende i anlægget: En lejlighed på hver etage samt to selvstændige lejligheder i baghuset og erhverv i dennes stueetage var nyt for det mere almindelige etagebyggeri, der blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse – gårde på landet og især boder i byen. Ejendommen fremtræder tillige som en integreret helhed med et forhus, hvor stuerne er mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som de senere badeværelser og køkkener er placeret mod gården. Dertil kommer forhusets gennemgående forstuegang og trappens delvist historicistiske udformning, der fortæller om husets udviklingshistorie fra 1700- til 1800-tallets slutning. Sidehuset med svaleagtige overetager fra 1700-tallet og baghuslejlighedernes køkkener med kogenicher indlagt i den oprindelige skorsten udgør en særlig værdifuld struktur, hvor det ældre udtryk i det ydre i høj grad modsvares af de indre detaljer. De øvrige bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om forskellige perioders udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de ældre bræddegulve, fyldingsdøre fra 1700- og 1800-tallet, herunder stort set alle døre med indstukne hængsler, lysningspaneler, fuldpanelerede ydervægge i stuerne, træværket og tømmerkonstruktionerne i sidehuset samt de håndsmedede anverfere og stormkroge, der er bevaret i rigt mål i ejendommen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal samt hovedgesimsen mod tagfoden har endvidere den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, de enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden under det teglhængte heltag.

Læs videre om

• Højbro Plads 13, København
• Kompagnistræde 12, København
• Nyhavn 27, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen