Møntergade 4, København

Efter reformationen i 1536 blev det stedlige Sankt Clara Kloster i 1541 indrettet til værksted for Den Kongelige Mønt. Omtrent fra dette tidspunkt opstod derfor navnet Møntergade, der som gade havde eksisteret siden middelalderen. Området blev ødelagt af den store bybrand i 1728, og flere af de såkaldte ildebrandshuse blev herefter opført i 1730'erne. Størstedelen af disse har undergået forskellige forandringer i 1700- og 1800-tallet. I kraft af stedvis hårde saneringer som følge af voksende slum og en stigende overbefolkning samt ved flere nyere, monumentale byggeriers indpas forsvandt adskillige af de mindre og ældre bygninger i løbet af 1900-tallet. Forhuset på Møntergade 4 blev opført i perioden 1730-1737 i bindingsværk for bødker Jan Jansen. Forhuset var på tre etager og seks fag med en gavlkvist over fire fag. Omkring 1775 blev facaden grundmuret, og ejendommen blev forhøjet med en etage til de nuværende fire. I 1830'erne blev frontispicen fjernet. En del af gårdsiden blev grundmuret efter 1908.

Forhuset ligger på Møntergade 4, der forbinder Pilestræde i syd med Gothersgade i nord og krydser omtrent midtvejs Gammel Mønt. Karréen Møntergade-Gammel Mønt-Sværtegade-Pilestræde fremstår usædvanlig velbevaret med et stort antal restaurerede 1700-tals huse, hvoraf langt hovedparten er fredede. Forhuset er seks fag bredt og står i fire etager over en høj kælder. Facaden, gårdsiden indtil første sal og gavlen på trappehuset er grundmuret, mens de øvrige sider og resten af trappehuset mod gården er opført i rødmalet bindingsværk med tavl, som er let pudset i en sandfarvet nuance. Facaden er pudset og gråmalet. Bygningen har et heltag, der er hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gården sidder en skorstenspibe. I tagfladen mod gården er der tillige en nyere terrassedør, der fører ud til en tagterrasse på toppen af trappehuset. Herudover ses også en nyere kvist i tagfladen. Facaden har en kordongesims mellem stueetage og første sal og afsluttes af en profileret hovedgesims. Alle gesimser er hvidmalede. I det yderste fag fører tre trin i natursten op til en ældre fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger, og herover sidder et overvindue. I det tredje fag fører tre trin af natursten ned til en nyere kælderdør. Begge døre er hvidmalede. På gårdsiden fører trin i beton ned til en nyere, hvidmalet kælderdør. I trappetårnets hjørne ved forhuset fører fem trin af træ op til en traditionelt udført, hvidmalet fyldingsdør. I trappetårnets gavl sidder en nyere, glat dør som leder ind til en mindre kælder. Vinduerne er traditionelt udførte og hvidmalede. I facadens stueetage er vinduerne firerammede med tre ruder i de nederste rammer, på første og anden sal er de firerammede med to ruder i de nederste rammer, men de i kælderen og på tredje sal er torammede med to ruder i de nederste rammer. I gårdsiden er stueetagens vinduer firerammede med tre ruder i de nederste rammer, mens de på første, anden og tredje sal er torammede med tre ruder i de nederste rammer. I kælderen er de torammede med to ruder i de nederste rammer. I trappetårnet er vinduerne torammede med tre ruder. Herover ses et etrammet overvindue med sprosseværk. I det indre er både en ældre og traditionel etage- og planløsning i hovedtræk bevaret. I stueetagen ligger i det yderste fag en gennemgående forstuegang, som fører til trappehuset med en ældre trappe. Herfra er der adgang til de resterende etager. Den ældre trappe har drejede balustre og profileret håndliste. Trinene er beklædt med linoleum. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, som forbindes af en nyere, intern trappe, mens resten af huset er indrettet med en lejlighed på hver etage med undtagelse af tredje sal som har en nyere, intern trappe til tagetagen, som er udnyttet. Lejlighederne har en traditionel grundplan med to stuer mod gaden. Køkken, badeværelse og et værelse ligger mod gården. Der er bevaret en del ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fuldpanelerede ydervægge, lysningspaneler, ovnpilastre, fyldingsdøre med greb og gerichter samt enkle bukkehornsbeslag, skorstenskerner, stukkatur, loftsbjælker, samt enkelte vinduesdetaljer, herunder anverfere og stormkroge. Flere af vinduerne er koblede. Herudover ses også enkelte nyere, glatte døre. Overfladerne er en blanding af ældre og traditionelle, herunder pudsede vægge og lofter samt bræddegulve. Herudover ses også nyere overflader, herunder fliser.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Møntergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset dermed som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og forhuset med trappehusets sammenhæng med nabobygningerne. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Den kulturhistoriske værdi ved Møntergade 4 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et forhus fra første halvdel af 1700-tallet, der vidner om genopbygningen efter den store brand i 1728 og som herefter er ombygget i slutningen af 1700-tallet og i midten af 1800-tallet. Husrækken på Møntergades sydøstlige side med de lige numre 4-16 består af såkaldte ildebrandshuse opført i årene efter 1730 med undtagelse af Møntergade 2 på hjørnet af Pilestræde fra 1888. Selv om forhusene siden er ændret og forhøjet, har bebyggelsen et ensartet præg. Matriklerne er lige brede og dybe, og ejendommene har i overvejende grad den samme struktur. Før branden i 1728 lå her en række boder fra midten af 1600-tallet, der senere i århundredet blev stykket ud i enkelte ejendomme. Det er således 1600-tallets bebyggelsesstruktur, som stadig kan kendes i gaden. Endelig er der kulturhistorisk værdi knyttet til forhusets facade med et klassicistisk udtryk, der er kommet til i slutningen af 1700- tallet og midten af 1800-tallet, med den karakteristiske glatpudsede facade med kordon- og hovedgesims. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens traditionelle disponering med erhverv i kælder- og stueetagen og lejligheder herover. Der er en lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener, hvilket var nyt for etagehusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse – gårde på landet og boder i byen. Ejendommen fremtræder tillige som en integreret helhed med fine stuer mod gaden og køkken mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om forskellige perioders udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har bræddegulve, fyldingsdøre med hængsler og tilhørende gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, loftstukkaturen, skorstenskerner samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Hertil kommer, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal samt hovedgesimsen mod tagfoden har endvidere den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden.

Læs videre om

• Grønnegade 27, København
• Kvæsthusgade 5, København
• Rådhusstræde 11, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen