Rådhusstræde 11 ligger på Rådhusstræde 11 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Rådhusstræde, der strækker sig fra Nytorv over Vandkunsten til Frederiksholms Kanal, nævnes fra 1540 og er opkaldt efter byens rådhus på Nytorv fra slutningen af 1400-tallet. Tidligere hed gaden Vandmøllestræde, idet der i middelalderen lå en Vandmølle på Vandkunsten. På Geddes kort fra 1757 benævnes den sydlige del af Rådhusstræde stadig som Vandmøllestræde, men kort efter blev den en del af Rådhusstræde. Rådhusstræde 11 blev opført kort efter branden i 1728. Facaden har gennemgået mindre ændringer, bl.a. har kældernedgangen indtil 1867 haft en konsolbåren dækplade. Kælderen har været indrettet til butik/erhverv siden 1875. Det er formentlig ved samme lejlighed, at ejendommen er blevet istandsat med ny hoveddør, kælderdør og moderniseret hovedtrappe.

Beskrivelse

Rådhusstræde 11 indgår som en del af en sammenhængende husrække langs den østre side af Rådhusstræde. Det grundmurede, fire etager høje forhus er på fire fag og dækkes af et heltag med gavlkvist hængt med røde vingetegl. I tagryggen sidder en filtset skorstenspibe. I tagfladen over gavlkvisten sidder et ovenlysvindue. Til forhuset hører et baghus, som ikke er fredet. Herimellem er en lille gård. Facaden står pudset og hvidmalet med en gavlkvist over alle fire fag. Gavlkvisten afsluttes med en muret, profileret gesims med ører. I kælderen og stueetagen er der ældre portgrønmalede butiksvinduer. I det ydre fag mod syd er der nedgang fra gadeniveau til butikken i kælderen ad en ældre fyldningsdør. I det ydre fag mod nord sidder hoveddøren, som er en ældre, portgrønmalet fyldingsdør med glasrude og stort overvindue. Et par granitsten leder op til døren. Vinduerne på første sal er korspostvinduer med étrudede underrammer, vinduerne på anden og tredje sal er torammede vinduer med todelte rammer. I kvisten sidder et halvrundt vindue, som formentlig er en reminiscens af et hejseværk. Vinduerne mod gaden på anden og tredje sal er for nylig blevet udskiftet med kopier af de oprindelige vinduer, det samme er sket mod gården på første, anden og tredje sal. Gårdsiden står pudset og hvidmalet og afsluttet foroven af en retkantet gesims. Til trapperummet sidder en ny grøn dør, og i facaden er der overvejende sortmalede korspostvinduer med todelte underrammer og torammede vinduer med todelte rammer. Butikslokalet i kælderen er ét rum med nye overflader. Den anden halvdel af kælderen er tilgængelig fra forstuegangen. Fra hoveddøren i facaden er der adgang via et lille trappeløb til forstuegangen, der er belagt med linoleum. Her er hvidmalede pudsede vægge og loftsgesims. Til højre fører en nyere dør ind til butikken på stueetagen. Her er synligt bindingsværk i gavlvæggene, med blottet tømmer, oprindelige fyldingsdøre og gerichter med barokprofiler samt brystningspaneler. Mod gaden kan vinduernes oprindelige korspostopdeling aflæses i lysningspanelerne, som dateres til ca. 1750. Planløsningen er ændret, men kan til dels aflæses i loftstukkaturen. Adskilt fra forstuen af en mellemdør fører hovedtrapperummet mod gården op gennem etagerne med linoleumsbelagte trin, jernbalustre, drejet mægler og mørklakeret, udkehlet håndliste. På hovedreposerne er der indgang til lejlighederne med fyldningsdøre. Første sal står med to stuer mod gaden og trappe og funktionsbestemte rum mod gården. Der er ældre tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og lysnings- og brystningspaneler. Lysningspanelerne mod gaden, som viser, at de oprindelige vinduer har været opdelt med krydspost, dateres til husets opførelse. Der er desuden termovinduer mod gaden og forsænkede lofter. Anden sal er kendetegnet ved nyere overflader, skillevægge, loftsbjælker indpakket i gipsplader. Der er ingen panelering. Tredje sal er ligeledes kendetegnet ved overvejende nyere overflader og indretning. Dog er her brystningspaneler, loftsbjælker, både malede og ubehandlede, og synligt bindingsværk, hvor både tømmerkonstruktionen og tavl står bare.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Rådhusstræde 11 knytter sig til beliggenhed i Rådhusstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der overvejende består af bygninger fra perioden 1730-1800. I kraft af forhusets grundlæggende proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår det som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til den samlede ejendom med forhus og det ikke-fredede baghus, der omkranser et lille gårdrum i en meget tæt bebyggelse, der er karakteristisk for den førindustrielle storby også under den tidlige industrialisering før citydannelsen omkring 1900 og de begyndende saneringer fra omkring 1930.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Rådhusstræde 11 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på et københavnsk borgerhus fra tiden efter Københavns brand i 1728. Bygningen er forhøjet med en ekstra etage. Det illustrer behovet for flere boliger til Københavns voksende befolkning, før de gamle volde faldt i midten af 1800-tallet. Der ligger også kulturhistorisk værdi i den ældre butiksfacade. Der er endvidere kulturhistorisk værdi i bebyggelsesstrukturen med for- og sidehuse omkring et meget lille gårdrum, der vidner om den tætte bystruktur, og på forskellen mellem den præsentable gadefacade og de prunkløse gårdsider. Det borgerlige, nyklassicistiske boligideal afspejles i hovedetagerne i såvel planløsning som interiør. Forhusets oprindelige plan er til dels bevaret og kendetegnes ved den gennemgående forstuegang med hovedtrappen, der ligger i trapperummet mod gården og én lejlighed per etage. Især på første sal fornemmes den traditionelle planløsning med de fine stuer mod gaden med panelering og kammer og køkken mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, især i stueetagen og på første sal, har desuden kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Af særlig værdi er paneleringen fra 1730'erne og 1750'erne, fyldingsdørene med indstukne hængsler og indfatninger og de pudsede lofter med stukkatur.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer, hoveddør og kældernedgang, som bidrager til ejendommens overordnet harmoniske fremtræden. Den store gavlkvist med gesimsen med ører skaber visuel balance i den ellers meget høje bygning. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forstuegangen med dens symmetri og til hovedtrappen, der fører gennem etagerne. I lejlighederne knytter den arkitektoniske værdi sig til elementerne af de bevarede planløsninger og de oprindelige og ældre døre og paneler, der afspejler husets oprindelse.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links