Maarup Hovedgade 15, Mårup

Maarup Hovedgade 15
.

Maarup Hovedgade 15 ligger på Maarup Hovedgade 15 i Samsø Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Maarup Hovedgade 15 bærer navnet Kræmmers Gård. Østlængen blev opført i 1780, men østsiden må være grundmuret i nyere tid. Gården er den ene af Maarups to gårde, der ikke blev udflyttet i 1800-tallet. Der er bevaret ældre bygningsdele i gården, herunder enfyldingsdøre, vinduer og vindueskarme, der har oprindelse i 1700-tallet. Maarup Hovedgade 15 blev gennemgribende restaureret i 2005-2006, hvor der blandt andet blev lagt nyt stråtag.

Beskrivelse

Maarup Hovedgade 15 er en firelænget gård, der ligger ved hovedgadens sving gennem landsbyen Maarup. Af gårdens fire længer er de tre sammenbyggede længer mod nord, øst og vest fredet. Østlængen er mod syd sammenbygget med en nyere længe, der ikke er omfattet af fredningen. Imellem længerne er en stor pigstens- og perlegrusbelagt gårdsplads med et træ. Den vestre længe er stuehuset, mens nordlængen mod vejen er en ladebygning og den østre længe er en tidligere staldbygning. Gadeporten sidder, hvor nordlængen møder stuehuset, og i østlængen er der en tofteport. Begge porte lukkes af ældre sorttjærede revleporte med ganglåger. Begge portrum er brolagte, væggene er kalkede og bræddelofterne er ubemalede med synligt, ældre bjælkelag

.De tre længer er alle opført i sortopstolpet bindingsværk og hviler på en lav sokkel af marksten. Østlængens østre langside er grundmuret, pudset og hvidkalket. Længerne bærer stråtækte heltage med halmmønning, og der er tagskægskviste både i stuehuslængen og avlslængerne. Stuehusets tag er helvalmet mod syd. Mod gaden er to knægtbårne og bræddebeklædte gavle, og avlslængernes vinduer er ældre, enrammede vinduer med tre ruder i lavformat. Stuehuset har mod haven en ældre fyldingsdør med små ruder øverst, denne dør er malet i to grønlige nuancer. På gårdsiden har stuehuset to nyere, traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre med overvinduer og indfatninger med kannelerede pilastre og fordakninger. Foran disse er ældre trædesten, hvoraf den ene er en gammel møllesten. Længst mod syd har stuehuset en nyere halvdør. Stuehusets vinduer er fortrinsvis nyere, traditionelt udførte, torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduerne er ligesom hoveddørene hvidmalede, dog er stuehusets vinduer grønmalede mod haven. I begge avlslænger ses sorttjærede revledøre, og der ses flere typer vinduer, herunder fortrinsvis torammede, småtopsprossede vinduer og støbejernsstaldvinduer, der alle er ældre. Tagskægskvistene i avlslængerne har sorttjærede revleluger.

I det indre er stuehuset præget af en delvis bevaret, ældre grundplan med bevarede dele af den langsgående midterskillevæg og en gennemgående forstuegang ud for den nordlige hoveddør. Nord for forstuegangen er indrettet køkken, bryggers, bad og et mindre kammer, mens den øvrige del af længen mod syd optages af en gennemlyst vinkelstue, to kamre mod henholdsvis gård og have, en forstue og et rum i sydgavlen. Det indre er overvejende præget af en nyere, traditionel materialeholdning, herunder tegl- og bræddegulve, bræddelofter, lofter af smalle, rillede brædder, fyldingsdøre, gerichter og dørgreb. Væggene er skurede og hvidmalede. Der er også bevaret ældre bygningsdele, herunder bræddelofter med ældre bjælkelag, skorstene, fyldingsdøre med greb og gerichter samt revledøre. Tagetagen er uudnyttet. Nordlængen er i det indre indrettet med et kammer med tilhørende badeværelse. Disse rum har en traditionel materialeholdning, der ovevejende er nyere, herunder malede bræddegulve, brystningspaneler af profilbrædder, pudsede og malede vægflader samt nyere bræddelofter med ældre, synligt bjælkelag. Den midterste del af længen er indrettet som lade med synlig ældre tagkonstruktion, og der er forstærket med et nyere spændværk, der er kig til undersiden af det stråtækte tag. Gulvet er støbt og væggenes tavl er pudsede, og der er bevaret dele af en ældre halvvæg af brædder. Vinduerne har ældre karme, heraf en enkelt med rundpost. Den sydligste del af nordlængen er et separat rum, der anvendes til opbevaring.

Den østre længe er overvejende indrettet med nyere, pudsede vægge og flisegulve. Et separat rum har tillige glatte lofter mellem det indpakkede bjælkelag og pudsede vægge med flisebeklædning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Maarup Hovedgade 15 knytter sig til gårdens beliggenhed ud til hovedgaden centralt i Maarups ældste del, hvor de to knægtebårne gavle og nordlængens langside udgør et markant pejlemærke, når man passerer gennem landsbyen. Gården er således en væsentlig del landsbymiljøet i kraft af den traditionelle byggeskik og materialeholdning. Hertil kommer gårdspladsen, hvor bindingsværkslængerne sammen med det solitære træ og stenbelægningen skaber et særdeles stemningsfyldt gårdrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturshistoriske værdi ved Maarup Hovedgade 15 knytter sig til de tre sammenbyggede, fredede længer, der i helhed med sydlængen kendetegner en samsisk gård fra tiden før udflytningen i 1800-tallet. Anlægget med to porte er ligeledes et typisk træk for de samsiske gårde, hvor tofteporten førte ud til gårdens egen nærliggende jordlod og gadeporten var den primære indkørsel til gårdspladsen.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle sammenbygning af stuehus og avlslænger samt deres konstruktion i egnskarakteristisk bindingsværk, der kendetegnes af gennemstukne bjælkehoveder, fodrem og brede fag med en enkelt dokke i hvert fag og uden brug af skråbånd. Dog skiller stuehuset sig ud som det fornemmeste, idet undertavlene her er forsynet med to dokker i hvert fag. Endvidere er stråtaget med halmmønning og den bræddebeklædte overgavl typisk på Samsøs ældre bygninger. De traditionelle tagskægskviste, der har fungeret som åbning til tagetagen, vidner om, at denne etage både i stuehus og avlslænger før i tiden udelukkende anvendtes til opbevaring. Endelig kommer de knægtbårne gavle, hvor de udskårne knægte befæster bygningens høje alder og oprindelse i 1700-tallet. Endvidere giver avlslængerne sig i det ydre til kende gennem den mere lukkede karakter med få og små vinduer, ofte udført i lavformat, samt døråbningerne lukket med revledøre eller -porte. I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med bevarede dele af en langsgående hovedskillevæg, to forstuegange og kamre i hver gavl. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder bræddelofter, skorstene, synligt bjælkelag, fyldings- og revledøre med gerichter samt beslagværk.

Den kulturhistoriske værdi ved avlslængernes indre knytter sig særligt til ladens store, åbne rum og de bevarede dele af halvvæggen, de pudsede tavl og den ældre, synlige tagkonstruktion, der vidner om bygningens tidligere anvendelse som lade til opbevaring af gårdens afgrøder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Maarup Hovedgade 15 knytter til længernes klart definerede bygningskroppe med ubrudte tagflader og skorstenspiber i stuehusets rygning. Tagfladerne fremhæver sammen med det opstolpede bindingsværk og tavlenes hvide flader ladens imponerende længde. Denne langside får gennem indramningen af de knægtbårne, bræddebeklædte gavle et særdeles markant og karakterfuldt udtryk. Endvidere resulterer konstruktionen i bindingsværk, overgavlen af brædder, markstenssoklen og det stråtækte tag i et enkelt og gedigent udseende, hvis dekorative elementer er begrænsede til hoveddørene med pilasterbårne gesimser.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links